For år tilbage samlede en flok nordiske jordemødre sig i et sommerhus i Göteborg for at tale om jordemoderprofessionen i Norden. Forsamlingen af jordemødre udgør en del af Nordisk Netværk for Akademiske Jordemødre, og de er ophavskvinderne til den netop udkomne bog ’Theories and perspectives for midwifery – a Nordic view.’
Dagene i sommerhuset og de samtaler, der fulgte, synliggjorde et behov for at få videnskabeliggjort jordemoderprofessionen og dermed beskytte faget. Og dét behov skulle blive bogens udgangspunkt.
Ifølge Ellen Nøhr, professor i jordemodervidenskab og dansk editor på bogen, har bogens tilblivelse været en årelang proces med meget kommunikation frem og tilbage mellem jordemødre på tværs af landene.
– Det er første gang i historien, at nordiske jordemødre er gået sammen på denne her måde. Og der er lagt enormt meget arbejde i bogen. Det er simpelthen et pionerarbejde, fortæller Ellen Nøhr og fortsætter:
– Flere af kapitlerne er skrevet i et samarbejde mellem jordemødre fra de forskellige nordiske lande, som ikke har mødt hinanden før.
En sprogliggørelse af fagets idealer
Formålet med samarbejdet omkring bogen har været at få dokumenteret og beskrevet videnskabeligt, hvad jordemødre gør og de idealer, som jordemødre står på. Historisk har jordemoderfaget nemlig hvilet på videnskabelige præmisser, som man har lånt fra andre fag – for eksempel fra lægevidenskaben.
– Meget af jordemødres selvforståelse og praksis er implicit og har ikke været formuleret og begrundet akademisk før. Det skal gøres eksplicit, hvorfor jordemødre gør, som de gør, fortæller Christina Prinds, som foruden at være medforfatter på flere kapitler i bogen, også er uddannelsesleder på kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab og lektor på SDU og ved Sygehus Sønderjylland.
Bogen har for eksempel anskuet den særlige relation, der er mellem en fødende og en jordemoder fra et teoretisk perspektiv. Ved at beskrive sådanne aspekter af jordemoderarbejdet og tilmed underbygge dem akademisk, er det kvinderne bag bogens håb, at den vil være med til at legitimere og styrke jordemoderfagets eksistens.
– Vi har været vant til at sige, at vi gør sådan og sådan, fordi vi ved, det er godt, men hvorfor er det godt? Det er vi nødt til at kunne dokumentere og have et sprog for. Og det er noget af det bogen og netværket forsøger at gøre – at skabe et selvstændigt vidensfelt. På den måde kan bogen være med til akademisk at understrege, at jordemødres arbejde er vigtige ydelser i sundhedsvæsenet og ikke bare er en ’glasur’ på andre faglige procedurer, fortæller Christina Prinds og fortsætter:
– Videnskabelig viden, har en særlig status i samfundet, så derfor er vi også nødt til at gå den vej som fag. Det er nødvendigt for, at vi udvikler os som fag.
Og hvorfor er det så lige netop jordemødre i Norden, som skal lave sådan en bog, tænker man måske. Men det har både Christina Prinds og Ellen Nøhr et klart svar på.
– Det særlige ved jordemødre i Norden er, at man i disse lande ser det som en selvfølge, at det er jordemødre, der står for fødslerne og i øvrigt har gjort det gennem 300 år. Så vi har også en fælles historie, som man ikke kender til internationalt. Blandt andet derfor, er bogen også skrevet på engelsk, fortæller Ellen Nøhr.
Christina Prinds supplerer:
– Og så leverer vi i Norden verdens bedste fødselshjælp. De nordiske lande har også det til fælles, at jordemodervæsenet fungerer i samfund, hvor hele den livsbegivenhed, vi arbejder med, er en skattet periode. Vi lever i samfund med barselsregler osv. Det opfatter vi måske som en selvfølge, men det er det simpelthen ikke, hvis man kigger sig omkring internationalt, fortæller hun.
Mange af sådanne umiddelbare ’selvfølgeligheder’ er beskrevet i bogen med et akademisk og historisk afsæt. Og det er altså lige fra, hvorfor det egentlig hedder jordemødre i Danmark og barnmorska i Sverige til en forklaring på, hvad det vil sige at arbejde med familiecentreret omsorg.
Vi er ikke alene
Jordemoderfaget er et lille fag – især set i en dansk kontekst. Men samarbejdet med de nordiske jordemødre, gør ifølge Ellen Nøhr faget større og mindre sårbart og bidrager til en samhørighedsfølelse.
– Vi oplevede konkret meget stor støtte fra vores nordiske jordemoderkollegaer i forbindelse arbejdet med at få bremset den Nationale Kliniske Anbefaling (NKA) for igangsættelse af fødsler. Det gjorde det tydeligt, hvordan vi kan have stor gavn af at dele hinandens udfordringer og erfaringer via dette samarbejde, fortæller Ellen Nøhr.
Og ifølge hende kan de andre lande stå i en lignende situation i morgen, så derfor er det gavnligt at samarbejde på tværs af landene.
Udover støtte og ligheder har samarbejdet også mindet forfatterne om, hvilke forskelle de nordiske lande har i deres organisering af jordemodervæsenet.
– I Danmark har vi en virkelig stærk jordemoderuddannelse – både i kraft af bacheloruddannelsen og vores mulighed for en kandidat i jordemodervidenskab. Og så vi er det eneste land med ’direct entry’ til jordemoderuddannelsen. Det er unikt, fortæller Christina Prinds.
Ellen Nøhr fremhæver bl.a. kendt jordemoderordninger og den danske ret til at føde hjemme med en jordemoder som noget unikt for organiseringen af jordemodervæsenet i Danmark. Omvendt fortæller hun også, at lande som fx Sverige har været hurtigere til at se jordemoderfaget som et fag, der har brug for sin egen forskning og til at få jordemødre i forskerstillinger. Det har vi, ifølge hende, været sene til i Danmark, selvom vi er godt på vej.
Både Ellen og Christina håber, at bogen kommer til at bidrage til stolthed, inspiration, viden og refleksioner om jordemoderfaget for alle, der læser den. Og selvom bogen har et akademisk afsæt, så kan den læses af alle, der måtte have interesse i faget – både i en dansk og international kontekst.
Bogen kan købes i Medlemsbutikken så længe lager haves