Når der går mange timer, måske døgn, før veerne bliver ”gode”, som ofte er det udtryk, jordemoderen bruger, når veerne både åbner livmodermunden og får barnet til at trænge ned i bækkenet, så er risikoen for, at fødslen ender med et kejsersnit, forøget. Det indikerer et studie gennemført på svenske fødeafdelinger. Studiet undersøgte en gruppe lavrisiko førstegangsfødende, der havde haft regelmæssige kontraktioner i 18 timer eller mere og ikke var i stand til at hvile, men hvor orificium var mindre end fire cm. Alle studiets deltagere fik medicin til afslapning. Halvdelen af gruppen blev vestimuleret efter fem timer, den anden halvdel afventede spontane veer og aktiv fødsel. De foreløbige resultater viser, at gruppen, der fik stimuleret veerne tidligt, havde en kejsersnitfrekvens på 23 procent, mens den afventende gruppe have en frekvens på 38 procent. Der var ikke signifikante forskelle på længden af den aktive del af fødsel eller barnets tilstand.
En spørgeskemaundersøgelse foretaget to dage efter fødslen viste, at begge grupper udtrykte angst for at føde.
Ingela Wiklund, formand for de svenske jordemødre, spurgte efter det første oplæg på en session om latensperiode, dystoci og stimulation om, hvordan man kan imødekomme disse kvinders behov.
– Individuel behandling sammen med en plan for forløbet, som hun kan forholde sig til. Det kan for eksempel være, at hun skal have mulighed for at hvile, før hun eventuelt får veerne stimuleret, sagde den svenske jordemoder Elena Bräne, der står bag undersøgelsen.
Kvindens stemme
Et andet svensk studie har gennem interview undersøgt, hvordan kvinder oplever en lang latensperiode og hvilket behov for støtte, de har. I Sverige defineres en forlænget latensperiode, som veer uden progression i 18 timer eller mere. Selvom det er hensigten, at kvinden først indlægges, når hun er i aktiv fødsel, så viser andre undersøgelser, at 25-30 procent af alle indlagte på svenske fødeafdelinger ikke er i aktiv fødsel.
Interviewundersøgelsen viste, at et positivt møde med personale på fødegangen hænger sammen med god information, imødekommenhed, inddragelse i beslutninger og løbende orientering. En negativ oplevelse kan blive fremmet af frygt for at blive at blive afvist, hvis hun føler sig som en i mængden eller hvis hun får misvisende information.
– Mange har vanskeligt ved at håndtere en lang latensperiode. Måske oplever de, at noget er galt og at de har behov for professionel hjælp, sagde Karin Ängeby, der har stået for undersøgelsen.