Mens indgrebsfrekvensen i årevis har været på himmelflugt i den vestlige verden, har der sideløbende foregået intens forskning i sikkerheden ved lav-risikofødsler. Derfor kan canadiske Eileen Hutton og de to norske jordemødre, Stine Bernitz og Anette Huitfeldt, i dag dokumentere – ud fra hver deres videnskabelige undersøgelse – at det sagtens kan anbefales at føde på klinik eller hjemme i sofaen, når man som udgangspunkt er sund og rask, og når visitationen er i orden.
Solid evidens fra Ontario
Jordemoder og ph.d. Eileen Hutton fra McMaster University i Canada, stod i 2003-2006 bag en undersøgelse i delstaten Ontario, hvor udkommet af 6.692 planlagte hjemmefødsler blev sammenlignet med udkommet af et tilsvarende stort antal planlagte hospitalsfødsler.
I begge grupper var der tale om flergangsfødende på fortrinsvist 25-34 år uden graviditetskomplikationer og med udsigt til en normal fødsel, altså sammenlignelige grupper. I Ontario er der frit valg imellem fødested for denne gruppe kvinder, og de betjenes af den samme gruppe jordemødre, hvad enten de vælger hjemmefødsel eller hospitalsfødsel.
Resultatet, der blev offentliggjort i september 2009, viser, at risikoen for perinatal og neonatal mortalitet samt alvorlig sygdom i forbindelse med fødslen er meget lav i begge grupper. I ingen af grupperne var der maternelle dødsfald, men i gruppen af planlagte hjemmefødsler var der færre tilfælde af maternel morbiditet end i gruppen med planlagte hospitalsfødsler.
– Det samme gør sig gældende med hensyn til indgreb i fødslen. Her er der 5 procent kejsersnit i hjemmefødselsgruppen mod 8 procent i hospitalsgruppen, og 17 procent modtog smertestillende behandling i hjemmefødselsgruppen mod 45 procent i hospitalsgruppen, gennemgår Eileen Hutton, der også hæfter sig ved, at antallet af brystbørn er større i hjemmefødselsgruppen.
Hun pointerer, at mange tidligere analyser af hjemmefødsler versus hospitalsfødsler har haft forskellige videnskabelige svagheder, men at denne undersøgelse tager højde for alle kritikpunkter.
– Konklusionen er, at man sagtens kan forsvare at lade kvinder selv vælge fødested, så længe de opfylder kriterierne. Risikoen er ikke større ved planlagt hjemmefødsel end ved en planlagt hospitalsfødsel, understreger Eileen Hutton.
Randomiserede studier fra Norge
Stine Bernitz, jordemoder fra Sykehuset Østfold i Fredriksstad i Norge, redegjorde herefter for resultatet af en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som hun og en række andre står bag. Undersøgelsens primære formål er at klarlægge, om man kan nedbringe antallet af indgreb blandt lavrisikofødende – vel at mærke uden at det har konsekvenser for sundhedstilstanden hos mor og barn – ved at lade disse kvinder føde på Sykehuset Østfolds jordemoderledede klinik frem for på hospitalets to andre, gradvist mere specialiserede afdelinger. Stine Bernitz’ svar er bekræftende.
Hvis man randomiserer de gravide med udsigt til normal fødsel i tre grupper, der henvises til enten den jordemoderledede klinik, den almindelige hospitalsafdeling med overvågning og mulighed for medicinsk smertelindring eller til specialafdelingen, hvor gravide med sygdomme, der kan påvirke graviditeten og med behov for intensiv overvågning, vil man se en sammenhæng imellem specialiseringsniveau og indgrebsfrekvens, selv om kvindernes tilstand som udgangspunkt er ens.
Antallet af epiduralblokader ender således med at være markant lavere hos gruppen, der randomiseres til at føde på jordemoderledet klinik i forhold dem, der skal føde på specialafdeling. Brugen af vestimulerende middel følger en tilsvarende kurve, ligesom antallet af kejsersnit er højere blandt kvinder, der henvises til specialafdeling. Altså en stigende indgrebsfrekvens jo højere specialiseringsgrad, kvinderne tildeles.
I Stine Bernitz’s undersøgelse deltog 1.642 kvinder, heraf blev 412 randomiseret til jordemoderledet klinik, 417 til hospitalets almindelige fødeafdeling og 282 til specialafdeling. Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort, hvorfor de eksakte tal foreløbig udelades.
Forsøget på Føderiket
Fra Norge kommer der ligeledes dugfriske bulletiner om det fem-årige forsøg med fødeklinikken ”Føderiket”, som er en jordemoderledet filial af Rigshospitalet i Oslo, der henvender sig til sunde og raske flergangsfødende. Kun i særlige tilfælde får førstegangsfødende lov at føde på Føderiket.
Siden forsøget blev indledt i maj 2007 på basis af Stortingets ønske om flere differentierede fødetilbud, er godt 330 børn kommet til verden på Føderiket, og en netop gennemført brugerundersøgelse viser, at 97 procent af kvinderne er ”svært fornøyd eller fornøjd” med det samlede tilbud bestående af svangerskabskontrol, fødsel og efterfølgende hjemmebesøg af jordemoderen, 99 procent har følt sig trygge under hele fødselsforløbet, og 90 procent af partnerne var godt tilfredse med egen delagtighed undervejs. 55 procent af fødslerne på Føderiket foregår i vand.
– Vi har gode resultater, konkluderer jordemoder Anette Huitfeldt, én af de ni jordemødre, der er ansat.
Når der trods alt sker overflytninger til Rigshospitalet, mens fødslen står på, er årsagen i de fleste tilfælde manglende fremdrift og tegn på stress hos fostret. Det er sket i alt 21 gange i løbet af de første 252 fødsler på Føderiket, heraf var der i 19 tilfælde tale om førstegangsfødende, forklarer Anette Huitfeldt.
Af samtlige nyfødte er tre blevet overflyttet til observation på neonatalafdelingen efter fødslen, svarende til 1,2 procent, mens 0,7 procent af fødslerne er endt med kejsersnit.
* Hutton EK, Reitsma A, Kaufman K. Outcomes associated with planned home and planned hospital births in low risk women attended by midwives in Ontario Canada from 2003-2006: a retrospective cohort study. Birth. 2009 Sep;36(3):180-9.
* Læs mere om Sykehuset Østfolds differentierede fødetilbud på www.sykehuset-ostfold.no under menupunktet kvinneklinikken.
* Læs mere om Føderiket på www.rikshospitalet.no/foderiket
