I slutningen af december kommer deltagerne på Landbohøjskolens store MUFObes-studie til endnu en stor eksamen. Så skal de frivillige i det fire år lange kostinterventionsforsøg nemlig lukkes ud i julehandlen og til højtidens fristende frokostborde. Og så vil det formentlig vise sig, om de har tilstrækkelig motivation til at holde sig til hver deres særlige kostanbefalinger.
De forudgående seks måneder har de ellers købt ind og angiveligt spist i henhold til én af de tre kostgrupper, de udfra en lodtrækning blev placeret i efter et vægttab på baggrund af otte ugers pulverkur i forsøgets startsfase.
Madindkøbene er foretaget i en særlig butik på Landbohøjskolens Institut for Human Ernæring, efter frit valg, men sådan, at et stregkodesystem har registreret, hvor stor en mængde energi, der har været i hver indkøbskurv. Deltagerne, der er overvægtige i alderen fra 18-35 år, er desuden blevet opfordret til at notere ned, hvad de i øvrigt har spist mellem kontrolundersøgelserne.
Ud over vejning er der også løbende blevet taget blodprøver for at måle blodsukker, triglycerid, kolesteroltal samt blodets indhold af hormoner som fx insulin. Vægttabet og vægtvedligeholdelsen skal nemlig også studeres i relation til udvikling af diabetes 2 og hjerte-karsygdomme.
Gratis varer i butikken
Lettest bliver julen selvfølgelig for kontrolgruppen, der er på den danske gennemsnitskost med en fedtprocent på ca. 35. De to kostteorier, det er formålet at teste overfor hinanden, er henholdsvis den konventionelle fedtfattige, men tilsvarende kulhydratrige kost, som Ernæringsrådet anbefaler i sine syv kendte kostråd. I dette studie er fedtprocenten dog reduceret til 25 procent. På den anden side står den efterhånden meget omtalte »omvendte kostpyramide«, lanceret af epidemiologen Walter Willett og andre forskere fra Harvard School of Public Health. De anbefaler et langt mere behersket indtag af især simple kulhydrater, men foreskriver til gengæld vegetabilske olier i en vis mængde.
Deres nyformulering af kostrådene baserer sig på verdens hidtil største koststudie, det berømte Nurses Health Study, som har omfattet 122.000 amerikanske sygeplejersker over knap tre årtier. Hvert fjerde år siden 1974 har deltagerne udfyldt et spørgeskema om kost og helbred, og på den baggrund udgav Willett i 2001 bogen »Eat, drink and be healthy« og lancerede det stadig noget kontroversielle forslag til en ny officiel kostpyramide.
– Det er klart, at et så stort studie har vakt opsigt. Men vi mener alligevel, at det er for tidligt at gå ud og lave om på de kostanbefalinger, der stor set enslydende gælder i Danmark, i resten af Norden og i USA, før vi har afprøvet effekten af de to modeller i et egentligt klinisk forsøg, forklarer Thomas Meinert Larsen, ph.d., der sammen med Anette Due, ligeledes ph.d., er primus motor på det langstrakte danske studie.
Walter Willett og hans forskerteam har medvirket ved udarbejdelsen af studiets design, bl.a. var det herfra, man ønskede at forsøget løb over hele fire år.
MUFObes – Mono-Unsaturated Fatty Acids in Obesity – bemærker sig således både ved sin længde og ved den særlige butiksmodel, hvor deltagerne gratis får stillet de optimale fødevarer til rådighed i seks måneder. I fase tre, som varer 12 måneder, kommer deltagerne stadig til kontrol hver måned på Landbohøjskolen og får udleveret fødevarer, der er karakteristiske for deres kostkategori. I den afsluttende fase fire på 30 måneder, vejes og undersøges deltagerne hvert halve år. I hele forløbet får de bistand af en diætist og opfordres til at dyrke motion.
<//span>Halvt blindet forsøg
– Det største – men dog forventelige – problem vi har haft indtil nu er, at frafaldet allerede er højere end ved tidligere kliniske kostforsøg, hvor man regner med et 8-10 procent frafald. Det skyldes bl.a., at den unge deltagergruppe er meget mobil. Det kan jo være svært at fortsætte i et forsøg, der geografisk er centreret omkring København, hvis man pludselig skal flytte til Fyn, siger Thomas Meinert Larsen. Ifølge forsøgsprotokollen skulle studiet omfatte ca. 150 overvægtige.
Selvom om man i sagens natur ikke kan lave klassiske dobbelt-blind-forsøg med kost, har det været vigtigt for forskerteamet, at de ikke kan anklages for at have påvirket deltagerne forskelligt ved i deres rådgivning at have promoveret én kostteori kraftigere end en anden.
– Derfor ved vi heller ikke selv hvilken gruppe, der indtil nu har tabt sig mest, siger Thomas Meinert Larsen.
Budgettet for studiet er 12 mio. kr., hvoraf godt halvdelen indtil videre er skaffet via en lang række private og offentlige institutioner og fonde samt fra en bred vifte af fødevaresponsorer. En af de tungeste poster i regnskabet er i øvrigt udgifterne til analyser af blodprøver. Den del af projektet er ikke finansieret fuldt ud endnu.