Sundhedsfaglige kan meget vel være de første hjælpepersoner, der møder et potentielt offer for menneskehandel og dermed de første, der har mulighed for at reagere.
Det er baggrunden for, at Center Mod Menneskehandel, CMM, har udgivet filmen ’Mistanke om Menneskehandel’, der sætter fokus på menneskehandel til sexindustrien, til tvangsarbejde og på handel med organer.
Der findes ikke bestemte kendetegn på mennesker, der har været udsat for handel, men en jordemoder fortæller i filmen, at når hun møder udenlandske kvinder, der giver forskellige oplysninger fra gang til gang blandt andet om, hvor de bor, så ringer alarmklokkerne hos hende.
Et typisk forløb for et menneske, der bliver handlet over grænserne starter med, at hun bliver rekrutteret af en person, hun kender i forvejen. Rejsen bliver betalt for hende, men når hun kommer til bestemmelseslandet, bliver hun afkrævet penge for rejseomkostningerne og hun får frataget sine id-papirer. Alene i kraft af gælden og den manglende identifikation har bagmænd let adgang til videre udnyttelse af den handlede.
Det er CMM, der sammen med Udlændingeservice vurderer, om der er tale om menneskehandel. Hvis der er det, så findes der en række tilbud – blandt andet udvidet adgang til sundhedsydelser.
Filmen fortæller gennem interview med sund- Mistanke om menneskehandel hedspersoner, blandt andre en jordemoder, jurister, forskere og ansatte ved CMM om, hvordan handlen foregår og om symptomer og tegn på, at et menneske har været udsat for menneskehandel. Der gives en række eksempler på mennesker, der er blevet handlet til prostitution, udnyttelse i landbrug, byggeri osv. og mennesker, der handles for at udtage organer. Det skønnes, at der hvert år handles 15.000 mennesker om året over grænserne for at udtage organer.
