I Norge får mere end tre ud af fem førstegangsfødende dæmpet smerterne under fødslen med en rygmarvsbedøvelser – mere end tre gange så mange som i Danmark. I Island overvejer man at ændre jordemoderuddannelsen, så man ikke længere skal være sygeplejerske først. I Norge har man netop vedtaget en uddannelsesordning, der fastholder, at jordemoderuddannelsen skal være en overbygning på en bachelorgrad i sygepleje. På Færøerne føler jordemødrene, at de har noget at skulle have sagt – og det forstår de at udnytte. I Finland gnaver lægerne sig ind på jordemødrenes arbejdsområde – jordemødrene står for 80 procent af de normale fødsler, obstetrikerne for resten.
Men der er også mange og grundlæggende lighedspunkter mellem Island,
Færøerne, Sverige, Finland, Norge og Danmark, der tilsammen udgør Nordisk Jordemoderforbund: Grunduddannelserne er på bachelorniveau, fødselshjælpen er gratis, velorganiseret og gennemreguleret, langt de fleste børn kommer til verden på større og meget specialiserede fødesteder og landenes perinatale mortalitet hører til blandt de laveste i verden. er er desuden mange fælles træk i de diskussioner, der føres i de respektive landes jordemoderforeninger. Flere indlæg på Nordisk Jordemoderforbunds ongres i Reykjavik fra 20.- 22. maj 2004 viste, at strukturændringer omkring svangreomsorgen, der blandt andet medfører nedlæggelse af mindre fødesteder, influerer på omsorgen for de gravide og fødende kvinder. En stigning i antallet af kejsersnit var også anledning til en række oplæg på kongressen, hvor spørgsmålet om de sundhedsmæssige konsekvenser af det operative indgreb og om hvordan man gør den vaginale fødsel mere attraktiv, blev livligt diskuteret. Tidsskrift for Jordemødre har bedt formændene for de nordiske jordemoderorganisationer om at beskrive de udfordringer, som faget og foreningen står over for i deres lande.
Island
Et stigende antal klagesager. Formanden for den islandske jordemoderforening, Ólafía M. Gudmundsdóttir, er ikke i tvivl, da hun skal fortælle om det, der optager de islandske jordemødre mest lige nu.
– Vi oplever et stigende antal retssager efter klager fra kvinder, og det påvirker jordemødrene meget. En konkret og meget medieomtalt afgørelse fra sidste år, hvor en jordemoder fik en dom for at have været inaktiv ved forløsning af fastsiddende skuldre, har været med til at vi i samarbejde med lægerne arrangerer en konference om klagesager til efteråret, fortæller den islandske formand.
Et andet spørgsmål, der optager de nordatlantiske jordemødre, er et forslag til en ny jordemoderuddannelse, som foreningen, sammen med det fakultet på Reykjaviks Universitet, der uddanner jordemødre, har planer om. Ifølge forslaget skal jordemoderuddannelsen ikke længere være en overbygningsuddannelse til sygeplejerskeuddannelsen, men en selvstændig uddannelse hvor de to første år af uddannelsen overvejende er fælles med sygeplejerskerne. De sidste to år specialiserer den studerende sig i jordemoderfaget.
Ólafía M. Gudmundsdóttir ser mulighed for at få en yngre jordemodergruppe
med den ny uddannelse.
– I dag er de jordemoderstuderende ofte mellem 30 og 40 år, før de starter på uddannelsen, fordi de først fungerer nogle år som sygeplejerske. Det vil vi gerne lave om på.
Jordemødrene følger kvinderne både i graviditeten, under fødslen og i barselperioden. Kvinderne udskrives kort tid efter fødslen, men får besøg af en jordemoder hver dag i den første uge. En meget stor del af kvinderne ammer stadig efter seks måneder.
Under 20 procent af kvinderne bliver forløst ved kejsersnit – ca. hver fjerde af de, der føder vaginalt, får en rygmarvsbedøvelse.
– Kvinderne kan ikke vælge et kejsersnit her uden indikation, og selvom
debatten om det ind imellem popper op, er det meget få, der ønsker et kejsersnit.
Fakta om Island
I 2003 var der 4.079 fødsler. Der er 200 jordemødre i den islandske jordemoderforening (Ljósmædrafélag Íslands, www.ljosmodir.is)
Sverige
– Vi skal samarbejde med kvinderne. Lære deres ønsker og behov at kende. Vi skal samarbejde med kvindeorganisationer og med offentlige myndigheder. Vi skal skabe alliancer, siger Anna Nordfjell, formand for
de svenske jordemødre, og giver dermed det svenske bud på forbedret reproduktiv sundhed.
De svenske jordemødres arbejdsområde spænder helt fra den unge kvinde, der skal have en snak om prævention, til kvinder i klimakteriet. 85 procent af alle p-pilleudskrivninger foretages af jordemødre i mødrevårdcentralerne, hvor jordemødre også står for den rutinemæssige smeartagning. Alle kvinder i klimakteriet får tilbud om en samtale med en jordemoder om de udfordringer, som den tredje alder fører med sig. Så længe alt er normalt, varetager jordemoderen selvstændigt arbejdsområdet, men er der fx behov for hormonbehandling henvises til gynækolog.
