Afar-regionen i Ethiopien er et af verdens varmeste og tørreste områder. Det er hjem for Afar-folket, et nomadefolk, der stadig bygger sine hytter, så de nemt kan flyttes fra sted til sted.
I landsbyen Urrafitta bor Undauka, en ældre kvinde, hvis furrede ansigt og alvorlige udtryk er resultatet af et hårdt liv præget af smerte. Undauka er nemlig omskåret. I Afar-regionen praktiserer man den mest omfattende form for pigeomskæring, hvor både klitoris, indre og ydre kønslæber skæres af. Sårfladerne presses mod hinanden, og pigen bindes ind fra liv til knæ eller fødder. Hun er bundet ind, indtil såret er vokset sammen, og hun er efterladt med et ganske lille hul til at urinere og menstruere. Under omskæring holdes hun fast af voksne kvinder eller bindes til et træ.
Undauka blev omskåret som barn. I Afar-regionen er det normen, at man omskærer piger som helt spæde. Hun har levet med smerter og gener hele sit liv. Efter omskæringen bliver selv en så naturlig ting som at skulle tisse til et smertefuldt problem, da urinen kun kan passere dråbe for dråbe. Det er dog specielt Undaukas fem fødsler, der har forvoldt hende ulidelig smerte. For at kunne føde er hendes arvæv blevet skåret op under hver fødsel. Og efter hver fødsel er Undauka blevet ”genomskåret”; man har igen presset sårfladerne mod hinanden, indbundet hende fra liv til knæ og efterladt denne bandage, indtil nyt arvæv blev dannet.
Typer af omskæring
Den omfattende omskæring, som Undauka er blevet udsat for, kaldes infibulation. Pigeomskæring opdeles normalt i fire kategorier. Den første omfatter afskæring af hele eller dele af klitoris, den anden omfatter desuden hel eller delvis afskæring af de indre og evt. ydre kønslæber. Den tredje, infibulation, omfatter også hel eller delvis afskæring af klitoris, indre og ydre kønslæber, men er karakteriseret ved den næsten totale sammenvoksning, der – som hos Undauka – kun efterlader et ganske lille hul. Den fjerde kategori omfatter en række andre procedurer, der udøves mod pigers kønsorganer af ikkemedicinske årsager som for eksempel stik, piercing, ætsning eller afskrabning.
Det anslås, at mindst 120 millioner kvinder i verden har været udsat for pigeomskæring, og 30 millioner piger under 15 lever i dag med risikoen for at blive omskåret. Omskæring udføres generelt på piger under 15, men den præcise alder varierer fra land til land og også inden for landegrænser. For eksempel omskæres nyfødte gerne på deres syvende levedag i Afar-regionen i det nord-østlige Ethiopien, mens man i det sydlige Ethiopien omskærer piger før puberteten.
Pigeomskæring praktiseres primært i 28 lande i Afrika og i Yemen. Man mener også, at pigeomskæring praktiseres i andre lande – fx i Colombia og Indonesien og blandt immigranter i vestlige lande. Dokumentationen for i hvor stort omfang, dette finder sted, er dog mangelfuld.
Baggrund for omskæring
Det er en myte, at omskæring af piger er religiøst betinget. Pigeomskæring kan dateres tilbage til før både Kristendommen og Islam opstod, og det praktiseres af tilhængere af forskellige religioner – for eksempel både blandt kristne og muslimer. Ikke desto mindre kan der i praktiserende lokalsamfund være en stærk tro på, at pigeomskæring er et religiøst påbud – ligesom det anses som Guds vilje, når små piger så vel som kvinder i barsel dør på grund af komplikationer fra omskæringen.
Der kan dog være andre årsager end den religiøse myte til at få sine døtre omskåret: Omskæring kan være anset som en forudsætning for social accept og for giftemål senere i livet. Og dermed kan forældre anse omskæring som det bedste, de kan gøre for deres døtre. Nogen steder opfatter kvinders kønsorganer som grimme og urene, og omskæring udgør dermed en skønhedsmæssig forbedring. Kirurigske indgreb for skønhed er selvfølgelig kendt i hele verden – det gør dog en afgørende forskel, om en voksen kvinde selv træffer beslutningen.
Men pigeomskæring kan også være et emne, man ikke taler om, ikke sætter spøgsmålstegn ved, og som man slet ikke forestiller sig et alternativ til. Det kan med andre ord være en så dybt forankret praksis, at det ikke er noget, der tages bevidst stilling til – det bliver bare gjort.
