»Der er en meget grundlæggende forskel på lyd, der er lavet for at skulle lyde godt, og kompositioner og lyddesign, som baserer sig på forskning og evidens, og som har et andet og mere specifikt formål,« fortæller Kåre William Wulff.
Han er uddannet lyddesigner, og siden 2019 har han arbejdet sammen med jordemoder, antropolog og P.hd. Birgitte Folmann på et projekt, der udvikler lydredskaber til de fødende og jordemødrene på Regionshospitalet Gødstrup.
Det startede som et skoleprojekt på lyddesignuddannelsen, Sonic College, der udviklede sig til Kåre Wulffs bachelorprojekt, og som fortsatte med regionale fondsmidler – og en stor del frivilligt arbejde.
Testfasen er nu afsluttet og evalueret, og mens Kåre Wulff og Birgitte Folmann arbejder videre med at sikre endnu flere specialkomponerede musikstykker til gravide, fødende og barslende, ligger de allerede udviklede kompositioner til fri afbenyttelse for alle interesserede jordemødre og privatpersoner i hele landet. (Se boks)
Kortisol og smertehåndtering
Men hvad er det musikken fra Gødstrup kan, som adskiller den fra keltiske trommer, Enya og blid jazz?
»Birgitte og jeg har dykket ned i en bred mængde forskning fra hele verden, og vi har arbejdet udfra videnskabelige artikler om alt fra musikterapi, til hjerte- og pulsforskning, om lyds påvirkning af kortisolniveauer i kroppen, om specifikke frekvenser, der fremmer oxytocinniveauet. Ingen, vi kender til, har samlet al den forskning før, men når man samler det, er der meget, der understøtter vores teori om, at man gennem specialdesignet musik kan nedsætte angstniveauer, styrke smertehåndtering og skabe et bedre fødselsrum,« forklarer Kåre Wulff og fortæller, at han har kombineret de mange forskningsartiklers indhold med den viden, han allerede havde fra sin uddannelse om psykoakustik, der er læren om menneskets underbevidste opfattelse af lyd:
»Man ved, at der findes masser af lyde, der er så høj- eller lavfrekvente, at vi ikke kan høre dem – men hjernen kan registrere dem alligevel. Man kan tale om, at lyd kan bruges som en slags akustisk akupunktur; du kan påvirke ting med lyd som en slags små umærkelige nålestik.«
Ifølge Kåre Wulff kan lydes vibrationer koble sig på de samme neuroner, der bringer information til hjernen om smerte (også kendt som port-kontrol teorien). Når lyden stimulerer nervesystemet, vil kroppen opfatte andre stimuli mindre – også smerte.
Entrainment
Da Kåre Wulff og Birgitte Folmann havde dykket ned i forskningen, begyndte Kåre at komponere. Med sin viden om musikkens potentielle indflydelse på fx menneskers puls skabte han en række kompositioner, som hver især har deres eget formål. En skal bidrage til at få den fødende til at bevæge sig mere, en anden skal det stik modsatte:
»Kompositionen ’Dyb ro’ er specifikt designet til at hjælpe fødende, der er i high arousal eller meget alert, med at falde til ro. Et af de virkemidler, jeg gør brug af i den komposition, kaldes ’entrainment’ som er det fænomen, at menneskers puls falder, når de hører lyden af en anden, dalende puls eller rytme. Man ved endnu ikke, hvorfor det sker, men en teori går på, at da vi var urmennesker, var gravide sårbare, fordi de var mindre mobile. Derfor var det en fordel, hvis fosteret så vidt muligt kunne synkronisere sine pulsslag med sin mors, så det blev sværere for et potentielt rovdyr at skelne, om den lurede på en eller to organismer. I dag viser forskning, at 85 procent af alle mennesker er påvirkelige af entrainment,« fortæller Kåre Wulff og forklarer videre:
