Som med så meget andet er det Covid- 19’s skyld. Ifølge den oprindelige plan skulle jordemoder, ph.d. og medicinsk direktør i Centaflow, Diana Riknagel, være på vej ud på en præsentationsrunde til de danske fødesteder med sit nyudviklede lytteudstyr til gravide maver. Et udstyr, der er en 2021-udgave af det gode, gamle træstetoskop tilsat akustiske biocensorer og kunstig intelligens som et resultat af cirka ti års intenst forskningsarbejde. Men processen er blevet forsinket.
– Problemet er lige nu, at det udenlandske firma, der skal komme og validere os i forhold til CE-mærkning af vores udstyr, ikke kan få lov at rejse ind i Danmark på grund af Covid-19. Derfor har vi endnu ikke fået den nødvendige godkendelse til at gå på markedet, forklarer Diana Riknagel.
100 millioner og tre patenter
Diana Riknagel kan heller ikke røbe, hvilke kliniske konklusioner, der i den forbindelse bliver draget i forhold til udstyrets funktion og effekt, selvom rapporterne fra den praktiske afprøvning på tre fødesteder er gennemført.
– Vi har tre patenter i hus og muligvis flere på vej, og vi kan heller ikke udtale os om resultaterne af vores undersøgelser, før hele den proces er ovre, beklager hun.
Diana Riknagel er imidlertid ikke i tvivl om, at hendes opfindelse rummer et stort potentiale, sundhedsmæssigt såvel som kommercielt, og ikke blot i Danmark, men også på verdensplan.
Hun fremnævner i den forbindelse, at der jo er en grund til, at Centaflow for nylig blev begunstiget med en samlet investering på 100 millioner kroner fra private investorer, givet som en langsigtet investering af Haldor Topsøe Holding A/S og pensionsselskabet PKA plus en række mindre investorer.
– Det er vi meget ydmyge over, og vi er rigtig glade for de samarbejdspartnere, vi har fået her. Det sikrer, at vores virksomhed bliver på danske hænder. Og det betyder, at vi kan fortsætte den kliniske forskning og udvikling, som vi har i pipeline, siger Diana Riknagel, der lige nu er ved at forberede den næste videnskabelige undersøgelse.
Fra jordemoder til opfinder |
---|
Diana Riknagel blev uddannet som jordemoder i 2007 og ansat ved Regionshospital Viborg. Uddannet cand.scient. fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Klinisk Videnskab og Teknologi, Aalborg Universitet (AAU) i 2012. I samarbejde med AAU’s patent- og kommercialiseringsafdeling tildelt Proof-of-Concept midler af Ministeriet for Innovation og Videregående Uddannelser i 2013. Herefter orlov fra jordemoderjob. Erhvervs-ph.d. i 2014 i samarbejde med Viewcare, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, AAU, og Regionshospital Viborg. Udviklede i samarbejde med IT-ingeniør fra Viewcare en prototype af specialdesignede mikrofoner til placering på gravide maver samt softwarealgoritmer til analyse af de opfangede lyde fra placenta. Ph.d. i 2017 med afhandlingen ‘Maternal Arterial Murmur in Pregnancy.’ Medicinsk direktør i Centaflow A/S. Et spinout-selskab fra Viewcare A/S oprettet i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet. Centaflow modtager 100 millioner kroner af private investorer og et samarbejde indledes med Haldor Topsøe Holding A/S og Pensionsselskabet PKA. CE-godkendelse af lytteudstyr til det danske og europæiske marked forventes i sensommeren 2021. |
Denne gang med fokus på, om barnets trivsel kan monitoreres mere nøjagtigt i slutningen af tredje trimester, så unødige igangsættelser kan undgås.
– Barnets størrelse alene er ikke nogen brugbar indikator for, om det trives, har man indset. Vores idé er, at det måske er bedre at lytte sig til, om moderkagen fungerer tilfredsstillende, og så lave gode beslutninger i forhold til et eventuelt igangsættelsestidspunkt derudfra, siger hun.
