Hvis der var nogen af deltagerne i Jordemoderforeningens medlemsmøde, der var i tvivl om, hvorvidt jordemødre synes, at de får løn som fortjent, så blev tvivlen gjort til skamme efter otte timers samvær med jordemødre fra hele landet. Der skal repareres væsentligt på lønnen, og arbejdstiden skal sættes ned, før jordemødrene mener, at deres ansvar og arbejdsindsats står mål med den kontante belønning. Der blev klappet, da en af formiddagens grupper fremlagde deres opfattelse af, hvad en passende løn er: Startlønnen skal ligge omkring de 25.000 kr. stigende til 35.000 kr. Det næste mål, der skal sigtes mod, er, at den samme løn skal gives for en arbejdstid, der ligger et stykke under de obligatoriske 37 timer, mente gruppen. Alt sammen som kompensation for et arbejde, der indebærer skiftende arbejdstider året rundt og en stor grad af selvstændighed. Nok var der fokus på lønnen på medlemsmødet – ligesom medlemsundersøgelsen viste en væsentlig utilfredshed med Jordemoderforeningens evner udi at forhandle løn og arbejdsforhold. Men langt den overvejende del af de spontant nedsatte diskussionsgrupper handlede om faget, om hvordan man kommer brugerne i møde og om hvordan man sikrer en god svangreomsorg. Til gavn for både de gravide, deres familier – og for jordemødrene.
Teamet fra konsulentfirmaet Resonans, der gennemførte medlemsundersøgelsen, varmede op om deltagerne ved at ridse resultater fra undersøgelsen op. Den viser, at på positivsiden er der en udbredt glæde ved at arbejde som jordemoder, tilfredshed med tillidsrepræsentanterne og med Tidsskrift for Jordemødre. De udfordringer, som medlemmerne peger på at foreningen står overfor, er først og fremmest forbedring af lønnen, mere synlighed i medierne og højnelse af den jordemoderfaglige identitet.
Een lang kaffepause
Ideen bag den form, som man i år havde valgt at holde Jordemoderforeningens medlemsmøde under, er stærkt inspireret af Open Space Technology (OST). Denne teknik bygger på erfaringer fra konferencer, der viser, at de bedste ideer opstår og udvikles i kaffepauserne – uden for det officielle program. Det tager man så konsekvensen af og afvikler hele mødet som en lang kaffepause i forventning om at deltagerne i mødet vil bidrage effektivt og med energi i udarbejdelsen af en løsning, når problemet eller spørgsmålet er klart og vedkommende for dem. Det spørgsmål, som medlemsmødets deltagere skulle være med til at svare på lød: Hvor er Jordemoderforeningen på vej hen?
Noget entydigt samlet svar blev der ikke leveret, men skriftlige tilbagemeldinger fra de enkelte grupper blev samlet sammen og vil blive diskuteret på hovedbestyrelsens møde i januar, hvor medlemsundersøgelsen også gennemgås, og i andre sammenhænge.
Løs struktur med faste former
Talerstolen på Brandbjerg Højskole, der denne gang dannede rammen for foreningens medlemsmøde, var i dagens anledning gemt af vejen til fordel for tre cirkelformede rækker af stole. Efter en kort introduktion til dagens forløb, der bedst kan beskrives som et antiprogram, blev deltagerne opfordret til at komme ind i cirklens midte og foreslå emner, som de havde lyst til at diskutere. Bagefter havde de øvrige deltagere mulighed for at skrive sig på listen under det emne, som de fandt interessant, hanke op i sin stol og finde sammen med de øvrige på listen.Emnerne spændte fra efter- og videreuddannelse, jordemoderfagets synlighed i medierne, eller mangel på samme, over kontinuitet i svangreomsorgen, privatisering af fødselshjælpen, supervision, arbejdsglæde, aktivering af brugerne til seniorpolitik.
– Pressens opfattelse af os er forkert. Vi er ikke gode nok til at gøre opmærksom på, hvad vi kan og hvor vigtige vi er i sundhedsvæsnet, lød det i gruppen, der havde valgt at snakke om jordemødres manglende gennemslagskraft i medierne. Derfor skal Jordemoderforeningen ansætte en spindoktor, der skal overbevise journalister, politikere og befolkningen om alle jordemødrenes fortræffeligheder, lød et forslag fra gruppen, der havde tiltrukket en væsentlig del af mødets yngste deltagere. En professionel mediemassør skal være med til at ændre foreningens image til en nutidig, imødekommende og progressiv forening.
– Men er vi enige om budskabet? Er jordemødre ikke en flok individualister? Blev der spurgt om, og handler det ikke også om, at vi skal blive bedre til at dokumentere, hvad vi faktisk kan?
– Jo vi skal videnskabeliggøre vores viden, men først og fremmest skal vi tale i et sprog som kvinderne forstår, ligesom lægerne formår. Når kvinderne siger epidural, så siger vi kontinuitet – det går bare ikke. Så vi må have lavet jordemoderuddannelsen om, den er simpelthen for økologisk.