»Rytmen i ’Dyb ro’ starter på 120 slag i minuttet, hvilket svarer til et poptempo, eller den puls man har, når man er i high arousal. Når jeg får rytmen til at falde med 20 procent over den periode kompositionen varer, eller minimum 5-8 minutter, så timer langt de fleste menneskers hjerte med det faldende pulsslag. Lyden manipulerer dem, uden at de ved det, til at få lavere puls. For vi kan ikke lukke vores ører, vores organisme registrerer altid lyd. Selv klinisk døve mennesker bliver påvirket af de her rytmer, fordi vi registrerer dyb bas med kroppen såvel som ørene.«
Lagkagemusik
Den faldende rytme og bassen erfundamentet i kompositionen ’Dyb ro’. Eller nederste lag i lagkagen, som Kåre kalder det. I kagens mellemste lag spiller ståltrommer i en rytme, som bevidst arbejder med tilfældighed:
»Bevidst eller ubevidst registrerer man, hvis der er for mange gentagelser og genkendelige mønstre i musik. Når jeg arbejder aktivt med tilfældighed, kan jeg lulle folk ind i et rum, hvor de mister noget af deres tidsfornemmelse og pludselig er der gået en time, uden at det føltes sådan. Det kan være et ret værdifuldt værktøj i forbindelse med en fødsel, smerte eller angst,« som Kåre Wulff siger.
I musikkagens højere lag er lyden skabt af synthesizere og digitale keyboards, der skaber en følelse af omslutning; af at blive omfavnet af musikken. Dette lag er baseret på forskning i omslutningseffekt og støjforurening, og kan hjælpe til at lukke hospitalets andre lyde ude.
Allerøverst som glasuren på kagen har Kåre indlagt lyde, som man ikke kan høre med det blotte øre, men som optræder i musikstykket, fordi de ifølge et videnskabeligt forsøg har vist sig at være Oxytoxinfremmende. Selvom man ikke oplever at høre dem på grund af deres høje frekvens, vil kroppen stadig registrere dem.
Fem gode råd
Katrine Brander Skovsted er jordemoder på Regionshospitalet Gødstrup og har brugt Kåre Wulffs lydkompositioner i flere år. Få hendes fem gode råd, hvis du som jordemoder, vil prøve de frit tilgængelige kompositioner:
1
Lyt selv til musikstykkerne først. Så ved du, hvilke stykker du kan bruge, hvis du ønsker at fremme fx ro eller bevægelse. Og du har måske også oplevet på egen krop, om musikken påvirker dig.
2
Hvis du har fødselsforberedelse som arbejdsfelt, er det oplagt at introducere musikken til de fødende allerede der. Lydfilerne kan bidrage med empoverment af kvinden. Det er noget, hvor man kan give ejerskab til dem: ’Her er et fuldstændigt gratis og omkostningsfrit værktøj, som du kan vælge at bruge eller lade være.’
3
Vær ikke bange for at prøve lydfilerne af i løbet af en fødsel, selvom kvinden ikke er blevet introduceret til dem undervejs i graviditeten. Musikken har ingen bivirkninger, så der er ingen skade sket, hvis det ikke fungerer for lige den her fødende. Det værste, der kan ske, er, at man må slukke igen.
4
Musikken skal ikke nødvendigvis køre i hele fødselsforløbet, den kan bruges on-off i ange fødsler og skiftevis med parrenes egne playlister. Se det som et ikkemedicinsk tilbud, du kan foreslå på linje med en varmedunk eller et varmt bad.
5
I forhold til det tekniske er det plug’n’play. Det eneste, der kræves for at bruge kompositionerne, er netadgang og en højtaler.
Musik til fri afbenyttelse
Musikkompositionerne ’Dyb ro’, ’Roligt åndedræt’, ’Baggrund’, ’Amme’, ’Putte’, ’Stille bevægelse’ og ’Mere bevægelse’ ligger alle til fri afbenyttelse for både jordemødre, gravide og fødende her: soundcloud.com/jordemoder