Hvad blodkarrene fortæller
Som Diana Riknagel selv har beskrevet det for fem år siden i Tidsskrift for Jordemødre, så er den aktuelle landvinding, at hun og udviklingsingeniørerne i Centaflow er blevet i stand til at afkode og udvinde vigtig information fra pulsationslydene i arterierne på begge sider af placenta.
Formålet her er i første omgang at forbedre opsporingen af FGR, Fetal Growth Restriction, men metoden kan formentlig også bruges til en række andre ting.
Pulsationslydene opfanges ved hjælp af akustiske biosensorer, der filtrerer forstyrrende lyde fra – som for eksempel døre, der smækker, telefoner, der ringer, og uvedkommende organiske lyde fra den gravide. Det finpudsede lydbillede sendes herefter trådløst via internettet igennem en lyddatabase, som lynhurtigt spytter resultatet af undersøgelsen ud: Grøn for ok pulsation. Rød for problematisk pulsation.
Lydanalysen gør det muligt for jordemødre på kort tid at fastslå, om placenta er sund, og om fosteret dermed får tilstrækkelig blod- og ilttilførsel. På baggrund heraf identificerer de fostre, der måske skal forløses før tid eller tages særlige hensyn til under fødslen. Diana Riknagel vil gerne stå inde for, at det nye udstyr gør opsporingen mere effektiv på en fleksibel og noninvasiv måde.
– Vi er ikke særligt gode til at finde de væksthæmmede børn i dag, selvom vi bruger mange ressourcer på at sende gravide til ekstra kontroller og scanninger, siger Diana Riknagel.
Ifølge hende er det kun en tredjedel af alle væksthæmmede børn, man i dag får kendskab til før fødslen. Det vil sige, at risikoen for komplikationer er uidentificeret i to ud af tre af tilfældene.
Lanceres globalt Planen er, at denne løsning skal lanceres globalt. På længere sigt også i lavressourceområder, hvor der hverken findes ultralydslæger eller scanningsudstyr. Udstyret forventes her at kunne mindske mødre- og børnedødeligheden bl.a. som følge af præeklampsi. En truende tilstand, som lyden i blodkarrene også potentielt kan afsløre.
Diana Riknagel er stolt over, at det er et dansk firma, der kan bidrage med det, og hun brænder stadig for at forme nye idéer, undersøge og dokumentere dem. Hun føler selv, at hun på netop det felt gør en forskel i den medicotekniske verden med sin jordemoderfaglige baggrund.
– Det kommercielle miljø, jeg befinder mig i nu, er helt anderledes end det, jeg har været vant til, og her opfatter jeg mig selv som en slags brobygger. Jeg er den, der står med jordemodertræskoene på, siger hun.
I praksis betyder det, at Diana Riknagel sikrer jordemoderens perspektiv i den klinisk baserede forskning.
– Udstyret skal ud og arbejde i jordemoderens virkelighed, så det er vigtigt, at fokus fastholdes her, siger hun.
Korps af jordemødre i marken
Da det efterhånden er nogle år siden, hun selv har arbejdet som ‘ordentlig jordemoder,’ som hun siger, har Diana Riknagel allieret sig med et korps af jordemødre i marken som sine forlængede jordemoderarme.
– Lige for tiden samarbejder vi med otte jordemødre ansat på deltid til at udvikle på vores system, samtidig med, at de har vagter og konsultationer på deres respektive fødesteder, siger hun.
Ordningen sikrer, at den nye metode kommer til at fungere bedst muligt i en travl hverdag.
– I virkeligheden er det ikke så let at lave praksisnær forskning, men her er det faktisk jordemødrene selv, der bidrager til at udvikle et værktøj, de skal bruge i fremtiden, siger Diana Riknagel og fortsætter:
– Det har været en driver for mig hele tiden at have fokus på det praksisnære. Det skal ikke handle om et nyt device, men om det, det nye device kan bidrage med i forhold til jordemødrenes hverdag og kvindernes behov.