»Jeg har interesseret mig for spiseforstyrrelser, siden jeg var jordemoderstuderende, hvor vi lærte, at gravide, der led af fx anoreksi, var i risiko for at få små børn og føde for tidligt. Jeg husker det som, at jeg meget konkret så for mig, at de her fostre ikke fik mad nok, og det blev jeg meget berørt af. Vi ved jo, at et menneskes livssundhed planlægges allerede i graviditeten, så det har jo stor betydning.
Og så gik det op for mig, at når spiseforstyrrelser er en psykiatrisk lidelse, hvor kvinderne bruger noget eksternt, så er forskellen til fx alhokohol eller stoffer, at de to ting kan du holde dig helt væk fra. Men du kan jo ikke holde dig helt væk fra mad. Så det må være så svært for de kvinder, som kæmper med spiseforstyrrelser – og også gerne vil gøre det rigtige for deres kommende børn. Jeg oplever, at de gravide, der har en spiseforstyrrelse, er meget glade for at få rådgivning, at de tager billeder af mine tegninger og plancher, taler med deres partnere om dem efterfølgende og generelt melder positivt tilbage. Det er en stor tilfredsstillelse.«
Få inspiration til samtaler om BED via “STOB – Screeningsværktøj til Tidlig Opsporing af BED” her. Værktøjet er udviklet til praktiserende læger af Nationalt Center for Overvægt.
3 pointer fra Charlotte Sollid om Binge Eating Disorder (BED):
1
Viden: »Jeg vil så gerne have mere viden ud til alle jordemødre om BED. Jeg oplever, at vi er gode til at tale med gravide om, at overvægt ikke er godt for graviditeten, at der er masser af obstetriske komplikationer osv. Men vi glemmer, at en vis andel af de gravide, særligt dem med svær overvægt, har en spiseforstyrrelse. Man skønner, at der er cirka lige så mange med BED, som der er med anoreksi eller bulimi tilsammen. Otte procent af svært overvægtige anslås at have BED. Så hvis 12-13 procent af gravide er svært overvægtige, vil det sige, at vi, ud af vores 4500 gravide om året her i Aarhus, ser 585 med svær overvægt. Har otte procent af dem en spiseforstyrrelse betyder det, at vi ser 47 gravide hvert år, som har svær overvægt og en spiseforstyrrelse. Det er næsten én ny hver uge – og ofte ved de det ikke engang selv. De er sjældent blevet spurgt eller har fået hjælp. Men vi burde pudse brillerne, for de sidder jo der lige foran os! Derfor håber jeg, at den nyeste version af det europæiske diagnosesystem ICD 11, som kom til Danmark i januar 2022, og som for første gang indeholder BED som diagnose, snart kommer ud at arbejde i sundhedsvæsenet for alvor. ICD 11 er desværre ikke fuldt implementeret i psykiatrien endnu.«
2
Spørgelyst: »Vær interesseret og spørg i øjenhøjde på en respektfuld måde. Det er vejen frem. Og man behøver ikke sidde med et helt screeningskema. Bare det, at man tør tage ordet ’spiseforstyrrelse’ i sin mund, kan gøre en forskel. Jeg vil gerne opfordre til, at vi spørger alle gravide – uanset deres vægt, om de har eller tidligere har haft en spiseforstyrrelse. Det gør jeg selv konsekvent. Vi skal stille os til rådighed, så de oplever, at nogen ser dem og spørger ind til dem og gerne vil hjælpe. Hvis man gør det, så vil man opleve, at en del af dem faktisk svarer ja. Lige nu har jeg tre gravide med svær overvægt i min konsultation, som er henvist af andre grunde, men som sagde ja, da jeg spurgte ind til, om de led af eller havde lidt af en spiseforstyrrelse.«
3
Mod: »Selvom det kan svært at spørge i begyndelsen, skal vi ikke være bange for det. Det skal bare blive en vane. Vi er jo i forvejen i et farvand af følelser som jordemødre og er vant til at have fingrene alle steder, så det her skal vi også turde at have fingrene i. Faktisk oplever jeg, at de gravide ofte reagerer med lettelse over at blive spurgt. De svarer tit, at de selv har tænkt tanken, men at der aldrig er nogen, der har spurgt dem før – fordi BED er så relativt ukendt. Og alene det at vi spørger, kan skabe et frirum og være en hjælp. På engelsk siger man: ”When you name it, you tame it.” Det, tror jeg, der er meget sandhed i.«
Hvis du som jordemoder kommer på sporet af en mulig spiseforstyrrelse hos en gravid, så tilbyd henvisning til den tværfaglige indsats for sårbare gravide i din region.
Typer af spiseforstyrrelser
Spiseforstyrrelser bliver i diagnosesystemerne inddelt i tre hoveddiagnoser:
- Anoreksi er kendetegnet ved, at mennesker der lider af sygdommen spiser restriktivt, er lavvægtige og har en intens frygt for at tage på. Ofte er de overdrevent fysisk aktive.
- Bulimi er kendetegnet ved overspisninger med kontroltab, efterfulgt af kompenserende adfærd i form af fx opkastning, restriktiv spisning eller misbrug af afføringsmidler.
- Tvangsoverspisning eller Binge Eating Disorder (BED) er kendetegnet ved tvangsmæssige overspisninger med kontroltab efterfulgt af en stor skamog skyldfølelse uden kompenserende adfærd.
- Dertil kommer en række mindre udbredte spiseforstyrrelser samt ’Atypisk spiseforstyrrelse’, som fx kan handle om en person, der lider af bulimi, men ikke kaster så jævnligt op, at diagnosekriterierne for bulimi kan anvendes.