‘Det var ret tilfældigt, at jeg kom til at arbejde med kodning. Men jeg lærte det, og efter et par år kom jeg med i DSOG’s Kodeudvalg, og så udfoldede den del af vores fag sig for mig derfra, så jeg nu har arbejdet med obstetrisk kodning og kvalitetssikring i 15 år.
Det blev hurtigt tydeligt for mig, at det er meget problematisk, hvis de data vi indberetter til registre og databaser, ikke er valide. For valide data er hele forudsætningen for at forske, analysere, kvalitetssikre – og dermed forbedre fødeområdet. På den måde er de registreringer, du laver som jordemoder, dyrebar data. Data er fundamentet, og det er blevet min mission i mit faglige liv, at vi skal have gode, brugbare data. Min ambition er også, at klinikerne slet ikke skal huske på, at de skal kode. De skal blot lave deres kliniske dokumentation af den behandling, de giver, og så skal systemet klare resten. Kodningen burde ganske enkelt være bygget ind i Sundhedsplatformen (SP) og Elektronisk Patientjournal (EPJ). Det er muligt, og alt andet er spild af klinikernes dyrebare tid.’
Hvad betyder det, hvis du som jordemoder ikke koder korrekt?
Hvis man som jordemoder ser sig selv som en ubetydelig, lille fisk i et stort (data)hav, kan man komme til at tvivle på vigtigheden af de data, man ligger inde med efter hver fødsel. Men for Lene Friis Eskildsen er det af stor betydning, at alle jordemødre er bevidste om værdien af den data, de genererer i hverdagen:
‘Vi oplevede på et tidspunkt, at et stort fødested ikke havde nogen akutte kejsersnit grad 1, 2 og 3 i et helt år, fordi der ikke var blevet indberettet til LPR. Det er jo en katastrofe! På samme måde har vi set flere fødesteder, hvor kun 30 procent af de fødende, der fik kejsersnit, har fået bedøvelse. Det lyder lidt usandsynligt ikke? Et andet eksempel er, at to regioner ingen misdannede børn har haft i årevis.* Når den slags vigtige diagnosekoder mangler, så har det konsekvenser set fra et nationalt perspektiv. Alle husker de Thalidomidskadede børn, og det er jo sager som den, der gør, at vi skal kunne følge andelen af misdannede børn og lave undersøgelser af medicin- og miljøpåvirkning af de gravide. Og det bliver sværere, hvis vi ikke kan stole på data. For invalide data betyder, at fundamentet under vores forskning og vores muligheder for at generere viden skrider. Lidt sat på spidsen kan vi risikere at overse noget katastrofalt i vores fødepopulation.’
* Derfor har Sundhedsdatastyrelsen netop besluttet, at det fremover primært skal være fødejordemoderen, der indberetter misdannelser og mistanke om misdannelser. Og at denne indberetning er obligatorisk. Flere regioner er allerede gået i gang med at implementere dette nye krav.
1.
Du registrerer en lang række data om de patienter og fødsler, du varetager. Nogle data forbliver lokalt i afdelingerne i EPJ og SP. Det gælder fx oplysninger om blodtryk, puls og vaginal eksploration. Andre data overføres til registre og databaser. Det drejer sig fx om indgreb som sugekop, s-drop, epiduralblokader, kejsersnit, igangsættelser mv.
2.
Landspatientregistret (LPR). Al behandling i det danske sundhedsvæsen indberettes til LPR, som er Danmarks centrale register. Oplysningerne i registret kan anvendes til at beskrive fx hvornår og hvor patienten er blevet indlagt, eller kan beskrive patientens diagnoser, undersøgelser, behandlinger, operationer m.m. Derudover bruges data fra registeret til en lang række formål bla. styring af det danske sundhedsvæsen, forskning mv.
3.
Fødselsregistret (MFR). Siden 1973 er data om fødsler på sygehuse og i hjemmet blevet samlet i Det Medicinske Fødselsregister (MFR) – i daglig tale kaldet Fødselsregistret. Registeret sammenkobler data om både mor, far og barn. Det er et af de eneste og ældste af sin art i verden, og indeholder unikke data til brug for blandt andet forskere.
4.
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (DKF). DKF har eksisteret siden 2010. DKF samler data om fødsler og udgiver årligt en rapport med udvalgte kvalitetsindikatorer for at monitorere kvaliteten af den danske fødselshjælp. Ventetiden på epiduralblokader er et område, hvor jordemødres indberettede data har medført en betydelig forbedring for de fødende. Tidligere ventede fødende på mange fødesteder urimeligt længe på at få en epiduralblokade, men det medførte en markant nedgang i ventetiden, da problematikken blev påpeget og synliggjort med data.
5.
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN). DKN har eksisteret siden 2015, og samler data om alle nyfødte op til 12 måneder efter fødslen.
6.
Til slut ender den positive effekt af den data, som jordemoderen har været med til at registrere og indberette, tilbage hos hende selv i form af nye guidelines, ny lovgivning eller ny lokale arbejdsgange.