Ved den første konference om vandfødsler, der blev afholdt i London i1995, var antallet af vandfødsler i fokus. Den netop afholdte andenkonference handlede derimod snarere om hvordan man får vandfødslerudbredt i Italien og i mindre grad om hvordan vi får samlet data omvandfødslerne på verdensplan. En sådan registrering kunne ellers væremed til at evaluere og udvikle området.
Hvis nogen mærker en vis skuffelse, var det også denne følelse som jegsad tilbage med, men måske handler det bare om, at der ikke er så megetnyt at hente om fødsel i vand, hvis man kommer fra et fødested, hvor detpraktiseres – og dog.Det var forfriskende at være til en konference, hvor tilhørerne tydeligtholdt af den spontane fødseIsproces og var foruroliget over den øgedebrug af epiduralblokade og den stigende kejsersnitfrekvens.
Det var forfriskende at være i et forum, hvor man ikke umiddelbartaccepterer årsagsforklarende udsagn som: Kvinder i dag egner sig ikketil at føde, bækkenet er for lille, børnene for store osv. Deltagerne havde nærmere en ide om, at der var/er noget i vejen med fødekulturen:Vi tror ikke længere på, at kvinder kan føde, vi har "glemt" hvad enspontant forløbende indgrebsfri fødsel er osv.
Det var lægerne der startede
Det var ganske interessant at blive erindret om, at vandfødsler blevintroduceret af obstetrikere og ikke af jordemødre. Nogle af dissepionerer inden for vandfødselsområdet, hvoraf Michel Odent, HermanPonette og Josie Muscat skal nævnes, var da også oplægsholdere påkonferencen.
De kunne bl.a. fortælle, hvordan de specielt i starten var blevetmiskrediteret af deres kollegaer, fordi de gik ind for vandfødsler. Dehavde også bemærket, at det tidligere var de yngre læger, som varfortalere for noget nyt, men på dette område, var det de ældre læger,der talte for den indgrebsfri fødsel.
Michel Odent talte lidenskabeligt, med sin engelsk-franske accent, omfødslens fantastiske hormon-kompleksitet, hvor "the love hormone"(oxytocin) blev fremhævet. Dette hormon som er med i elskoven, underfødslen og i perioden lige efter fødslen, bringer også kærligheden fremmellem mor og barn. Odent er ikke i tvivl om, at medicinsksmertelindring og specielt epiduralblokaden, hindrer "the love hormone"i at frigives, hvilket betyder, at fødselsprocessen forstyrres. Vi oplever derfor øget brug af vestimulerende drop, indgreb i fødslen ogden vigtige kontakt mellem mor og barn mindskes. Ganske tankevækkende!
Praktiske erfaringer
For at man ikke skal sidde tilbage i den tro, at der ikke var jordemødresom oplægsholdere om vandfødsler, så skal Caroline Flint og Ethel Burns,begge fra England, fremhæves og vores egne to hjemmefødselsjordemødrefra Vestsjællands Amt – Hanne Lunøe og Anne Persson. Hanne og Annefortalte om deres erfaringer med vandfødsler i et transportabeltfødekar.
Det var forfriskende at høre om de erfaringer, som jordemødre med mangevandfødsler har gjort sig. Hvad der for nogle jordemødre virkeråbenlyst, kan for andre være udfordrende, så her kommer nogle -kortskitseret:
- vandfødsel er en mulighed for jordemødre og studerende til at opleveog udvikle evnen til at være der for kvinden (being with woman)
- fødekar giver jordemødre og studerende mulighed for at observere ogforstå den normale fysiologiske fødselsproces
- jordemoderen skal ikke forløse barnet under vand, men guide kvinden,så hun selv kan føde sit barn. Dvs. vi skal holde hænderne væk, frabarnet skimtes til det er helt født i vand og kun gribe ind vedproblemer
- når placenta fødes i vandet, så er det vigtigt ikke at afklemmenavlesnoren før pulsationen er ophørt. Man kan også lade placenta føde ivandet og først derefter klippe navlesnoren. Man kan evt. lade placentasejle rundt i en balje, indtil det rette tidspunkt for afnavling erkommet. (Ethel Burns havde erfaring med, at placenta oftere erfastsiddende, hvis man bruger aktiv forløsning af placenta =rutinemæssig syntocinon og klip af navlesnor før pulsation er ophørt)
- man skal ikke lukke vandet ud af karret, før kvinden er gået opderfra, idet mor og barn bliver afkølet unødigt.
Vandfødsler på video
Sjældent har jeg set så mange vandfødsler på så kort tid. Den nyevandfødselsfilm fra Belgien skal fremhæves. Det vakte jubel fra salen,da Herman Ponette viste to underkropsfødsler, som foregik i vand. Filmenviser også en tvillingefødsel i vand, men det der gør denne film langtbedre end hans første vandfødselsfilm, er dels de flotte billeder, delsat han er begyndt at lade kvinderne selv tage imod deres børn. Tidligere kunne man godt få det indtryk, at vandfødslen mere var for hans skyldend for kvindens og barnets, idet han "legede" med barnet, mens detstadig var under vandet, alt imens man kunne se at kvindens hænder søgtesit barn!
Database over vandfødsler
Og nu til konferencens mest interessante input set med mine øjne: EthelBurns – jordemoder og forsker i vandfødsler(eburns@brookes.ac.uk). Hunog Sheila Kitzinger (www.sheilakitzinger.com/waterbirth.htm) har i 2000udgivet "guidelines", som er evidensbaserede anbefalinger til brug vedvandfødsler. Samtidig er hun medstifter af en database til registreringaf vandfødselsdata, som er tilgængelig og gratis for alle de fødestederrundt om i verden, som tilbyder fødsel i vand. Når man tilmelder sigdenne ordning, sender man anonymiseret data fra vandfødslerne lokalt tildatabasen med mulighed for at trække "egne" tal ud til dokumentation afvandfødselsområdet lokalt. Samtidig er det en enestående mulighed forlave forskning på et stort antal vandfødsler på relativt kort tid. Hvisdenne database bliver en succes, er der nemlig mulighed for at kombinerede nationale og internationale data. Registrering og opgørelser af dissedata, samt forskning inden for området, er metoder, der gør det muligtfortsat at dokumentere, at vandfødsel er et sikkert og værdsat tilbudtil de fødende og deres børn.
VideoWaterbirth in the 21st.century (video) kan bestilles via Yves De Smedt, Strandlaan 6.b, 8670Koksijde,Belgium.Tlf. 0032 5851 1558.