Resume af artikel ved jordemoder Karen Ingversen:
‘Tranfers to hospital in planned home birth in four Nordic countries – A prospective cohort study’. Af E Blix, M Kumle, K Ingversen, A Huitsfeldt, H Hegaard, O Olofsdottir, P Øian og H Lindgren. Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavia februar 2016.
• Hvorfor, og hvor tit, overflyttes fødende fra en planlagt hjemmefødsel under fødslen og de første 72 timer efter? Og hvor tit er det en hasteoverflytning?
På den vestlige halvkugle overflyttes 1/3 af alle påbegyndte hjemmefødsler under, eller kort tid efter, fødslen. Alligevel er der evidens for, at lavrisiko kvinder, som påbegynder en hjemmefødsel, har færre indgreb i fødslen, så som s-drop, sectio, cup og epidural.
Studier før dette har ikke skelnet mellem haste- og ikke-hasteoverflytninger, ligesom indikation for overflytning eller kvindernes paritet ikke har været beskrevet. Det blev der kigget på i dette studie.
Metode: Data fra 3.068 kvinder (80% flergangsfødende og 20% førstegangsfødende) blev analyseret for antal overflyttede samt årsagerne til og omstændighederne omkring overflytningerne. I Danmark blev data indsamlet fra marts 2010 til maj 2013.
Variabler: De variabler, man kikkede på, var mors alder, civilstatus, nationalitet, BMI, rygning, paritet, tidligere sectio, GA, skønnet blødning, barnets vægt, præsentation, Apgar score, behandling givet til mor eller barn, samt maternel og neonatal død, dvs. dødsfald blandt mor og barn før, under og indtil 7 dage efter fødslen. Med hensyn til overflytning undersøgte man, hvorvidt mor og/eller barn blev overflyttet, tidsrummet mellem starten af overflytning og fødsel eller mellem fødsel og start på overflytning, samt omstændigheder og varighed for overflytningen. Overflytninger blev klassificeret som potentiel hasteoverflytning eller som hasteoverflytning.
En overflytning blev klassificeret som potentiel hasteoverflytning, hvis den tilstedeværende jordemoder mistænkte føtal distress, blødning før fødslen, nyopdaget underkroppræsentation eller manglende fremgang i presseperioden samt efter fødslen lav Apgar score, vejrtrækningsproblemer hos barnet, blødning eller andre alvorlige tilstande hos moderen.
Resultater: Selvom Danmark leverede 60% af data til denne artikel, er det også her, man fandt den største usikkerhed omkring deltagelsesprocenten. Ingen ved præcis hvor mange børn, der er født hjemme i Danmark i undersøgelsesperioden. Fx har Sundhedsstyrelsen registreret 841 hjemmefødsler i Danmark i 2011 og Statens Seruminstitut kun 550. Derfor er deltagelsesprocenten kun et estimat og ligger på højst 90.
Af kvinderne som påbegyndte en hjemmefødsel var 6,6% rygere og 4,5% tidligere sectio-patienter. Overflytningsraten samlet for alle lande var 32,7% af førstegangsfødende og 8 % af flergangsfødende. Der sås store udsving mellem landene. Eksempelvis lå overflytningsfrekvensen for førstegangsfødende i Danmark på 28,5% og på 57,4% i Island. Det samme billede gik igen ved flergangsfødende, hvor henholdsvis 7,2% og 15,2% bliver overflyttet.
Fordelingen af overflytninger før og efter fødslen lå på 24% før fødslen for førstegangsfødende og 4,8% for flergangsfødende. Efter fødslen var tallene henholdsvis 8,6% og 3,2%.
Den mest almindelige årsag til overflytning før fødslen var mangel på progression. Efter fødsel var den væsentligste årsag blødning eller større bristninger, som ikke kunne sys i hjemmet. De nyfødte børn var sjældent årsag til overflytning efter fødslen. Hos børnene var den hyppigste årsag til overflytning lav Apgar score/respiratoriske problemer, dog var det kun i 0,7% af alle fødslerne, at den nyfødte måtte overflyttes på denne indikation.
Andelen af overflytninger, der blev klassificeret som potentielle hasteoverflytninger, talte 28,9% af overflytningerne (3,8% af alle fødslerne). Heraf blev der i 71% ikke udført nogen medicinsk behandling efter overflytningen. Set i bagklogskabens klare lys havde en hasteoverflytningen ikke været nødvendig.
Ikke-hasteoverflytninger foregik oftest (54,7%) i egen bil eller taxa, mens 38,7% skete i ambulance. Hasteoverflytningerne foregik oftest i ambulance (78,4%) efterfulgt af 15,5% i egen bil/taxa. Kun en enkelt overflytning fandt sted med helikopter. Medianen for tiden, der blev brugt på transport ved hasteoverflytningerne, var 15 minutter.
Diskussion og konklusioner: Hvad er den ideelle rate for overflytning ved planlagt hjemmefødsel?
Man ved, at meget høje overflytningsrater er forbundet med flere indgreb og mindre patienttilfredshed. Man ved også, at der er store forskelle på overflytningsraten for forskellige jordemodergrupper, og at kendt jordemoder reducerer raten på overflytninger.
Svagheden ved dette studie er de hjemmefødsler, som der mangler data på. Det er forskergruppens formodning, at der især mangler data fra hjemmefødsler varetaget af sygehusjordemødre i Danmark. Under dataindsamlingen var overflytningsprocenten på et af de deltagende sygehuse oppe på 60%, men dette fremgår ikke af datasættet. Derfor formoder forskergruppen, at der ved en del af de overflyttede hjemmefødsler ikke er blevet indsendt skemaer, og at de derfor ikke er inkluderet i undersøgelsen. Gruppen appellerer til en bedre og mere systematisk officiel registrering i fremtiden.
De gravide bør informeres om risikoen for, varigheden af og de mulige omstændigheder omkring overflytning ved hjemmefødsel, samt om, at langt de fleste overflytninger er udramatiske. De gravide bør desuden vide, at en overflytning også sker for at være på den sikre side, og at det ikke tyder på, at jordemødrene venter for længe med at overflytte.