Der publiceres hvert år ca. 2 millioner videnskabelige artikler i ca. 16.000 biomedicinske og naturvidenskabelige tidsskrifter. Så der er rigeligt at tage fat på for journal clubs verden over.
Den første organiserede journal club, der er beskrevet, blev oprettet i 1875 på et universitet i Montreal og grundlagt af Sir William Osler. Osler grundlagde og deltog i gruppen med det formål at få del i den viden, der fandtes i tidsskrifter, som han ikke selv havde abonnement på.
En journal club er en gruppe af personer, der mødes regelmæssigt for, med systematiske og kritiske briller på, at læse videnskabelig litteratur. En journal club kan have et uddannelsesmæssigt formål for eksempel i en forskeruddannelse eller være direkte knyttet til en klinisk enhed, hvor ny viden vurderes og eventuelt omsættes til ny praksis.
På Rigshospitalets ‘Forskningsenheden Kvinders og Børns Sundhed’ har man flere års erfaring med journal clubs for både klinikere og for forskere. Senest er der oprettet en journal club for jordemødre fra hospitalets kliniske afdelinger. Hovedparten af deltagerne er bachelorer, det vil sige jordemødre uddannet inden for de seneste ti år.
Rigshospitalets journal club er åben for alle med interesse for forskning og udvikling, understreger Hanne Kjærgaard, jordemoder og forskningsleder i enheden, men erkender, at det ofte er sådan, at når man er kliniker, så er man mest optaget af det kliniske arbejde. Og så kommer det at læse videnskabelig litteratur måske i anden række.
– Som kliniker er det vigtigt at stille spørgsmål til, hvorfor vi gør, som vi gør. Er der noget, vi kan gøre anderledes og bedre? Og det kan ny – og allerede eksisterende – viden hjælpe os med. Derfor er det vigtigt, at vi holder evnen til at læse videnskabelig litteratur ved lige, og jeg tror, det er befordrende for en faglig udvikling i klinikken, at der er en kultur, hvor man også læser og diskuterer videnskabelig litteratur, siger forskningslederen.
Kritisk læsning
Men det er ikke kun den måde, vi gør tingene på, der bør stilles spørgsmål til. For Hanne Kjærgaard handler en journal club også om at få så meget indsigt i forskningsprocessen, at man har baggrund for en vis sund skepsis over for al den litteratur, vi bliver præsenteret for, eller som vi allerede baserer praksis på.
– Hovedformålet med den forskning og øvrige aktiviteter, der foregår i forskningsenheden, er at medvirke til, at så stor en del af den kliniske praksis som muligt baseres på videnskabelig evidens. Det gør vi ved at skabe et miljø, der understøtter jordemødre og andre, der gerne vil gå forskningsvejen som ph.d. studerende eller bare fordybe sig i et enkelt klinisk forskningsprojekt. Og vi gør det også ved at oprette journal clubs, hvor vi træner i at se kritisk på litteraturen. Er designet velegnet til at opfylde formålet med undersøgelsen? Er der gjort rede for, hvordan en eventuel randomisering er gennemført – eller for validering af spørgeskemaer? Er studiematerialet stort nok? Er det repræsentativt? Er der redegjort for overvejelser bag statistik og analyser? Præsenteres resultaterne beskrivende eller analytisk?, forklarer Hanne Kjærgaard, der sammen med andre forskende jordemødre foreløbig kun har præsenteret gruppen for artikler af god kvalitet.
– Senere tager vi de mindre gode, og analyserer os frem til, på hvilke punkter, de er svage, siger hun.
Hvis man vil mere
En journal club kalder naturligt nok særligt på jordemødre, der i forvejen har en interesse for faglitteratur. Og den interesse må meget gerne vokse, siger Hanne Kjærgaard.
– Når jeg møder jordemødre, for eksempel i en journal club, der har lyst til at fordybe sig i forskning, så tilbyder jeg en samtale, hvor vi taler om de muligheder, der er for at opnå forskningskompetencer. For vores gruppe er det først og fremmest cand.scient.san, MPH og fra 2014 kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab, der er relevante. Senere kan det blive til et ph.d.-forløb, fortæller forskningslederen, der også meget gerne tager imod jordemødre, der vil diskutere mulige forskningsspørgsmål, der bunder i en undren fra klinikken.
– At arbejde som forskningsassistent kan være en god mulighed for at få indblik i forskningsprocessen og i hvad det indebærer at drive et forskningsprojekt. For nogle har det betydet, at ønsket om at tage en videreuddannelse er blevet konkretiseret. Juliane Marie Centrets forskningsstrategi har et særligt dokument om jordemoderfaglig forskning, hvor der bl.a. lægges op til, at der ansættes udviklingsjordemødre med henblik på at styrke implementering af ny viden og fremme evidensbasering af jordemoderfaglige ydelser på afdelingerne, siger Hanne Kjærgaard.