Man skal kunne være på fuld tid

Der er mange ting at tage højde for, når der skal indgås aftale om ret til fast nedsat arbejdstid på en fødegang. Tillidsrepræsentanten og ledelsen på Hvidovre Hospital er ved at nå i mål med en aftale, hvor jordemødrene får mulighed for at bytte ulempetillæggene ud med fast tilregnelig nedsat arbejdstid. Og stadig få fuldtidsløn.

Det er mit indtryk, at mange jordemødre gerne vil med i en aftale om normreduktion,
siger Mette Rotesan Holm (th.), der er tillidsrepræsentant for jordemødrene på Hvidovre
Hospital. Dorte Dahl, der er chefjordemoder på den store arbejdsplads, er enig og regner
med, at muligheden for normreduktion kan tiltrække jordemoderarbejdskraft.

Et halvt år efter, at Dorte Dahl startede som chefjordemoder på Danmarks største fødested i Hvidovre i starten af 2018, var hun gæsteskribent i Klummen i nærværende tidsskrift. Hun skrev: ”Jeg går gerne forrest og udfordrer mig selv: Inden for de næste par år skal jordemødrene på AHH have afspadsering lagt ind i normtiden og tre ugers sommerferie, hvis de ønsker det. Lad os tales ved om et par år”.

Tidsskriftet har sat Dorte Dahl stævne sammen med Mette Rotesan Holm, der er jordemødrenes tillidsrepræsentant, præcis to år efter klummen. Jordemødrene på Hvidovre Hospital, har stadig ikke ret til fast at få afspadsering lagt ind i normtiden, men en aftale er lige på trapperne. Som det ligger nu, føler de sig ret sikre på, at aftalen kan skrives under i slutningen af november og virke fra årsskiftet.

Lederen og tillidsrepræsentanten er enige om mange ting i forbindelse med aftalen og forløbet forud. Og ikke mindst er de enige om, at det handler om at sikre jordemødre et arbejdsliv, de kan holde til.

– Man bør kunne holde til at arbejde på fuld tid som jordemoder, siger Mette Rotesan Holm og bliver bakket op af Dorte Dahl:

– Ja, selvfølgelig skal man kunne varetage et job på fuld tid, også som jordemoder, og den aftale, vi snart underskriver, er et af flere tiltag, som vi gør, for at sikre jordemødrene et godt arbejdsmiljø.

En aftale på vej
Aftalen om reduceret fremmøde på Hvidovre Hospital indgås inden for et par måneder. Aftalen skal evalueres om et år mht. normperiode, ferieperioden, sygdom blandt jordemødrene som er omfattet, antallet af fuldtidsansatte nu/til den tid osv.

En sådan aftale ser ud til at blive virkelighed med virkning fra årsskiftet 2020/2021.
Aftalen kommer til at omfatte jordemødre ansat på fuld tid i Føderiet: på svangre- og fødegang, akutmodtagelse og i barsel- og ammeambulatoriet.

Jordemødre ansat på deltid vil kunne komme på fuld tid på Hvidovre Hospital
For at indgå i aftalen kræver det, at man minimum har ulemper, som gør, at man optjener afspadsering ugentligt svarende til det antal timer, som aftalen lander på – sandsynligvis fem timer.

Hvis en jordemoder indgår i aftalen, der er frivillig, vil hun blive skemalagt med i gennemsnit 32 timer om ugen – under forudsætning af, at aftalen lander på fem ugentlige timer.

Det er endnu ikke aftalt, hvordan optjent afspadsering mere end det aftalte antal timer vil blive afviklet (udbetaling, afspadsering).

Afspadsering over sommeren
Et af de andre tiltag er sikringen af tre ugers sammenhængende ferie omkring skoleferien, men det har vist sig at være svært både at sikre jordemødrene ferie, når de gerne vil have den, og ret til afspadsering i ferieperioder. Og netop retten til at afspadsere hele året – også i ferieperioder – har været til debat i forhandlingerne om en aftale.

– Jeg så helst, at aftalen også kom til at gælde sommeren. Det er ikke mindst der, jordemødrene har brug for at være på nedsat tid. Men det er et punkt, hvor jeg kan blive nødt til at give mig, fordi det trods alt er vigtigere at få en aftale og fordi aftalen skal evalueres efter et år, siger Mette Rotesan Holm.

Chefjordemoderen ser helst, at aftalen kommer til at friholde otte uger hen over skoleferien, så jordemødrene i stedet kan få andre goder – for eksempel tre ugers sammenhængende ferie i skoleferien. Men hun er ikke kategorisk.

– Ingen af os vil have en dårligere aftale, end de andre, siger hun.

Retten til at afspadsere ulempeydelser vil være attraktiv og måske også gøre det nemmere at rekruttere jordemødre og kan måske også få nogle til at komme tilbage til faget, vurderer Dorte Dahl.