Kunsten at møde kviden hvor hun er
En af spillereglerne i OST er at deltageren befinder sig der, hvor hun mener at kunne lære mest og hvor hun selv har mest at give. Det stod altså deltagerne frit for at vandre mellem grupperne, på shopping efter spændende diskussioner og i ønsket om at kunne bidrage med noget. Det var der til en start ikke mange andre end Tidsskrift for Jordemødres udsendte, der benyttede sig af. Bevæbnet med blok og stol rykkede hun rundt til så mange som muligt af de mange grupper, som var dannet.En af de mest populære grupper, målt på antallet af deltagere, havde valgt at tale om aktivering af brugerne. Mediernes hyppige fokusering på den moderne kvindes behov for smertelindring indgik i debatten om, hvad der er godt jordemoderarbejde og holdningen til den normale og indgrebsfri fødsel. Med det helt uvidenskabelige grundlag som en gruppediskussion mellem ca. 20 jordemødre er, tegnede der sig alligevel en tendens til, at det er jordemødre med rødder i det jyske, der har den normale fødsel mest under huden.
– Jeg tror på, at kvinder kan føde normalt, ellers havde jeg ikke valgt at blive jordemoder. Hvis jeg ikke havde den tro, ville jeg foretrække at være obstetrisk sygeplejerske, lød det fra en jordemoder fra et mindre fødested i Jylland
Det er da også fint at hjælpe kvinden igennem fødslen til sejr, men vi skal bruge de midler, der er til rådighed for at hjælpe hende undervejs, var der enighed om hele raden rundt. Men ind imellem går jordemødre for vidt i deres iver for at undgå medicinsk smertelindring og andre indgreb, og det er ikke respektfuldt overfor kvinden, blev der også sagt.
– Vi er faktisk nogen, der arbejder et sted, hvor vi først lige har fået mulighed for at lægge epidural, men hvor kvinderne alligevel valgte at føde hos os, lød replikken fra en jysk jordemoder, der forudser at både kvinderne og den jordemoderfaglige omsorg vil blive præget af det nye tilbud om epidural.
– Nu "smitter" vi kvinderne med en tvivl om, hvorvidt de kan føde uden indgreb.
Gennemslagskraft overfor lægerne
Hvad er jordemødrene gode til? lød oplægget fra en af grupperne, der blandt andet kom frem til, at en af jordemoderens forcer er at gøre ingenting, men at være tilstede. Jordemoderen ved at indgreb kan forstyrre et forløb, de ved, at man holder hænderne foldet og i ro så længe som muligt, når man tager imod ved en underkropfødsel, de ved at det tager tid at lære et andet menneske at kende. Men effekten af jordemødrenes ikke-handlende indsats er ofte svær at dokumentere, både overfor politikerne, der sidder på pengekassen, og overfor lægerne, der hælder til aktiv indsats. En anden gruppe tog fat på Jordemoderforeningens gennemslagskraft overfor obstetrikerne i faglige spørgsmål. Lægerne taler om facts, mens jordemødrene ofte taler om bløde værdier og lægerne bliver i højere grad hørt både i medierne og i befolkningen. De nye jordemødre er bedre til at diskutere med lægerne og bedre rustet til at gennemgå artikler kritisk, men hvordan styrker vi alle jordemødres evner til dialog med andre faggrupper, lød et af spørgsmålene fra gruppen
– Men vi er heller ikke gode til at sætte ord på effekten af for eksempel sundhedsfremme – måske fordi vi i virkeligheden stadig hænger fast i screeningsmodellen. De, der har erfaring med sundhedsfremme, må sætte ord på det, så vi kan fortælle omverden om betydningen af at styrke den enkelte kvinde.
Gruppen sluttede sit arbejde af med at foreslå, at Jordemoderforeningen nedsætter et medieudvalg, der formidler aktuelle debatter, undersøgelser mv. til pressen, læger osv. På den måde skal foreningen arbejde hen mod at være med til at sætte dagsordenen.
En anden og meget velbesøgt gruppe havde valgt at diskutere stigningen i brugen af kejsersnit og epidural og en mulig fremtid, hvor kvinderne har valget mellem den operative og den vaginale fødsel. Skyldes ønsket om kejsersnit og epiduralblokade at jordemødrene gør deres arbejde dårligt ved de vaginale fødsler? Eller er det et udslag af de moderne tider, hvor teknik er tidens løsen? Gruppen foreslog, at Jordemoderforeningen arbejder for, at kvinderne kan vælge at have en jordemoder hos sig under fødslen og kontinuitet i hele forløbet, ligesom de kan vælge kejsersnit og epidural. Et mere spidsfindigt forslag gik ud på, at DRG-taksten (enhed for afregning i sygehusvæsnet) for de indgrebsfri, vaginale fødsler skulle sættes væsentligt op. Argument: Forud for den ukomplicerede fødsel ligger der sandsynligvis et grundigt stykke forebyggende og informerende arbejde, der har taget tid og dermed skal afregnes.
