NJF2010: Så meget ny viden — hvad gør vi af den?

Nordisk Jordmorforbunds kongres er vel ovre. Nu handler det om at bruge den viden, der blev formidlet.

Tre dage sprængfyldt med spændende oplæg, ny viden og engagerede jordemødre.

Tilbage står spørgsmålet hvordan vi som jordemødre sikrer, at vores nyerhvervede viden så også bliver implementeret hjemme i afdelingerne?

At blive konfronteret med nye forskningsresultater og projekterfaringer kan give stof til eftertanke. Det sætter forhåbningsvist gang i tankerne hos den enkelte jordemoder og giver anledning til diskussion kollegaer imellem.

Det er vores pligt at dele den viden, vi har fået, når vi har været på faglig kongres. Vi skal dele, diskutere og reflektere over, hvorvidt vores praksis stemmer overens med nyeste viden. Vi skal tage fat i vores afdelingers guidelines og vurdere, om de er opdaterede i forhold til ny viden. Vi skal blande os og vise, at vi er forskningsbaserede i vores tilgang til graviditet, fødsel og barsel.

Det værste der kan ske …
… er, at vi vender tilbage til vores daglige arbejde uden at gøre noget! Eller med spørgsmålet: Hvad nytter det? Vi må ikke fortabe os i, at afdelingerne lider af dårlig økonomi. Vi skal derimod lade os rive med over, at forskning er vejen frem.

Der skal arbejdes ud fra evidensbaseret viden og viden, hvor kvinder, mænd og sundhedspersonale er blevet spurgt i såvel kvalitative som kvantitative undersøgelser.

Kast dig ud i det
Er du blevet tændt på at arbejde forskningsbaseret eller afprøve nye teorier i praksis, handler det om at kaste dig ud i det. Du kan være kommet i tanke om en problemstilling, som ville være god at få afprøvet i din afdeling. Så handler det om at få skrevet en projektbeskrivelse. Hvordan gør man så det? Alle vores forholdsvis nyuddannede jordemødre har en bacheloreksamen og ved i teorien, hvordan man gør det. Alle afdelinger har jordemødre eller læger, der har været på efteruddannelse og kan arbejde forskningsbaseret og det skal selvfølgelig udnyttes.

Et emne som for tiden er hot, er tidlig udskrivning efter fødslen. Vi ved, at dette er problematisk, men hvordan får vi overbevist politikerne og beslutningstagerne, når vi ikke har skriftlig dokumentation for vores udsagn? Der er grundlag for tværfaglig dataopsamling eksempelvis ved at samarbejde med sundhedsplejerskerne. Man kan tænke stort og overveje dataindsamling nationalt eller mindre og indsamle data lokalt. Men det er en opgave, vi jordemødre må gå ind i, da det skal dokumentere vigtigheden af tid til vores arbejde.

Et andet emne kunne være at se på jordemoderkonsultationerne. Hvad forventer kvinderne og deres partnere af jordemoderen i konsultationen. Og kan vi som jordemødre efterkomme deres ønsker? Betyder kontinuerlighed noget og i hvilken form skal det foregå?

Dette er blot en opfordring og ide til emner, der kunne være relevante at få undersøgt.