»Som jordemoder fik jeg altid et kick ud af at bruge hænderne. Jeg er vild med, at jeg kan fikse og ordne ting med mine hænder og få ting til at flyde. Og nu bruger jeg bare mine hænder og taktile sans som kraniosakralterapeut.
Den nemmeste måde at forklare kraniosakralterapi til en jordemoder må være: Som jordemoderstuderende brugte jeg timer på at øve mig i at palpere veer på en fødende kvinde. Dengang var det fornemmelsen af at mærke ned igennem flere lag væv og kunne mærke muskelsammentrækningen af toppen af uterus, inden kvinden fik vesmerter, jeg arbejdede med. Det er på en eller anden måde det samme, jeg gør i dag som kraniosakralterapeut. Nu mærker jeg bare igennem hud, bindevæv og muskellag og fornemmer, når spændinger løsner og vævet giver sig.«
Sådan arbejder en kraniosakraltereapeut med babyer:
»Kraniosakralterapi (KST) er en blid behandlingsform, som arbejder med det man kalder ’fem grams tryk’ – altså cirka vægten af et stykke papir. Det er en manuel behandlingsform, hvor jeg bruger mine hænder ekstremt nænsomt. Det ser ud, som om jeg ikke gør ret meget. Men jeg mærker efter bittesmå ting, blandt andet kraniosakralrytmen, som er en rytme, der er i kroppen ligesom pulsen eller vejrtrækningen, og efter spændinger jeg kan løsne op for.
Det kræver øvede hænder
På babyer kan KST hjælpe med at forløse traumer fra tiden i mors mave og fra fødslens pres. Det kan være låste led, muskelspændinger, stramt bindevæv eller kraniepladerne, som sidder i spænd. Disse spændinger kan blandt andet give udfordringer med amningen.
De fleste babyer løsner selv op efter fødselstraumer, det er de jo designet til. Hvis ikke de selv kan, er de hjulpet ganske let på vej med KST. Deres primære sanseapparat er huden, så derfor giver det også virkelig god mening at bruge KST til dem.
Når der kommer en nybagt familie med ammeproblemer, tjekker jeg altid for stramt tungebånd. Spændinger omkring mund, kranie og nakke giver ofte de samme symptomer som et stramt tungebånd, og der er umiddelbart en sammenhæng mellem stramt tungebånd og spændinger. Men jeg oplever ofte, at nyfødte udelukkende har spændinger efter fødslen eller lejring i graviditeten, og min erfaring er, at ofte er det ikke nødvendigt med et klip af tungebånd eller en ammebrik efter kraniosakralbehandling. Tungen har via en kompleks bindevævsstruktur kontakt til hele kroppen, og derfor har tungens bevægemønster stor betydning for resten af kroppen – og den anden vej rundt.
1
Occiput og atlas: Occiput eller kraniebunden hviler ovenpå 1. nakkehvirvel også kaldet Atlas. Occiput knoglen er delt i 4 dele og atlas er delt i 3 dele på nyfødte. Kraniebunden er omdrejningspunktet for muskelarbejdet hos baby, når h*n sutter. Det er også her blodforsyningen til hjernen og de vigtige kranienerver som blandt andet er med til at regulere barnets bevægemønstre løber. Et vigtigt område, hvor muskler og bindevævsstrukturer ofte kan være spændte efter fødslen.
2
Temporalknoglen: Temporalknoglen sidder ved øret, det er en rund knogle som er delt i 3 dele ved fødslen. På temporalknoglen sidder de store kæbemuskler ’Massetter’ og Temporalis. De muskler er med til at stabilisere over- og underkæbe, hvilket er involveret i baby’s evne til at holde vacuum. Bagved Temporalknoglen hæfter den horisontale bindevævsstruktur Tentorium, som er en del af Duramater, vores hjernehinde. Ved at hjælpe temporalknoglen til fri bevægelighed, afspænder vi muskler og bindevæv i området. Det hjælper både kæber og skuldre til at slappe af, så baby ikke bider sammen eller trækker i brystet.
3
Hyoid: Hyoid, også kaldet tungebenet, er en ganske lille boomerangformet knogle, som sidder under tungen. Det er den eneste knogle i kroppen, som ikke har kontakt til andre knogler og udelukkende er holdt oppe ved hjælp af muskler og bindevæv. Den balancerer og fikserer, så musklerne under tungen kan løfte og trække i underkæben og dermed mobilisere tungen. At sutte, trække vejret og synke i en kædebevægelse er en kompleks opgave, som babyer af og til kan have problemer med. Når synkerefleksen er udfordret, er det tit Hyoid, der skal arbejdes omkring.
4
Zygomaticus: Zygomaticus eller kindbenet er en lillebitte trekantet knogle. Den virker som en “kofanger” og beskytter ansigtet. Det ene kindben kan være fikseret eller trykket, formentlig pga et asymmetrisk tryk igennem fødselskanalen. Hvis det ene kindben er trykket, oplever jeg ofte, at baby sutter asymmetrisk og ofte siver der mælk ud i den ene mundvig.
5
Maxilla: Ganen, maxilla, bliver formet efter hvordan vi bruger tungen, og hvordan den hviler inde i munden. Maxilla er delt i to knogler med en sutur i midten og sammen med palatineknoglen danner den ganen. Maxilla danner ligeledes led med alle andre ansigtsknogler. Ganen kan virke meget spændt, og det kan give store udfordringer med amningen. At løsne og afspænde ganen kan nogle gange være med til at åbne og afslappe hele ansigtet, så der bliver langt mere bevægelighed i hele området.