Man skal have lyst til det hele: de gamle mænd med KOL, den unge dreng med ondt i livet, kvinden, der skal hjælpes til at tabe sig, pigen, der skal have fjernet et par sting i panden, kvinden, der skal have taget en smear og i øvrigt tale om prævention og vaccineres – og så selvfølgelig alle de gravide og børnene. Og til at tage telefoner.
Hvis man som jordemoder har lyst til at bruge sin uddannelse bredt, så er et job hos en af landets ca. 3.500 praktiserende læger en mulighed. For de to jordemødre Signe Marie Plenge og Stine Mandal har det været virkelighed siden henholdsvis 2009 og 2008, hvor de, i hver sin ende af landet, har været ansat hos flere forskellige læger. Signe Marie er i dag ansat hos lægerne Sand og Le Fevre i Aabenraa, og Stine er ansat hos lægerne Katrine og Kåre Gibsholm- Madsen i Lyngby.
Begge jordemødre har flere års erfaring som jordemødre ansat på føde- og barselgang på diverse hospitaler, men ingen af dem fortryder deres karriereskift.
– Jeg kan nogen gange savne fødeafdelingen, som den var engang. For eksempel var jeg på et tidspunkt på en fødegang med tilknyttede barselsenge, hvor kvinderne kunne være indlagt i flere dage, og hvor vi havde kontakt med dem over tid, men sådan er det ikke mere på sygehusene. Her i mit job i lægepraksis er kontinuiteten kommet tilbage og jeg får så meget andet i stedet for den rus, man kan opleve ved fødslerne, siger Signe Marie.
Netop muligheden for at følge patienten er også en af årsagerne til, at Stine trives i sit job.
– Jeg følger for eksempel en familie, som jeg mødte, da hun var gravid første gang. I dag har de tre børn, som jeg har undersøgt, vaccineret og podet i halsen, når de var syge. Det giver en enestående mulighed for et langvarigt kendskab, siger Stine.
Men tiden i lægepraksis er også presset, hvilket fremgår af facebookgruppen ’Jordemødre i praksis*’, hvor jordemødre beskriver, at tiden til for eksempel den første graviditetsundersøgelse, hvor der også skal tages blodprøver mv., er meget presset. Den tid, der afsættes til undersøgelsen, svinger mellem 20 og 45 minutter.
– Der er meget travlt i almen praksis, og vi arbejder inden for en stram tidsramme ligesom i resten af sundhedsvæsnet, siger Stine.
Ind ad bagdøren
Det var ikke via stillingsopslag, hvor man søgte jordemødre, at Stine og Signe Marie blev ansat. Langt de fleste praktiserende læger søgte – og søger – efter sygeplejersker eller sekretærpersonale. Da Signe Marie for tre år siden besluttede at søge nye udfordringer i en ny lægepraksis, sendte hun uopfordrede ansøgninger afsted til områdets læger. I ansøgningen skrev Signe Marie blandt andet: ”Har I svært ved at få tiden til at slå til? Lange ventetider? Måske er tiden inde til at ansætte en ekstra, måske bare en enkelt dag om ugen? Jeg har noget andet at byde på end dem, der normalt ansættes i almen praksis”. Det gav hurtigt pote.
– Jeg startede med få timer om ugen, og det kan være en god ide, så man lige kan se hinanden an. Jeg fik hurtigt tilbudt fuld tid, men valgte at være på 30 timer, fordi jeg gerne ville fortsætte som surveyer i IKAS, fortæller Signe Marie. IKAS er instituttet bag det omfattende arbejde med akkreditering af sundhedsydelser, der har fundet sted i en årrække. I dag er almen praksis et af de få områder, der fortsat får besøg af surveyers.
– Jeg er nysgerrig af natur, og jeg elsker at komme ud og se, hvordan man arbejder andre steder. Og jeg glemmer aldrig at nævne, at jeg selv arbejder som jordemoder i en almen praksis, når jeg er ude i almen praksis som surveyer, siger Signe Marie.
