Gyldne håndtryk for i alt 4,4 millioner kroner til tre chefer i pædagogernes forbund, BUPL, har kastet forbundet ud i sin hidtil værste krise. Sidste nyt i hele sagen, der har rullet siden midt i januar, er i skrivende stund den nyvalgte BUPL-formand, Annette Trads Hansens, meddelelse om, at hun ikke længere er formandskandidat, når BUPL samles til ekstraordinær kongres om hele sagen den 11. marts. På BUPLs hjemmeside skriver Annette Trads Hansen bl.a.: "Vi har skadet BUPLs troværdighed og renommè. Ingen er mere berørt og ked af det end jeg. BUPLs medlemmer og mange dygtige tillidsfolk kan ikke være tjent med den negative presse, vi har fået gennem den seneste tid."
At sagen får en kommentar også i Tidsskrift for Jordemødre skyldes, at den berører hele fagbevægelsens troværdighed og renommè. Her tænker jeg ikke så meget på beslutningen om at give tre chefer tid til at finde sig et andet arbejde og så samtidig give dem godtgørelser, som var de blevet fyret med fuld musik. Den beslutning kan, set udefra, forekomme underlig, men det er dog i sin kerne et internt BUPL-anliggende, hvordan man lader sine chefer fratræde.
Det handler om fratrædelsesordninger
Nej, jeg tænker på det forhold, som BUPL-sagen har sat fokus på, at stort set alle faglige organisationer har en eller anden form for fratrædelsesordning for deres valgte, lønnede tillidsvalgte. Det aspekt kom i offentlighedens søgelys, da det blev klart at den hidtidige BUPL-formand Bente Sorgenfrey kunne hæve et halvt års løn som fratrædelsesgodtgørelse, da hun blev valgt til FTF-formand og forlod BUPL. Hun valgte som reaktion på kritikken at betale pengene tilbage til BUPL.
Også DADJ har en fratrædelsesordning, om end ikke af samme omfang som BUPL’s. Af DADJ’s love § 16, stk. 4 fremgår det, at "efter en funktionsperiode af mindst 2 års varighed udbetales formanden 3 måneders løn efter fratrædelse". Samme regel gælder for den valgte næstformand og blev senest taget i anvendelse sidste år, da næstformand Grete Basse fratrådte.
Begrundelser for ordningerne
Hvorfor har de fleste faglige organisationer bestemmelser om fratrædelsesgodtgørelser til valgte, lønnede tillidsvalgte? Det er der flere begrundelser for, men den væsentligste er det forhold, at der for en valgt lønnet tillidsrepræsentant (i DADJ formand og næstformand) ikke er tale om et traditionelt ansættelsesforhold, selvom man f.eks. får løn, pension, ferie mv. stort set som de ansatte i øvrigt i organisationen. Man er netop ikke ansat, man er valgt. Det betyder, at man ikke har noget opsigelsesvarsel, man har ingen arbejdstidsregler, og man har ingen overenskomst at henholde sig til, da man jo netop er valgt til en politisk tillidspost i sin egen fagforening. Disse forhold kan den faglige organisation så vælge at regulere for sine valgte, lønnede på forskellig vis. En sikret fratrædelsesgodtgørelse kan være et af midlerne.
Et andet argument for fratrædelsesgodtgørelserne til de valgte – eller løn i en periode efter fratræden – kan være det forhold, at når man vælger at opstille og bliver valgt til en post i fagforeningen, hvor man skal arbejde fuldtids i (måske) en længere årrække, så vælger man samtidig at gå ud af aktiv tjeneste i faget og kommer dermed på afstand af hele den konkrete faglige udvikling. Efter en årrække vil mange skulle efter- og videreuddannes for at kunne træde tilbage i faget, eller de er måske kommet så langt væk, at de personligt gerne vil noget helt andet. Løn i en periode eller en godtgørelse skal bidrage til at muliggøre dette eller kompensere for, at det måske ikke altid er lige let at komme videre efter mange år i fagforeningen. Der er således også et rekrutteringsaspekt i disse ordninger.
Endelig kan ordningen medvirke til at forhindre "taburetklæberi". Ingen fagforening har glæde af at fastholde levebrødspolitikere, og en mulighed for at komme videre vil være med til at forebygge dette forhold.
Ordning til debat i DADJ
Man kan også altid diskutere den konkrete udformning af sådanne ordninger for de valgte ansatte. Hvor store beløb taler vi om? Skal der kun finde udbetaling sted, hvis man decideret bliver væltet fra sin post? Hvis man umiddelbart finder sig et andet job, skal der så modregnes? Skal pengene kun kunne anvendes til uddannelsesformål? Skal der være tale om en løbende opsparing fra den enkeltes side til en fratrædelsesordning? osv.
I DADJ blev aflønningen af såvel de valgte som de ansatte i sekretariatet behandlet i et HB-nedsat ad hoc udvalg i efteråret 2002. Udvalgets oplæg blev efterfølgende tiltrådt af hovedbestyrelsen og af kongressen.
Det netop nedsatte lov- og strukturudvalg skal igennem alle spørgsmål og problemstillinger, der knytter sig til eller ligger i forlængelse af DADJ’s love. Ændringer og nye forslag skal til behandling på kongressen i november. Den seneste tids fokus på hvordan fagbevægelsen forvalter medlemmernes kontingenter og fastsætter de tillidsvalgtes vilkår, gør det oplagt også at lade kongressen tage stilling til om vilkårene er, som medlemmerne synes de bør være i Jordemoderforeningen. Medlemmerne skal kunne stå inde for at forholdene for de valgte er rimelige – hverken mere eller mindre.
Under alle omstændigheder skal de fortolkningsproblemer, der var med den nuværende fratrædelsesordning, da næstformanden gik fra at være fuldtidsansat til at være deltidsfrikøbt, afklares af den kommende kongres.