Det er med stort savn vi skriver mindeord om vores afholdte og dejlige leder på jordemoderuddannelsen i Esbjerg, Ina Thy-Madsen, som døde i sit hjem med sine nærmeste omkring sig den 2. april 2018 efter kortere tids svær sygdom.
Ina blev uddannet jordemoder fra uddannelsen i Aalborg oktober 1993 og var herefter og indtil 2010 ansat ved fødeafdelingen ved Sct. Joseph Hospital/Sydvestjysk Sygehus. Hendes store erfaring fra mange aspekter af jordemoderfaget, som hovedbestyrelsesmedlem og tillidsrepræsentant, som engageret i samfundsanliggender, ledelse og organisation, gjorde hende særdeles egnet til stillingen som uddannelsesleder ved jordemoderuddannelsen i Esbjerg, som hun tiltrådte i 2010. Ina var jordemoder med hjerte og sjæl, og klinikken og jordemoderfaget blev ved at stå hendes hjerte meget nær. Da hun grundet et piskesmæld ikke længere kunne agere i klinikken blev uddannelsen, og det at uddanne teoretisk og klinisk fagligt dygtige jordemødre, hendes hjertebarn!
Vi vil altid huske Ina for hendes omsorgsfulde og menneskelige egenskaber, hendes faglighed og lederegenskaber, der gik så fint hånd i hånd i alt, hun havde med uddannelsen at gøre. Hun forstod at anerkende én som medarbejder, så man følte sig værdsat og betydningsfuld som én, der kunne bidrage med og tilføre uddannelsen noget helt særligt. Inas personlige og nære lederstil kunne være udfordrende, fordi hun som leder kendte os godt personligt og privat. Hun mestrede modigt at skubbe velafmålt til de lidt ømme steder med udviklingspotentiale, og hendes dør stod altid åben i både bogstavelig og overført betydning, også selvom tiden kunne være knap. Ina tog ansvar for, at vi som undervisere kunne deltage i vigtige og særlige fællesskaber med et uddannelsesperspektiv …„kom nu hjem med noget nyt som vi kan tænke med i uddannelsen“, sagde hun.
Ligeså tog Ina stort ansvar ikke kun for de studerendes uddannelse, men også for egen deltagelse i de fællesskaber, hun var en del af. Hun glædede sig altid til teori-klinikmøderne og over samarbejdet med klinikkens jordemødre, med blik for forandringer og nye tanker for jordemoderprofessionen i et uddannelses- og udviklingsperspektiv. Ina gik heller aldrig af vejen for at stå for de mere lavpraktiske gøremål, når det gjaldt de studerendes trivsel. Tog gladeligt til praktikstedet i Holbæk i sin ferie sammen med sin mand for at ordne praktiske og håndværksmæssige ting i de studerendes lejlighed og sy gardiner. Hun kunne også prioritere at sætte sig i sofaen sammen med de studerende på uddannelsen for at nørkle og snakke om løst og fast.
Ina var et menneske med både vid og bid! Hun besad en humor og fortælleevne med kant, og kunne få os alle til at grine, så vinduerne duggede. Ikke sjældent havde historierne udgangspunkt i hendes liv som farmor og mormor, for børnebørnene var berigende for hende, og hun fortalte med stor kærlighed om, hvad de nu havde sagt eller gjort af finurligheder. Til familien hørte også gravhunden Zeppelin. Og med sans for alt det en hund kan være og betyde for et menneske, gik Ina, som vi andre forsøger at gå til opgaverne med „oprejst pande“, til opgaverne med, som hun yndede at sige: „løftet halespids“.
Ina var mesterlig i historiske fortællinger, som oftest kredsede om jordemoder- eller kvindeliv i historisk perspektiv eller havde udgangspunkt i det sønderjyske ophav. Hun var velbevandret i de 28 (!!) „synnejyske“ dialekter og serverede gerne hjemmebagt „brøtårt.“ Ikke bare Sønderjylland men også Inas fem år i Grønland, som hun talte om med stor varme, kastede mange fortællinger af sig. Ina var et både litterært og musikalsk menneske og som kontrast til den søde, bløde rugbrødslagkage stod for eksempel fascinationen af det tyske metalband Rammstein.
Der er så mange gode udsagn og pointer af Inas, der vil dukke op fra tid til anden fremover, bla: „Det kan godt være, at jeg har sagt eller gjort det her før, men god gerning kan ikke gøres for ofte, så nu får I den lige igen“. Vi vil savne Inas gode gerninger og ytringer, hendes omsorgsfuldt insisterende og positive indstilling til livet. Og vi vil savne en leder og et menneske med stor integritet og pragmatisk mod til at træffe beslutninger, som først og fremmest tog udgangspunkt i hvert enkelt menneske foran hende.
Vores tanker går med dybeste medfølelse til Henrik og Inas familie.
Æret være Inas minde!
Underviserne ved jordemoderuddannelsen, Esbjerg