Allerede på jordemoderstudiet blev det tydeligt for de tre nyuddannede jordemødre Zina Muhaiman Rashid, Safiya Ali Abdi og Nurgül Kizilkaya, at de vil bruge deres jordemoderfaglighed til at forbedre forholdene for gravide og fødende med etnisk minoritetsbaggrund.
Derfor har de startet Min(o) Jordemoder, en Instagram profil der henvender sig både til gravide og jordemødre.
Ideen til Min(o) Jordemoder kom i forbindelse med de tre stifteres bachelorprojekt på Jordemoderuddannelsen i København, hvor de undersøgte, hvordan andengenerations minoritetskvinder af mellemøstlig herkomst forbereder sig til graviditet og fødsel:
– Fra undervisning på skolen og i kraft af vores forskellige baggrunde havde vi en undren, hvor vi tænkte: Kan det virkelig passe? Hvorfor er der flere komplikationer og dødfødsler blandt etniske minoriteter? Og hvorfor er tallene ens for dem, der taler dansk og er opvokset her, og dem der ikke er, spørger Safiya.
– Og når vi nu ved det her, hvorfor er der så ikke nogen, der gør noget på fødeområdet for de her kvinder, supplerer Nurgül.
Frygt for stigmatisering påvirker samtalen
I deres bachelorprojekt interviewede de tre jordemoderstuderende kvinder med mellemøstlig baggrund og fandt, at kvinderne primært brugte deres jordemoder til fysiske undersøgelser. De gravide oplevede ikke, at jordemoderkonsultationen var et rum, hvor de kunne dele bekymringer, tanker eller stille spørgsmål. Dette skyldtes blandt andet en frygt for at sige noget forkert og for at blive stigmatiseret:
– Der er en frygt for at vise sårbarhed, fremstå dum og deraf blive stigmatiseret, fortæller Zina og forsætter:
– Kvinderne er bange for at leve op til det stigma, de allerede oplever at bære på på grund af deres etniske minoritetsbaggrund. De oplever at skulle overpræstere for ikke at virke dumme. Det følsomme for dem er, at de ser anderledes ud. Så tænker man nemmere ’Hvis jeg siger det her til jordemoderen, hvad tænker hun så om mig?’ De er jo minoritetskvinder og oplever at blive mødt med rigtig meget skepsis i forbindelse med det. Det er noget, der har fulgt dem hele livet. Hvis man allerede tidligere har mødt modstand, fordi man er tyrker eller iraker, så sidder det jo dybt i et menneske.
Graviditet og fødsel er ofte et tabu
I deres bachelorprojekt fandt de tre jordemødre også, at de gravides kulturelle baggrund havde en betydning:
– Vores bud, som er et ud af mange, er, at det her også bunder i kultur. Hvis man nu havde positiv opbakning hjemmefra og ens mor fx sagde ’Det er rigtig godt for dig at gå til fødselsforberedelse,’ så ville flere sikkert gå til det… Men graviditet og fødsel er tit tabubelagt blandt minoritetskvinder, siger Safiya og forsætter:
– Vores indgangsvinkel har også været, at man ikke bare kan skyde skylden på systemet. Man må også kigge på sig selv og sige ’Jamen, hvad gør jeg selv for at komme igennem det her?’
Minoritetskvinder har manglet en platform
Et andet vigtigt fund i bachelorprojektet var, at de interviewede kvinder ville ønske, at jordemoderen havde grebet dem mere ved at sætte en dagsorden med udgangspunkt i den gravides allerede eksisterende viden:
– Jeg tror, at rigtigt mange af de her gravide kvinder gerne vil være nysgerrige, men de ved bare ikke, hvordan de skal komme ind i et rum med den nysgerrighed. De ved ikke, hvor de skal spørge. De oplever simpelthen ikke at have en platform, siger Zina.
Ønsket om at give de gravide denne platform gjorde, at de tre jordemødre startede Min(o) Jordemoder. Et af formålene er at give gravide med etnisk minoritetsbaggrund et sted, hvor de kan søge information og vejledning i form af en instagram profil. Her kan gravide stille spørgsmål direkte til jordemødrene, eller deltage i en Q&A, der er fast hver fredag. Spørgsmål og svar fra denne bliver delt på profilen, for som Nurgül siger:
– Så kan andre lære af spørgsmålene, både ved at læse svarene, men også så de kan se, at de ikke er alene.
Danske, men også noget andet
De tre jordemødre får henvendelser på daglig basis, og ser tydeligt et behov for en særlig platform for kvinder med minoritets baggrund.
– Kvinderne fortæller os, at de har manglet noget og ikke vidst, hvor de kunne henvende sig, forklarer Safiya.
At Min(o) Jordemoder allerede er en succes skyldes blandt andet, at kvinderne er trygge ved at henvende sig på grund af jordemødrenes baggrund fra hhv. Irak, Somalia og Tyrkiet:
– Vi fandt jo i vores projekt, at det havde en betydning at have kvinder, der ligner en selv at spejle sig i. Kvinderne kan spejle sig i os. Selvom vi har vidt forskellig baggrund, så adskiller vi os fra etniske danskere på tre forskellige måder. Og det kan kvinderne genkende. Jeg tror, det gør det nemmere for dem at henvende sig til os, siger Zina.
– Ja, og så har vi jo også danskheden tilfælles med mange af kvinderne. For vi er danske, men også noget andet. De tør åbne sig for os, fordi vi er jordemødre, men også fordi vi er som dem, siger Safiya.
Udover kontakten med de gravide lægger Nurgül, Zina og Safiya også faste opslag op hvor de blandt andet deler resultater fra deres bachelorprojekt. Derigennem kan andre jordemødre få indsigt i, hvad gravide med etnisk minoritetsbaggrund tænker og måske holder inde med, men også få en øget bevidsthed om, hvordan man bedre kan nå kvinderne.
Store drømme for fremtiden
De tre jordemødre har store drømme for Min(o) jordemoder.
– Vi håber da at kunne udvide projektet, siger Zina smilende.
– Det undrer os faktisk, at der ikke er særlige tilbud til kvinder med etniske minoritetsbaggrund, når man nu kender til den øgede risiko. For den etniske ulighed i sundhed er et problem, ligesom diabetes og rygning som jo er noget sundhedsvæsenet har særlige tilbud til, supplerer Nurgül og forsætter:
– Vi vil også gerne vise kvinder med minoritetsbaggrund, at man godt kan tale om krop. Så det, at vi taler åbent om kroppen, kan sprede sig til andre. Det ville da være så fedt, hvis vi kunne komme ud på nogle af de skoler, hvor der er mange unge med minoritetsbaggrund og tale om de her ting. De unge ville kunne spejle sig i os og bruge vores faglighed.
Særligt tilrettelagt fødselsforberedelse er også noget, de tre jordemødre drømmer om:
– Det ville være oplagt at lave et specifikt fødselsforberedelsestilbud for minoritetsfamilier. Det kunne være privat eller nogle af de steder, hvor minoriteter færdes. Men det ville da også være oplagt, hvis hospitalerne syntes, at det var en god ide, siger Safiya.
– Vi arbejder jo alle tre på Hvidovre Hospital, og ledelsen skal da være så velkomne til at sige ’Her har I et lokale, I går bare i gang’, griner Nurgül.