Nej til reduktion af sunde tvilligefostre

Teknisk kan vi foretage fosterreduktion. Men skal vi gøre det, når der ikke er væsentlig forøget risiko for mor eller fostre, som tilfældet ofte er med tvillinger? Artiklens forfatter mener nej.

Det er, som om vi i dag synes, vi kan – og har ret til – at kontrollere alt. Vi kan få hjælp til barnløshed, få det ufødte barns køn at vide tidligt, få terminsscanning, scanning for nakkefold, tilbud om abort – det hele kan kontrolleres. Men der må være grænser for den menneskelige kontrol, og fosterreduktion på bestilling er et godt eksempel på, hvor den bør sættes. Vi kan reducere fra to til en, men spørgsmålet er, om vi skal.

I det seneste halvår er diskussionen om, hvorvidt man skal kunne foretage fosterreduktion af et sundt tvillingepar fra to til en, blusset op igen. Anledningen er, at Norge har gjort det lovligt at foretage en sådan reduktion. Argumenterne for, at man skal kunne foretage en 2 til 1 reduktion af sunde fostre er primært af social karakter og opstår ofte hos kvinder, der får kunstig befrugtning.

Yderligere argumenter er, at der er risiko for for tidlig fødsel og komplikationer undervejs. Det er ikke forkert, men komplikationer er ikke så hyppige som tidligere, der er forbedrede muligheder for at gribe ind og for at afhjælpe eftervirkningerne af for tidlig fødsel. Et argument, der ofte fremføres, er, at det da er bedre at beholde et barn, frem for at vælge at abortere to på én gang, men i debatten blandes abort og fosterreduktion sammen. Fri abort giver kvinder ret til at afbryde et uønsket svangerskab, men en fosterreduktion afbryder ikke et svangerskab. Og man kan med lige så stor ret sige, at en reduktion af 2 til 1 koster et liv, som man kan sige, at den redder et.

Bekvemmelighed?
Lidt hårdt er disse reduktioner blevet kaldt bekvemmelighedsreduktioner, men det er desværre ikke helt forkert. Der findes ikke egentlige opgørelser over, hvor mange reduktioner fra 2 til 1 af sunde fostre, der finder sted. Men en grundig amerikansk artikel*, beskriver, at læger, som i begyndelsen også foretog disse 2 til 1 reduktioner og fik (relativ) stor tilstrømning, nu er blevet betænkelige og er stoppet med at reducere til færre end 2. Baggrunden er, at flere af deres klienter er kommet til dem med ønske om reduktion af etisk uforsvarlige årsager, herunder på grund af køn. Dertil kom, at personalet på de pågældende klinikker fik et stigende ubehag ved at foretage reduktioner af sociale årsager. De var uddannet til at reducere for at redde graviditeter for eksempel ved trillinger eller firlinger, som kan rumme endnu mere risikofyldte graviditeter, men ikke til at reducere sunde fostre.

Argumenter imod
Jeg er en almindelig tvillingemor og vil undlade at argumentere på den lægefaglige bane. Jeg har stor forståelse for, at nogle kvinder synes, det kan være helt uoverskueligt at få to på en gang. Jeg ønsker ikke at skamme dem ud, der vælger en sådan løsning og får hjælp dertil, for jeg kender ikke deres bevæggrunde. Men jeg vil gerne argumentere imod reduktion af sunde fostre af tre årsager:

  1. Eftervirkningerne for forældre og tvilling kan være ubærlige
  2. Aflastning og bedre barselsforhold er svaret
  3. Ønsket om kontrol er ud af proportion

Forældrene skal ud i et bevidst fravalg af den ene af to. Ud over det ubehagelige ved valget og ventetiden indtil fosteret er dødt, skal indsprøjtningen af kaliumklorid i hjertet måske gentages dagen efter, hvis fosteret ikke døde af første omgang. Dernæst skal moderen bære det døde foster resten af tiden eller lade det gå til grunde i maven. Ved scanninger vil det døde foster kunne ses i en periode. Forældrene skal også turde risikere den anden tvillings liv ved indgrebet, for naturligvis er det farligt for den anden, især hvis der er tale om enæggede tvillinger. Efterfølgende skal de leve med en livslang påmindelse om deres beslutning. Nogle af de tvillingeforældre, jeg har talt med i forbindelse med mit arbejde på tvillinger.com, fortæller, at selv om reduktionen er sket af lægefaglige årsager, ikke kan slippe tanken om, at deres barn skulle have haft en tvilling, og tanken kan nage blot ved synet af den overlevende. Selv dem, der har reduceret fra 4 til 2 kan have disse overvejelser. Det bevidste fravalg kan også medføre tanker, om det nu var det rigtige barn, der blev valgt. Endelig kan det være svært at bære på en hemmelighed, fosterreduktion er stærkt tabuiseret og bliver ikke nødvendigvis forstået af omverdenen. De fleste forældre, jeg har talt med, har valgt aldrig at fortælle om fosterreduktionen, nogle end ikke til deres jordemoder. De, der har valgt at fortælle det til pårørende, er ofte bange for, at nogen skal komme til at “tale over sig”.

Fostrets oplevelse
Psykologer er delte på, om eller hvornår erindring opstår i fostertilstanden, så de fleste tvillinger bygger formentlig deres forestilling på, hvad de får fortalt af voksne. Så hvis forældrene – eller pårørende – siden hen fortæller, at der har været en anden, kan det betyde meget for det overlevende barns selvopfattelse. Hvorfor mig, hvorfor ikke den anden? Nogle føler savn, nogle føler skyld. Nogle føler, de skal opføre sig eksemplarisk for at glæde deres forældre, andre er lykkelige for at være den overlevende. Dette bygger jeg ikke på udsagn fra overlevende efter 2 til 1 reduktion, men fra tvillinger, der har mistet deres medtvilling under graviditet eller kort efter fødslen.

Aflastning er svaret
Hvis et forældrepar ikke umiddelbart kan overskue at få to på en gang, skal vi sætte ind med praktisk hjælp til at klare den øgede arbejdsbyrde efter fødslen. Barslen må forlænges, tidligere tiders tvillingehjælp må genindføres i kommunerne og det er oplagt at forbedre rabat på daginstitutioner mv. I både Norge og Sverige er der store politiske kampagner i gang for netop dette: Tvillinguppröret kaldes det. Desværre er de danske tvillingeforældre ikke organiseret på samme måde og har ikke rejst disse evidente krav. Socialpolitik skal føres gennem krav om bedre aflastning, ikke ved at tillade bekvemmelighedsreduktioner.

*www.nytimes.com/2011/08/14/magazine/the-two-minus- one-pregnancy.html  

Fakta om fosterreduktion
Sundhedslovens kapitel 26-28 beskriver forholdene omkring fosterreduktion.

Inden 12. graviditetsuge kan kvinder, der er gravide med flere fostre, uden særlig tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formindsker en risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den gravides liv, eller at den gravides legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet.

Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en gravid søge om tilladelse til fosterreduktion, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der medfører fare for kvinden og fostrene. Tilladelse til fosterreduktion skal søge i et samråd.