»Jeg er vildt fascineret af at bruge Ritgens manøvre ikke kun til skånsom forløsning, men også når der er truende iltmangel. Tænk, at noget så simpelt og som understøtter fødselsanatomien og babys rejse gennem bækkenet ser ud til at virke – tilsyneladende uden medicin og uden bivirkninger! Eller det går vi i hvert fald ud fra, da vi stadig ikke ved meget om det.
Jeg vil meget gerne erfaringsudveksle og høre fra andre jordemødre, som bruger Ritgens. Både hvis man bruger håndgrebet på samme måde, som vi gør på Hvidovre, og hvis man bruger det på en anden måde. Jeg har lagt mærke til, at på de andre fødesteder, hvor jeg var i praktik i min studietid, så jeg kun Ritgens brugt få gange til andet end skånsom forløsning. Men på Hvidovre er vi en del, der bruger det helt naturligt, når vi er på grænsen til en cup. Jeg er sidemandsoplært af de kliniske jordemodersupervisorer her, oghar observeret mange kolleger gøre det, efter at det ikke er lykkedes for mig. Og stille og roligt er jeg så selv blevet bedre og bedre til det.
Brugen af Ritgens ved truende iltmangel er ret indarbejdet her, og jeg oplever, at man har en tillid til det – man tror på, at det kan lykkes. Vi bruger det aldrig uden indikation, men det er en mulighed, når vi fx har en kvinde, der er på grænsen til en cup. Så giver forvagt/ bagvagt ofte lige to veer mere, til at man kan forsøge med Ritgens, mens de alligevel gør klar. Nogle gange lykkes det selvfølgelig ikke, men jeg oplever, at det lykkes oftere, end det ikke lykkes. Jeg har stået i situationer flere gange, hvor vores brug af Ritgens har gjort en kæmpe forskel.
Måske er der negative outputs som post partum blødninger, større bristninger, smerter for kvinderne eller andet, som vi ikke kender til. Men umiddelbart har vores kodejordemødre, som jeg har spugt, ikke kunnet se tendenser til den slags sammenhænge.
1. Oprindeligt Ritgens håndgreb:
Ritgens håndgreb i sin oprindelige form bruges til at kontrollere hovedets fødsel og dermed beskytte muskulaturen i perinæum. Håndgrebet bruges i de sidste veer, hvor en stor del af baghovedet ses i introitus.
Jordemoderen har sin ene hånd på barnets baghoved og kan dermed styre hastigheden, hvormed hovedet kommer frem.
Den anden hånds fingre får fat om barnets hage mellem anus og halebenet og deflekterer hovedet, til det står i gennemskæringen og perinæum glider om bag hovedet. Det oprindelige Ritgens håndgreb blev foretaget mellem veerne og gennem anus.
2. Modificeret Ritgens håndgreb:
Som ovenstående, men håndgrebet foretages under veer, hvor den fødende ikke presser.Håndgrebet praktiseres ikke længere gennem anus.
3. Modificeret-modificeret Ritgens, som Steffanie har lært det på Hvidovre:
Håndgrebet udføres på Hvidovre Hospital ofte med knyttet næve i stedet for ”skålformet” flad hånd. Der lægges ofte mere kraft i udførelsen af håndgrebet.
Steffanie oplever, at håndgrebet udført med knyttet næven er ergonomisk bedre og giver hende færre smerter efterfølgende pga. uhensigtsmæssig brug af hænderne.
Men derudover handler det anderledes ved brugen af Ritgens, som Steffanie oplever den praktiseret på Hvidovre Hospital, om indikation mere end om håndgrebets metodemæssige udførelse.
Bruger du Ritgens?
Hvis du arbejder et andet sted end på Hvidovre Hospital og bruger Ritgens manøvre til skånsom forløsning af caput eller på anden vis, så hører Steffanie meget gerne fra dig på steffanie.anna.rask.boedskov.01@regionh.dk
»Vi bruger Ritgens manøvre ved truende iltmangel en del på Hvidovre Hospital, men vi har ikke trukket data på det. Alt andet, vi gør som jordemødre, er meget kontrolleret, og derfor er jeg blevet så nysgerrig på Ritgens: Vi bruger det, og vi oplever, at det virker, men vi ved ikke så meget om det. Det vil jeg gerne erfaringsudveksle om med jordemødre fra andre fødesteder og blive klogere på. Og i sidste ende ville det jo være helt fantastisk, hvis man kunne få lavet forskning i emnet,« siger Steffanie.