Når jordemoderen taler sort

Den 1. juni trådte en ny tolkelov i kraft på alle landets sygehuse. Det betyder, at gravide der har boet i Danmark i mere end syv år, nu skal betale tolkegebyr, hvis de er usikre på, hvad jordemoderen siger og har behov for oversættelse.
En regel der vækker bekymring hos jordemødrene i Gellerup ved Århus.

Behovet for tolkebistand kommer lidt i stimer, når man som jordemoder Tanja Lyth har sine vagter i Aarhus Jordemoderpraksis, Gellerup. Her i området, hvor knapt 84 procent af beboerne er indvandrere og efterkommere af indvandrere, kan man have brug for at tilkalde en tolk adskillige gange på en arbejdsdag. Andre gange går det fint med forståelsen. Det er ikke altid til at vide på forhånd, når de gravide er en broget skare af somaliere, arabere, tyrkere, polske kvinder, thailandske kvinder og mange andre nationaliteter.

Hidtil har Tanja Lyth og hendes kollega, Karin Riisbjerg, der også er tilknyttet Gellerupkonsultationen, rekvireret tolkebistand efter behov, men efter at den nye tolkelov er trådt i kraft 1. juni er det ikke helt så enkelt længere. I følge den nye regel skal personer, der har boet i Danmark i mere end syv år, nu selv punge ud med 150 kroner, hver gang de har brug for tolkning i forbindelse med lægebehandling, sygehuseller jordemoderbesøg.

– Det er ikke voldsomt mange gravide kvinder, der har behov for tolk, når de har boet i Danmark i mere end syv år, men jeg kan da godt udpege et par stykker blandt dem, jeg ser, siger Tanja Lyth, der endnu ikke har oplevet problemer på grund af den nye betalingsregel.

– Men jeg er opmærksom på, at det kan komme til at vanskeliggøre mit arbejde, siger hun.

Usikker kommunikation
Tanja Lyth forklarer, at der er en del kvinder, der klarer sig fint på dansk i hverdagen, men som kommer til kort, når de skal formidle deres tanker og bekymringer, følelser og symptomer i forbindelse med en graviditet.

– Og hvis de ikke kan formidle til mig, hvordan de har det, er det jo et problem, siger hun.

Så kan Tanja Lyth i teorien blive nødt til at rekvirere tolk imod kvindens vilje, hvis hun som jordemoder skal leve op til kravene om at virke risikoopsporende og sundhedsfremmende.

– Det er jo også vigtigt, at de forstår, hvad jeg siger, hvis de skal have mulighed for at træffe deres valg på et informeret grundlag, påpeger Tanja Lyth.

Loven kan i værste fald få den konsekvens, at nogle gravide fravælger jordemoderbesøg, fordi de frygter at blive påført en udgift, forudser hun.

– Jeg sidder jo i Danmarks fattigste område, og jeg kan se, at nogle af de gravide i forvejen fravælger vitaminer og den slags af økonomiske årsager. Så hvis de skal betale 150 kroner for at komme til jordemoder, så er det altså et problem, understreger Tanja Lyth, der har erfaring for, at de kvinder, der ikke kan dansk efter syv år i landet, typisk også har psykiske problemer at slås med. Posttraumatisk stresssyndrom for eksempel.

– Hvis de er diagnosticerede, kan de eventuelt slippe for at betale tolkegebyr, men det er ikke alle, der er det, siger hun.

Ingen grund til storalarm
Joke Habben, vicechefjordemoder på Aarhus Universitetshospital i Skejby og selv af tysk herkomst, mener dog ikke umiddelbart, den nye tolkelov giver anledning til alarm.

– Jeg forventer ikke de store problemer. Efter min bedste overbevisning vil det være et fåtal af de gravide, som bliver ramt. Det er meget få yngre kvinder, der har boet i Danmark i syv år, som ikke taler og forstår dansk på et rimeligt niveau, så problematikken må absolut være størst blandt ældre mennesker, vurderer hun.

Joke Habben anbefaler jordemødrene fortsat at bestille tolkebistand efter behov og uden at skele til, om den gravide efterfølgende risikerer at skulle efterbetale gebyret på 150 kroner, som opkræves af regionen.

– Nu skal det ikke lyde som om, jeg er ligeglad med de nye betalingsregler, men jeg anser det ikke for relevant for os at bruge en masse krudt på det, siger hun og tilføjer, at tolkeloven jo er et rent politisk anliggende, som hverken har et sundhedsfremmende sigte eller rummer intentioner om empowerment, hvilket hun generelt gerne vil beklage.

Hvis hun selv skulle gøre noget for at imødekomme de gravide af fremmed herkomst, så ville hun gå i en helt anden retning:

– Så kunne det være sjovt at åbne en international jordemoderkonsultation. I forvejen har vi jordemødre ansat, der taler tysk, græsk, spansk, fransk, farsi, swahili og serbokroatisk. Så der skulle måske ikke så meget til for at det kunne lade sig gøre, siger hun.

Idéen er hermed noteret.

  • Tolkebistand har hidtil været gratis for patienter på sygehuse og i lægepraksis, men siden 1. juni i år skal personer, der har opholdt sig mere end syv år i Danmark, selv betale et gebyr på 150 kroner for denne service. Undtaget er dog grønlændere og andre, der tilhører rigsfællesskabet.
  • Loven blev vedtaget i 2004 til ikrafttræden i 2011. Loven blev til på foranledning af Dansk Folkeparti.
  • Regningen for tolkebistand skal sendes til regionen, som herefter opkræver gebyret.
  • Gebyret skal betales ved hvert besøg hos læge eller jordemoder og i forbindelse med alle ambulante besøg på sygehuset. Ved indlæggelse betales gebyret kun én gang.
  • Undtaget fra gebyrreglen er børn og patienter, der har mistet evnen til at tilegne sig eller anvende det danske sprog. Dette kræver dog ifølge reglerne en lægeerklæring, som patienten også selv skal betale.