– Det er naturligt, at jordemødrene varetager arbejdet med reproduktiv sundhed ved siden af graviditets- og fødselshjælpen, og det er vigtigt at den nge kvinde, der skal have en snak om prævention eller familiedannelse, får en snak med en jordemoder, siger Anna Nordfjell.
Et stigende antal svenske jordemødre foretrækker i dag både at arbejde i mødravårdcentralen og med fødselshjælpen, hvor de ellers traditionelt har været ansat enten i en mødravårdcentral eller på et sygehus.
– Arbejdet i mødravårdcentralen er så varieret og omfattende, at det sagtens kan holde en jordemoder i gang, forklarer Anna Nordfjell.
En svensk kvinde, der skal føde for første gang, får tilbud om ti samtaler med en jordemoder, de flergangsfødende får ni samtaler. Her skal jordemødrene informere de kommende forældre om, at de kan få scannet deres barn for misdannelser.
– Men informationen fungerer ikke rigtigt. Den bliver meget rutinemæssig og det er tvivlsomt, om man kan sige, at forældrene får et reelt informeret valg. 97 procent vælger at blive scannet. 1,5 procent af de svenske kvinder får et kejsersnit alene ud fra moderens ønske. Ud af den samlede gruppe af gravide bliver 15 procent forløst ved kejsersnit – et tal, der ser ud til at have toppet for ikke at stige yderligere.
– Vi håber, at statistikken planer ud for good, men vi taler ikke om at finde måder, hvorpå vi kan sænke kejsersnitsfrekvensen. Det, vi taler om, er at forbedre forholdene for den normale fødsel. Man skal aldrig tvinge en kvinde til en vaginal fødsel, det kan give hende traumer for altid. Men hun skal have et tilbud om støtte og opbakning til en normal fødsel, siger Anna Nordfjell.
Fakta om Sverige
I 2003 var der 102.000 fødsler i Sverige. Der er 6.800 medlemmer af den
svenske jordemoderforening (Svenska Barnmorskeförbundet SBF, www.barnmorskeforbundet.se)
Finland
De finske jordemødre er ikke alene om de 56.000 gravide, som man forventer i 2004. Lovgivningen på svangreområdet tildeler ikke jordemødre en særlig rolle i det forebyggende og risikoopsporende arbejde i graviditeten og det betyder, at flere andre faggrupper, heriblandt læger, syge- og sundhedsplejersker, også varetager graviditetetskontroller i de 475 kommuner.
En af jordemoderforeningens største udfordringer er netop at skabe samling om, hvordan indsatsen i graviditeten skal organiseres og udføres i fremtiden og at placere jordemoderen centralt i dette arbejde.
– Lige nu handler det blandt andet om at opnå enighed om, hvad der er good practice i svangreomsorgen. Vi vil desuden arbejde for, at der bliver større sammenhæng, blandt andet ved sikre at alle gravide får ret til at gå til jordemoder i graviditeten, fortæller Merja Kumpula, formand for de finske jordemødre. En anden udfordring er et stigende antal familier, der får psykosociale problemer efter fødslen.
– På trods af at fødselstallet er faldet markant de seneste ti år, ser vi en stigning i antallet af familier, der får problemer efter fødslen. Det kan hænge sammen med, at flere kvinder over 35 år får børn og derefter delvist forlader arbejdsmarkedet, og med at der er flere under 20 år, der bliver gravide. Nu arbejder jordemødrene og sundhedsplejerskerne sammen for en tidlig intervention, og der er dannet en forening til fremme af småbørns mentale sundhed, der udbyder kurser mv. for jordemødre, sundhedsplejersker, børnelæger osv., fortæller formanden.
Kejsersnitsfrekvensen i Finland er på 16 procent.
Fakta om Finland
I 2003 var der 56.000 fødsler i Finland. Der er 2.700 medlemmer af den finske jordemoderforening (Suomen Kätilöliitto, www.suomenkatiloliitto.fi)
Norge
Formanden for den norske jordemoderforening, Anne Marit Tangen, er bekymret for jordemoderfagets fremtid. Travlhed og en tiltagende dominans fra obstetrikerne er de største trusler lige nu, vurderer formanden.
– Vi skal styrke jordemødrenes autonomi og faglige selvstændighed. Vi skal have stærkere jordemødre med mod og gennemslagskraft og lade det være strategien for at bevare den normale fødsel, siger Anne Marit Tangen, der er formand for 1.750 jordemødre i Den Norske Jordemoderforening.
De norske jordemødre har deltaget aktivt i debatten om ultralyd i svangreomsorgen, hvor jordemødrene har talt for, at alle gravide fortsat skal tilbydes en ultralydscanning i 17.-19. graviditetsuge. Stortinget har da også netop vedtaget at tilbuddet skal opretholdes, men politikerne mener ikke, at undersøgelsen kan sammenlignes med prænatal diagnostik. Dette er Anne Marit Tangen uenig i.