Pigeomskæring anses ofte for at være en praksis, der er opstået for at kontrollere kvinders seksualitet, for at holde kvinden på sin underlegne plads i forhold til manden og dermed som en praksis, der er et resultat af ulige magtforhold mellem mænd og kvinder.
Men magtforhold er under forandring: Undaukas datter hedder Hawa. Hun er 25 år gammel og har gennemgået den samme voldsomme omskæring, som hendes mor blev udsat for. Men Hawa repræsenterer alligevel en ny generation. Hun fortæller, at hun på sin bryllupsnat skreg og skreg og skreg på grund af smerterne, da hendes mand trængte gennem det alt for lille hul. Efterfølgende skændtes hun med ham om problemet, og fik ham til at acceptere, at hun fik sin omskæring åbnet en smule, så hendes smerter blev lettet. Og de blev yderligere lettet, da Hawa ikke blev genomskåret efter sin første fødsel.
Oplysning mod omskæring
Siden er det område, Urrafitta ligger i, blevet omfatter af FN’s Befolkningsfonds (UNFPA) og FN’s Børnefonds (UNICEF) indsats mod pigeomskæring. Denne indsats bygger først og fremmest på oplysning. Et første skridt i arbejdet var at få de lokale muslimske ledere til at nå frem til konklusionen om, at Islam ikke påbyder eller accepterer pigeomskæring. At nå hertil krævede en længere proces drevet af de religiøse ledere selv, hvor de gjorde op med deres tidligere forståelse og kom frem til den konklusion, at Islam ikke påbyder pigeomskæring. Det var et afgørende skridt, og alle imaner i Afar-regionen ved nu, at pigeomskæringen ikke har nogen plads i Islam – en information de har fået fra deres egne religiøse overhoveder. Dermed er religøse ledere blevet en vigtig partner i arbejdet mod udryddelsen af pigeomskæring.
Gennem oplysning og videreuddannelse af sundhedspersonale er også denne gruppe blevet en vigtig partner, og det gælder i særdeleshed jordemødre. Graviditetsundersøgelser og fødsler er nemlig helt oplagte muligheder for at tale med mødre og familier om de forfærdelige sundhedskonsekvenser, som omskæring kan medføre. Selve omskæringen kan føre til dødsfald på grund af blodtab og infektioner. Livet igennem kan piger og kvinder være forfulgt af smerter og føromtalte problemer ved urinering og menstruation. Endnu alvorligere problemer kan opstå, hvis hullet lukker sig helt, hvilket kan være en konsekvens af infektion eller cyster.
Og så er der fødslerne. Ved infibulation er opskæring en nødvendighed. Men også andre former for omskæring kan gøre mellemkødet mindre elastisk og øge risici for fødselskomplikationer. I områder, hvor de fleste kvinder ikke får professionel assistance under fødslen, kan komplikationer hurtigt udvikle sig livstruende. Men når uddannede jordemødre er til stede ved fødslen, kan de både lette fødslen, forebygge komplikationer, og de kan forsøge at påvirke, at kvinden ikke bliver genomskåret.
Oplysningsindsatsen rækker også ud mod lokalsamfundet – gennem skoler til unge mennesker, gennem lokale sundhedsmedarbejdere til kvinder og mænd og gennem lokale ledere. Udover den faktuelle oplysning om de mange negative konsekvenser af pigeomskæring, bryder oplysning også det tabu, det ofte er overhovedet at tale om pigeomskæring. Og der opbygges en bevidsthed om, at der faktisk er et alternativ – nemlig ikke at skære i piger.
Der er rigtig gode erfaringer med at knytte oplysningsindsatsen til information om menneskerettigheder – om hvor horribelt et overgreb på pigers menneskerettigheder omskæring er. Idéen om, at det enkelte menneske har ukrænkelige rettigheder, har ofte stor appel og medfører et ønske om faktisk at nyde godt af disse rettigheder.
I Urrafitta har UNFPA’s og UNICEF’s indsats mod pigeomskæring båret frugt. Derfor fortæller Undauka, at hendes lille barnebarn på tre år, Hawas datter, ikke er omskåret. ”Vi har ikke rørt hende” siger hun og stryger sit barnebarn kærligt over håret.