“Min mand var vigtigere end jordemoderen”

Partneren er med én ud af fem gange i Gitte Thetmarks fødselsforberedelse, der går ud på at forberede til den fødselskultur, de kommer til at møde på fødestederne. Målet er, at de kommende forældre bliver rustet til at kunne forholde sig til de mange tilbud, man får som gravid. Og at ejerskabet for graviditet, fødsel og barsel kommer tilbage til familien.

Når Gitte Thetmark første gang møder deltagerne på et af sine fødselsforberedelseshold, så spørger hun til partnerne.

– Hvis alle partnere på holdet er mænd, så hedder det fremadrettet far. Hvis det er en blandet gruppe, hedder det partner. Jeg har aldrig oplevet en vordende far blive stødt over at blive kaldt partner, for det er han også, siger jordemoder Gitte Thetmark. Både medmødre, en søster eller en veninde er velkomne på partnermodulet.

Så er det på plads. Selvom denne artikel i nogen grad kommer til at afspejle, at flertallet af partnerne er kommende fædre.

Gitte Thetmark tilbyder på sjette år fødselsforberedelse i det østjyske gennem sit eget firma ’Den bedste fødsel’. Kurset består af fem moduler, hvor partneren deltager i det tredje modul, der varer tre timer, hvor de andre varer to. Det sidste modul er en efterfødselscafé. Selvom partneren kun er inviteret med den ene gang, mener Gitte Thetmark, at det giver dem gode muligheder for og redskaber til at støtte kvinden i graviditeten, i fødselsarbejdet og i tiden efter fødslen.

– Det er stadig mor og barn, der spiller førsteviolin. Men det, jeg gerne vil med min forberedelse, er at guide fædrene til at blive de bedste samarbejdspartnere med deres kvinder, fortæller Gitte Thetmark, der hører fra de kommende fædre, at langt de fleste ikke har behov for at være med flere gange.

– Men det er også et udtryk for benhård prioritering. Og derfor får partnerne skriftligt materiale med hjem med opsamlende noter fra partnermodulet, hvor jeg lister en række råd og anbefalinger op, siger hun.

Fødselskulturen styrer 
Da epiduralblokaden og det vestimulerende drop gjorde deres indtog på de danske fødeafdelinger og fik en udbredelse, der i manges øjne gør, at både den medicinske smertelindring og vestimulering er en del af den normale fødsel, blev smertelindring en vigtig ingrediens i fødselsforberedelsen. Samtidig fik andre dyder som kroppen, mestring og hormonlære sekundært fokus, opsummerer Gitte Thetmark.

– Jeg fortæller de kommende forældre, at epiduralen og S-droppet medførte et øget fokus på smertelindrende metoder og at det er blevet en del af vores fødselskultur sammen med en række retningslinjer – også for den ellers normale fødsel, siger Gitte Thetmark, der ser fødselskulturen som en størrelse, der gerne må udfordres.

– De kommende forældre skal vide, at de bliver en del af en fødselskultur, der kommer til at påvirke dem. Jeg fortæller dem, at vi som fagpersoner vil dem det bedste, men at vi ikke altid nødvendigvis er enige om, hvad det bedste er, siger hun og kommer med et eksempel: stimulation efter primær vandafgang, hvor der er variation fødestederne i mellem for hvor hurtigt, man griber ind med vestimulation.

– Det er deres graviditet og deres fødsel og jeg fortæller dem, at de gerne må forholde sig sundt skeptiske til retningslinjer og selv tage stilling til, om de vil behandles. De skal tage ejerskab, siger hun.

På Thetmarks fødselsforberedelse er metoder til smertelindring – som for eksempel epiduralen – ikke på skemaet. Her er der i stedet fokus på, hvordan den enkelte kvinde kan lære at håndtere smerte og arbejde sig igennem fødslen.

– Vi taler om fødslens udvikling og om det vigtige hormonflow, hvor det gælder om at få oxytocinet til at flyde og om at bremse udskillelsen af adrenalinen. Og her spiller partneren en vigtig rolle, siger Gitte Thetmark og understreger, at kvinden naturligvis skal kende til, hvad der findes af smertelindringsmuligheder, hvis hun får brug for det.

Få de gode hormoner til at flyde 
På tredje modul, hvor partneren er inviteret til at deltage, er der særligt fokus på, hvad han kan gøre for kvinden og på de teknikker – blandt andet afspænding og vejrtrækningsteknikker – som kvinden er blevet indført i på de andre moduler og har haft mulighed for at træne derhjemme.

– Det er ensomt, hårdt og fokuseret at føde. Kvinden har brug for en person, der kender hende rigtig godt, kender til hendes ønsker og måske til hendes fortid. En person, der kan afkode hende og være hendes bedste støtte og talerør. Det taler jeg blandt andet med de kommende fædre om. Vi taler også om, hvad der er no go – for eksempel at fokusere på mobilen – og om, at det handler om ro, nærhed og tryghed for det er det, der får de gode hormoner til at flyde, siger hun.

Gitte Thetmark prøver at være meget konkret og komme med handleanvisninger, når hun er sammen med mændene på tredje modul.

– De fleste mænd udskiller testosteron, når de er i noget uvant som for eksempel en fødsel. Og testosteron i kroppen går ikke så godt sammen med en passiv rolle i det, der sker omkring ham. Derfor skal den kommende far helt konkret vide, hvad han skal gøre, for eksempel hvordan han kan bruge rebozo-teknikken. Partneren skal føle sig tryg og klar, siger Gitte Thetmark.

Ud over en række hands on øvelser parret i mellem, handler partnermodulet også om amning, sexlivet, sårbarhed og om, hvordan de tænker, at de vil være som fædre. Fædrene får mulighed for at udveksle tanker i eget rum. Partneren skal vide, at en fødsel tager tid og at den fødende kvinde med stor sandsynlighed bliver opgivende undervejs, når hun møder muren og måske ønsker et kejsersnit. Men de skal også vide, at den fødende som oftest godt kan klare den sidste del med deres støtte.

– En helt normal førstegangsfødsel kan nemt tage 24 timer og det skal partneren vide. Ikke fordi vi ikke vil se dem på fødegangen, men fordi han også skal have forståelse for, at kvindens hormoner arbejder bedst derhjemme, så længe de begge er trygge ved det. Og tryghed, det er jo hvad det hele handler om, siger Gitte Thetmark.

Det bedste er i virkeligheden, når hun bliver overflødig som jordemoder. Som når kvinderne ved efterfødselscafeen – det femte modul – fortæller, at deres partner var vigtigere ved fødslen end jordemoderen.

– Så er jeg glad, for så har vi givet ejerskabet for graviditet, fødsel og barsel tilbage til familien.

Læs også artiklerne:

Kommende fædre oplever ekskludering, Tidsskrift for Jordemødre nr. 9, 2018

"Det er vigtigt, at vi ser dem som par", Tidsskrift for Jordemødre nr. 9, 2018

Far i egen ret, Tidsskrift for Jordemødre nr. 9, 2018