Misoprostol brugt til igangsættelse af fødsler har været til debat i faglige kredse siden det blev indført i fødselshjælpen i Danmark i 2003. Medierne har også med jævne mellemrum interesseret sig for brugen af misoprostol, der ikke er godkendt til obstetrisk brug. Når stoffet alligevel bruges på de danske fødeafdelinger, så skyldes det lægers mulighed for at bruge præparater off label – altså uden for den indikation, som det er registreret til.
Misoprostol tilvirkes på sygehusenes apoteker og har i nogen grad udkonkurreret præparatet Minprostin®, der har været godkendt til igangsættelse af fødsler i mere end 30 år.
Kritikere af brugen af misoprostol anfører, at det i lave doser ikke er mere rettelse effektivt end de godkendte lægemidler, samt at vi ved meget lidt om misoprostols bivirkningsprofil og incidensen af alvorlige bivirkninger.
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi anbefaler misoprostol med den begrundelse, at det virker lige så godt som Minprostin®, ikke er farligere end Minprostin® og er nemmere at administrere end Minprostin®.
Tidsskrift for Jordemødre har bedt repræsentanter for de to fløje om at argumentere for, hvorfor de henholdsvis mener, at misoprostol bør tages ud af fødselshjælpen som standardbehandling, og at misoprostol er et velegnet – måske det bedste – præparat til brug ved en stor del af de fødsler der sættes i gang.
De to fløje er blevet bedt om at skrive ud fra følgende spørgsmål:
- Evidensen bag brug af henholdsvis Minprostin® og misoprostol
- Vurdering af virkning og bivirkning ved de to præparater
- Konsekvenser ved at melde time-out for misoprostol (der så kunne vurderes inden for et forsøgsregi).
Det er der blevet to artikler ud af, som bringes på de følgende sider. Efter hver artikel har redaktionen stillet supplerende spørgsmål, som de respektive artiklers forfattere har besvaret.