De fleste stillinger besat
Efterhånden er de fleste jordemoderstillinger besat på Hvidovre Hospital, men vakante stillinger har været med til at forsinke indførelse af en aftale om fast afspadsering. Der er flere grunde til, at Hvidovre endnu ikke er kommet i mål med en aftale om ret til afspadsering.

– Længden af normperioden er afgørende for mig og så længe vi har en normperiode på kun 13 uger, er det vanskeligt. Bare nedskrivningen af timer på grund af helligdagene, hvis påske og pinse falder i samme normperiode, kræver 6-7 jordemødre mere end normperioden inden. Hvis der så skal afspadsering oveni, mener jeg ikke, at det er muligt at dække vagterne i afdelingen. siger Dorte Dahl.

Mette Rotesan Holm er ikke afvisende overfor en længere normperiode for eksempel på 24 uger.

– Men så vil jeg have et max antal timer pr syv dage, som jordemoderen kan blive skemalagt med.

– Måske er de 118 årsværk, som vi har på fødeafdelingen, overhovedet ikke nok. Måske er det den grundlæggende økonomi, der har gjort, at der ikke hidtil har kunnet lægges afspadsering ind, til trods for at der ikke har været vakante stillinger i dele af perioden. Og det kan give mistanke om at den overordnede ramme er for lille, foreslår Mette Rotesan Holm.

Chefjordemoderen er enig – grundbudgettet er lille.

Men det skal ikke forhindre, at ledelse og medarbejdere sammen tænker kreativt, mener Mette Rotesan Holm.

– Rammerne er, som de er. Jeg synes, at vi på trods af det er gode til at skyde nye initiativer og aktiviteter i gang, siger tillidsrepræsentanten og nævner nattevagtstillinger, hvor man prøvede af, at to jordemødre i en periode gik fast i nattevagt, og til gengæld blev reduceret i ansættelsesnormen og flex-stillingerne, hvor jordemødrene er ansat på 37 timer, men præsterer 28 timer, mod at de så blot kender deres arbejdsdage, men ikke vagttype, på dagen.

– Den slags nye tiltag tør vi kaste os ud i, fordi vi som tillidsrepræsentanter og ledelse netop har tillid til, at ønsket for begge pater er bedre forhold for jordemødrene.

Den vigtige restitution
Jordemødrenes centrale overenskomst giver mulighed for, at der lokalt indgås aftale om afspadsering af ulempeydelser for at arbejde aften og nat og afspadsering for arbejde i weekender og på helligdage.

– Som jeg ser det, så er meningen med arbejdstidsaftalens bestemmelser om ulempetillæg, at jordemødrene skal kunne afspadsere. Det er en mulighed som overenskomsten giver, men jeg mener, at det er en forpligtelse for et arbejdssted at arbejde hen imod, at det kan lade sig gøre, siger Dorte Dahl.

Det er Mette Rotesan Holms indtryk, at mange af hendes kolleger ønsker at være med i en fremtidig ordning, hvor de skal skemalægges med færre timer. Cirka halvdelen af jordemødrene ansat på svangre- og fødegang, akutmodtagelse og i barsel- og ammeambulatoriet, som vil blive omfattet af aftalen, er på fuld tid.

– Det handler om at sikre, at jordemødrene kan nå at restituere mellem vagterne og det er svært, hvis man har fuldtids skema med skiftende vagter. Nu vil vi give dem mulighed for at vælge at afspadsere ulemperne, så de fast skal præstere færre timer end et fuldtidsskema, siger Mette Rotesan Holm. Hvor mange timer, jordemødrene ugentligt skal have ret til at afspadsere, har været en del af forhandlingerne om en aftale om nedsat tid. Aftalen er formentlig landet på fem ugentlige timer.

Forklaring og konsekvenser
Aftalen om ret til afspadsering, så en 37-timers stilling bliver skemalagt med i gennemsnit 32 timer, vil også motivere deltidsansatte jordemødre til at gå op på fuld tid, mener tillidsrepræsentanten. Dermed vil den enkelte jordemoders indbetaling til pension blive højere samtidig med, at der fortsat er luft i skemaet svarende til, at man var deltidsansat.

I ugerne og månederne fremover ligger der en opgave for tillidsrepræsentanterne med at forklare fordele og ulemper ved at indgå i en aftale om normreduktion.

– Vi skal have lavet regnestykker, så jordemødrene får klarhed over, hvad de får ud af henholdsvis at gå op på fuld tid og af at blive reduceret i norm. Der er både økonomi i det og så er der ikke mindst muligheden for restitution mellem vagterne, som jordemødrene skal tage stilling til, siger Mette Rotesan Holm, der har hentet erfaringer fra lokale aftaler om normreduktion på andre arbejdspladser – blandt andet på Rigshospitalet (se artikel side 13)