Epiduralblokaden mindsker ikke behovet for individuel tilgang til kvinderne eller behovet for en nærværende jordemoder. Tværtimod gør den ændrede bevidsthedstilstand, som kvinderne rapporterede i et forskningsprojekt, dem meget sensitive overfor jordemoderens omsorg og deres egen rolle og præstation.
Forskningsprojektet, som er gennemført af jordemoder, lektor ved University College Nord, SD og MPH Ingrid Jepsen, havde til formål at undersøge, hvordan kvinder, der fik epiduralblokade, oplevede fødslen.
Ud over behovet for at jordemoderen stadig er nærværende, viser undersøgelsen, at kvinderne efter anlæggelsen ønsker en snak om det hidtidige forløb, om selve epiduralblokaden og dens virkninger og at de gerne vil tale om planen for fødslen. Det er desuden vigtigt for kvinderne, at de løbende informeres.
Kvinderne oplevede generelt, at jordemoderen havde været meget “tæt” på dem inden anlæggelse af epiduralblokaden. Men da jordemoderen skulle fortælle om epiduralblokaden, så “fjernede” hun sig fra dem, fordi de selv skulle tage valget, hvilket de godt forstod. Kvinderne ønskede så blot, at jordemoderen igen kom “tæt” på dem efter anlæggelsen, ved eksempelvis åbent at anerkende at de valgte epiduralblokade.
Metode – og en overraskelse
Studiet er kvalitativt med feltobservationer og semistrukturerede interviews som metode. I alt ni kvinder indskrevet til fødsel på Aalborg Sygehus Nord blev observeret, fra de fik anlagt epiduralblokaden og frem til fødslen. Kvinderne blev interviewet dagen efter fødslen og igen to måneder efter. De involverede jordemødre blev interviewet to timer efter fødslen.
Af datamaterialet fremanalyseredes blandt andet to idealtyper: Den ubekymrede og den bekymrede kvinde. Den ubekymrede kvinde havde et positivt forhold til epiduralblokaden, mens den bekymrede kvinde var præget af både lettelse og bekymring. Bekymringerne gik på, at hun følte, at hun mistede kontakten både til fødslen og dens progression. Hun mistede også kontakten til hendes egen krop og til barnet. Hun var bekymret over bivirkningerne og syntes ikke, hun havde “klaret” fødslen. Det mest overraskende for Ingrid Jepsen, der gennemførte feltstudierne, var, at hun ikke havde kunnet skelne disse forskellige idealtyper. Undersøgeren og jordemoderen var i stort set samtlige tilfælde enige om, at kvinderne syntes at være godt tilfredse med smertelindringen og med forløbet.
Kvinderne havde ikke direkte fortalt om disse bekymringer i forløbet, først under interview efter fødslen, blev deres meget forskellige oplevelser synlige. Baggrunden for at kvinderne kan have svært ved at udtrykke eventuelle bekymringer, kan være en oplevelse af, at man bør være taknemmelig over at have fået afdelingens bedste smertelindring.