– I dag er den rutinemæssige ultralydundersøgelse en del af svangerskabsomsorgen, men hvorfor ikke kalde det ved sit rette navn og erkende, at det er prænatal fosterdiagnostik? Alle ved, at man i 18. uge kan se, hvis der er noget galt med anatomien ved fosteret og det vil man selvfølgelig reagere på. Man kan ikke længere nøjes med at se på antal fostre, gestationsalder og placentas lokalisation, forklarer Anne Marit Tangen, der fremhæver de kommende danske retningslinier for prænatal diagnostik. I disse retningslinier understreges det, at det er kvinden selv, der skal udtrykke ønske om fosterdiagnostik.
– Formålet med selvbestemmelse er at bistå den gravide som ønsker denne
bistand, til at træffe et personligt valg på et bredest muligt grundlag. Hun skal også hjælpes på en sådan måde at hendes autonomi og integritet bevares. I stedet for at man giver kvinderne et rutinemæssigt tilbud, betyder informeret valg, at kvinden selv beslutter, at hun vil være med. Hun tager selv initiativet, beder om information og om at drøfte problemstillingen, siger Anne Marit Tangen.
Knap hver femte gravide i Norge får kejsersnit, og det bekymrer Anne Marit Tangen.
– Der er mange flergangsfødende blandt de kvinder, der ønsker et kejsersnit, så vi må stille spørgsmålet, om det er rutinerne på vores fødeafdelinger og et højt tempo, der gør at vi hverken får givet grundlæggende omsorg til den fødende eller bruger den tid det faktisk tager at føde, og dermed presser nogen til et ønske om kejsersnit næste gang?
Efterspørgslen på kejsersnit hos de flergangsfødende hænger næppe sammen med restriktiv brug af rygmarvsbedøvelse ved første fødsel: Mellem 60 og 70 procent af de førstegangsfødende i Norge smertelindres ved en epiduralblokade.
Fakta om Norge
I 2003 var der 60.000 fødsler. Der er 1.750 medlemmer af den norske jordemoderforening (Den Norske Jordmorforening, www.jordmorforeningen.no)
Færøerne
Fødsler er der ikke mange af på Fæøerne – det blev til 700 i 2003. Og jordemødre er der heller ikke ret mange af – mellem 12 og 14 jordemødre praktiserer. Til gengæld er der masser af faglig stolthed, kan formand for de førøske jordemødre, Eydfríd Lisberg Jacobsen, berette om.
– Vi har god tid til fødslerne og på grund af det lave fødselstal er der gode chancer for, at kvinden og jordemoderen kender hinanden, når de mødes til fødslen, siger EydfrídLisberg Jacobsen.
– Vi arbejder meget alene hvilket kræver stor jordemoderfaglig identitet og dygtighed og har medført, at vi er meget magtfulde. Og det skal vi udnytte, siger formanden.
I første omgang skal jordemødrenes styrke bruges til at udvide jordemødrenes arbejdsområde, så de også får del i den postnatale omsorg for dermed at sikre kontinuiteten.
Fakta om Færøerne
I 2003 var der 700 fødsler. Der er 12 -14 jordemødre i den færøske jordemoderforening, Ljósmødrafelag Føroya.
Danmark
– Vi vil være lidt mindre venlige, når vi kommer hjem fra kongressen, sagde Lillian Bondo, formand for den danske jordemoderforening, med henvisning til CM-kongressens slogan om jordemødre som ‘gentle warriors’ og med henvisning til de kraftige besparelser, der er sket på det forebyggende område i Danmark.
De danske jordemødres formand vender hjem til et forslag til ny struktur i den offentlige sektor, som regeringen netop har lagt frem. Forslaget indebærer at sygehusvæsnet centraliseret i fem regioner, som staten og et reduceret antal kommuner skal finansiere.
Jordemoderforeningen har allerede tæt kontakt med de sundhedspolitiske ordførere i Folketinget, der ikke længere er i tvivl om jordemødrenes holdning: Omsorg under graviditet, fødsel og barsel er en borgerret – og så kan det endda betale sig at forebygge frem for at helbrede.
– En omlægning af hele den kommunale struktur lægger op til nye muligheder i organiseringen af svangreomsorgen og jordemodervæsnet. Men det kræver samling blandt jordemødrene og visioner for fremtiden. Det vigtigste er, at vi får en samlet organisation med stor åbenhed – en organisation der tilbyder en bred vifte af valgmuligheder, både for de gravide og for jordemødrene, siger Lillian Bondo.
Også i Danmark ses en tendens til at flere kvinder foretrækker at føde ved kejsersnit.
– Hvis vi skal standse den tendens, skal vi sørge for, at kvinderne og deres familier er forberedte – både på glæderne og på smerten – og vi skal sørge for, at der er jordemødre nok og at de hele tiden er opdateret med ny viden og faglig inspiration, siger Lillian Bondo.
Fakta om Danmark
I 2003 var der 65.100 fødsler. Der er 2.091 medlemmer af den danske jordemoderforening (Den Almindelige Danske Jordemoderforening, DADJ)