Stine fandt en anden vej ind i almen praksis.
– Man kan sige, at jeg sneg mig ind ad bagdøren. Jeg søgte jobbet som sekretær hos en ældre læge, der primært havde regnet med at bruge mig til at skrive hans diktater i journalerne. Det varede to dage, så sagde jeg til ham, at det var fjollet, at jeg brugte tid på det, og så begyndte jeg at tage over ved graviditetsundersøgelserne, ved de unge, der ville tale prævention, kontroller af kronikere, børnevacciner osv., og det var lægen helt med på. Han var bare glad for den nye energi, jeg kom med, så vi havde et fint samarbejde, og jeg lærte rigtig meget af ham, fortæller hun. Siden er Stine blevet solgt med, da lægen virksomhedsoverdrog sin praksis til de to læger, hvor Stine i dag er ansat.
Oplæring
Ansættelse i almen praksis kræver efteruddannelse og oplæring uanset hvilken faggruppe, man tilhører.
– En jordemoder kan hurtigt læres op, blandt andet fordi hun er vant til selvstændigt at varetage konsultationer, så hun kan hurtigt blive en aflastning i klinikken – særligt inden for obstetrikken og gynækologien, siger praktiserende læge Sine Sand, der har jordemoder Signe Marie Plenge ansat. Lægen vurderer, at hun får noget ekstra ved at ansætte en jordemoder.
– Jordemoderen varetager også sygeplejefaglige opgaver og sundhedsfremmende og forebyggende samtaler med andre end kvinder og gravide, men deter da en fordel, at hun ikke behøver en lang oplæring på det gynækologiske og obstetriske område. Og så er det godt at have en jordemoder i huset, når der er ting, vi læger ikke lige ved om graviditet, siger Sine Sand.
Læge Katrine Gibsholm-Madsen ”købte” Stine med, da hun overtog en klinik i Lyngby. Hun er godt tilfreds med ”købet” af en jordemoder.
– Som kvindelig læge kunne jeg bruge rigtig meget tid på obstetrikken og gynækologien, fordi jeg har mange kvindelige patienter, og her kan Stine aflaste mig meget, siger Katrine Gibsholm- Madsen. I hendes lægepraksis er det som udgangspunkt jordemoderen, der tager alle tre undersøgelser i graviditeten.
– I andre lægepraksisser er det en sygeplejerske, der optager journal i starten af graviditeten. Her har vi valgt at have en jordemoder ansat, der kan tage alle undersøgelserne og også eventuelle behovsprægede besøg, siger Katrine Gibsholm- Madsen og understreger, at hun er inde over alle gravide patienter og at enkelte fortsætter i graviditeten hos hende.
– Jeg og Stine taler sammen om alle, der kommer til første graviditetsundersøgelse, og jeg er altid med, hvis der er noget særligt, og der eventuelt skal henvises til anden behandling. Men sådan som det fungerer nu, ved jeg, at patienterne er glade for, at vi har en jordemoder ansat, og jeg mener, at vi med hende kan tilbyde en bedre kvalitet i graviditetsundersøgelserne. Det er tryghedsskabende for kvinder i alle aldre, at vi har en jordemoder ansat, og desuden så er jeg glad for at kunne kalde på Stine, hvis der er noget omkring en gravid, som jeg er i tvivl om. For eksempel om, hvordan barnet ligger, siger lægen.
Opgaverne
Opgaverne i almen praksis spænder vidt fra at tage telefonen, sekretæropgaver, kontakt til kommunerne, blodprøvetagning, opfølgning af patienter med kroniske sygdomme som KOL og diabetes, vaccination, sårpleje og meget mere. Og det kræver oplæring.