Hold fast på ideerne
Langt fra alle debatter og synspunkter er gengivet i denne artikel fra Jordemoderforeningens medlemsmøde. Mødets form og den diskussionslyst og kreativitet, der blev udvist fra deltagerne gør det umuligt bare tilnærmelsesvis at berøre alle de emner, der blev taget op. Håbet er, at deltagerne fik luft for ideer og næring til nye, der kan være med til at gøre Jordemoderforeningen til en visionær og fremtidssikret forening for jordemødre. Og forventningen er, at deltagerne holder foreningen fast på en strategi for at nå målet, og at de selv arbejder aktivt med i bestræbelser for en bedre forening.Næste skridt på vejen mod målet går over foreningens formandskab og hovedbestyrelse, der skal være med til at sikre, at der bliver prioriteret i indsatsen og sat retning på udviklingen. Mødet sluttede af med en opfordring til alle deltagere om at dekorere et stort papirtræ med små lapper, hvor den indsats, som den enkelte vil gøre for at nå målet, var beskrevet.
(se gule POST-IT lapper)
Det sagde de
Lad os forestille os at DADJ var et firma med kunder og varer, hvor varen er kvalitet og faglighed og kunderne er kvinderne. Varen skulle selvfølgelig sælges og dermed tvinge foreningen til at profilere sig bedre, siger Amalie Sofie Kolbak fra Skejby Sygehus. Hvis vi kvalitetsudvikler produktet, og gør reklame for os selv, så følger lønnen med og det bliver en overskudsforretning, siger Amalie Sofie Kolbak, der havde store forventninger til mødet.
– Jeg var meget glad for medlemsundersøgelsen og her kan vi få konkretiseret negative tanker som vi går med, få vendt skuden og gøre op med et dårligt image. Det har været positivt at arbejde i grupperne – der skulle bare være sat en uge af til det. Mødet viser, at vi er en stærk gruppe, men at vi bare famler lidt i blinde lige nu.
Det var ikke umiddelbart indlysende, hvad mødet gik ud på – men formen så spændende ud og derfor meldte jordemoder Vibeke Weirum Knudsen fra Gentofte Sygehus sig til medlemsmødet, som hun har deltaget i mange gange før. Derfor var det svært at vide hvordan man skulle stille forventningerne. Dagens forløb har dog primært været positivt, mener hun.
– Det er en god og uformel mødeform, der engagerer folk og bringer mange forskellige synspunkter frem. Folk føler med både medlemsundersøgelse og med mødet her, at at de har medindflydelse på foreningens fremtid, siger Vibeke Weirum, der gerne havde set at formiddagens emner, var fortsat om eftermiddagen. Det havde givet mere dynamik, finder hun.
Også Else Platz Lauridsen mener, at jordemødrenes indsats i svangreomsorgen er for lidt synlig i mediebilledet.
– Foreningen bør nedsætte en arbejdsgruppe, gerne med eksterne eksperter, der skal arbejde for at få gjort de værdier, som vi står for, synlige, foreslår hun.
Det er Else Platz Lauridsens første medlemsmøde i foreningen. Mødet viste sig at blive meget mere konkret og inspirerende end frygtet, men det forpligter også, mener hun.
– Jordemoderforeningen skal være forpligtet til løbende at tage teserne her fra mødet op og se om målene er nået. Ideerne der er opstået her, skal ikke bare blafre i vinden bagefter.
Det har været spændende, siger Gitte Dencker, jordemoder på Frederiksberg Hospital, om medlemsmødet. Den løse og afslappede form tiltaler hende – mere konkret viden, som normalt er udgangspunktet for foreningens medlemsmøder, finder hun lige så gerne andre steder. Faktisk var det Open Space-formen, der fik hende til at tilmelde sig.
– Det er rart at være aktiv på mødet og jeg vil gå hjem og sætte gang i nogen ting. Vi skal have gang i en debat om fagets fremtid ude på fødestederne og der kan tillidsrepræsentanterne med tæt kontakt til foreningen spille en væsentlig rolle.
Det er lang tid siden at jordemoder Nina Davidsen har været til medlemsmøde, men dette mødes form var så tilpas anderledes, at hun valgte at deltage. Og formen levede op til forventningerne.
– Her har alle selv ansvar for at få noget med hjem, hvor man på et traditionelt møde mere passivt får fyldt på, siger Nina Davidsen fra Holbæk Sygehus. En af dagens positive oplevelser var den store interesse for at diskutere seniorpolitik – et emne som Nina Davidsen selv foreslog.
For Nina Davidsen går vejen til succes for fag og forening over en stærkere profilering.
– Vi skal være mere synlige i medierne. Men vi skal ikke forsøge at tækkes nogen, heller ikke forbrugerne, for eksempel i debatten om retten til kejsersnit.
Hvorvidt det mål skal gå i opfyldelse er op til medlemmer, kredse og hovedforeningen, opfordrer hun