– Jeg var ikke i tvivl om, at jeg havde meget at byde ind med fra dag et. Vores uddannelse som jordemoder bringer os langt, men jeg vil også sige, at jeg læste godt og grundigt op på mange ting, siger Signe Marie, der har gennemgået en regional uddannelse i behandling og opfølgning af KOL og diabetes og været med på Lægedage. Hun har desuden fulgt en efteruddannelse for konsultationssygeplejersker, der forløber over et år og udbydes af CVU-Syd i Kolding. Her er temaerne mænds sundhed, det syge barn, sårpleje, den lille skadestue og mikrokirurgi. I Signe Maries tilfælde var det arbejdsgiver, der betalte kurset, og tiden blev delvist taget af de uddannelsesdage, som hun havde forhandlet sig til. Og så havde hun i forvejen Sundhedsstyrelsens vægtstoprådgiveruddannelse og uddannelse i akupunktur.
I det daglige læner Signe Marie sig desuden op ad klinikkens egne retningslinjer og vejledninger, ligesom hun har god gavn af DSOG’s faglige guidelines. I Stines første ansættelse fik hun en stor del af sin viden fra kurser, som medicinalindustrien tilbød. Det var gratis, men bestemt ikke noget Stine savner i sin nuværende ansættelse, hvor medicinalindustrien ikke får en fod inden for.
– I dag betaler de læger, jeg er ansat hos, for gode kurser. Og så lærer jeg hver dag meget af de sygeplejersker og læger, som jeg har arbejder sammen med, men jeg har også læst meget ved siden af. Vi er uddannet til at tale i øjenhøjde og med udgangspunkt i det hele menneske. Vi har en anden tilgang end både læger og sygeplejersker, hvor vi er meget fokuseret på forebyggelse og sundhedsfremme. Det bruger jeg meget i de motiverende samtaler, som vi har mange af. Vores kompetencer i den retning kan bruges på alle patientgrupper, siger Stine.
– Patologien ligger hos lægerne og kontroller og forebyggende samtaler ligger hos mig eller hos sygeplejerskerne. Jeg tager de rutinemæssige smear og laver gynækologisk undersøgelse, har samtaler om amning og med kvinder i overgangsalder, poder for klamydia og taler med de unge om prævention, alt sammen på bemyndigelse af lægen og i samarbejde med hende, siger Stine Mandal.
Lønnen
Der findes ikke en overenskomst for jordemødre, der ansættes i almen praksis, som det er tilfældet for sygeplejersker og dermed heller ikke opgørelser over lønniveauet blandt jordemødre. Jordemødre bliver ansat på individuelle kontrakter, der kan lægge sig op af overenskomsten med Dansk Sygeplejeråd eller med HK, der organiserer lægesekretærerne. Både Stine og Signe Marie får løn svarende til konsultationssygeplejersker, og de er godt tilfredse.
– Jeg tjener mere end en jordemoder på en fødegang, og så har jeg ikke nat-, aften- og weekendarbejde, og jeg kan holde ferie i skoleferierne, så jo jeg er tilfreds. Men jeg ved fra vores netværk, at mange er indplaceret på HK-overenskomsten med tillæg, men uden at de kommer op på den løn, som sygeplejerskernes overenskomst sikrer dem. Det synes jeg ikke, er ok for en faggruppe med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse, hvor vi kommer med en specialistviden, siger Signe Marie.
Læge Sine Sand udtaler sig helt på egne vegne omkring den løn, hun betaler sine ansatte.
– Man ville da være en luset arbejdsgiver, hvis man ikke ser på, hvad der er rimeligt, når man ansætter for eksempel en jordemoder. Jeg kunne godt aflønne en jordemoder som en sekretrær efter HK-overenskomsten. Men er det rimeligt, når man ansætter en sundhedsprofessionel? Det mener jeg ikke, siger hun.
Katrine Gibsholm-Madsen så gerne en overenskomst for jordemødre.
– Det virker naturligt at lade jordemødrene læne sig lønmæssigt op af sygeplejerskernes overenskomst, så det er, hvad vi gør, siger hun.