Ledere bliver klædt på til at nedbringe sygefravær blandt gravide

Kan man nedsætte det høje sygefravær blandt gravide, hvis de nærmeste ledere får øget fokus på at tage hensyn og møde kvindernes behov under graviditeten? Det bliver undersøgt i et forskningsprojekt, som læge og post.doc Luise Mølenberg Begtrup fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital står i spidsen for.

Hvordan omsættes de gode intentioner i en gravidpolitik i praksis, og hvad kan arbejdspladsen gøre for at fastholde de gravide og nedbringe sygefraværet?

Den øvelse bliver ledere på hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland samt ledere på daginstitutioner i Gentofte og Gladsaxe kommuner nu undervist i. Det sker som led i forskningsprojektet ’Aktiv gravidpolitik på arbejdet – Mere trivsel og mindre fravær’, der foregår i regi af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Baggrunden for projektet er, at mange gravide bliver langtidssygemeldte, og har et betydeligt større sygefravær end ikke gravide. I en rapport, som SFI udarbejdede for Beskæftigelsesministeriet i 2010, blev det høje fravær primært forklaret med individuelle faktorer som fx tendens til bekymring hos kvinderne. Men forskerne bag projektet ser på, om det har en positiv effekt på sygefraværet, hvis arbejdspladsen kommer kvinderne i møde med en mere aktiv og løsningsorienteret gravidpolitik, der tager større hensyn til de gravide.

– Vores generelle holdning er, at det er sundt at arbejde. Det er ikke en sygdom at være gravid, men det er en fysisk belastning, og måske har vi nogle arbejdspladser, der kunne være mere rummelige, siger Luise Mølenberg Begtrup, projektleder, læge og post.doc.

Projektlederen understreger, at der altid vil være gravide med komplikationer, som kræver en sygemelding. Men det graviditetsrelaterede fravær skyldes hovedsageligt almindelige gener som fx træthed, kvalme, lænde- og bækkensmerter, og det er fravær af de årsager, forskerne håber at kunne reducere ved at undervise lederne.

– Vi tror på, at fraværet kan bringes ned, hvis lederne bliver mere proaktive og viser kvinderne, at de gerne vil hjælpe og tage nogle hensyn. De har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering med henblik på at afdække risici i forhold til graviditeten. Men har kvinderne behov for særlige hensyn, fordi de fx er stærkt plagede af kvalme om morgenen eller har problemer med at gå lange afstande, må de ofte selv bede om dem. Det kan være svært, og derfor er der brug for, at lederne i højere grad tager teten, siger hun.

Intensivt seminar
Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Det gik i gang i august og vil omfatte omkring 480 ledere og 500 gravide på de deltagende arbejdspladser. Hospitaler og daginstitutioner er valgt, fordi der her er mange kvindelige ansatte og et graviditetsrelateret sygefravær lidt over gennemsnittet, fortæller Luise Mølenberg Begtrup.

Halvdelen af lederne kommer på et intensivt tre timers seminar, mens den anden halvdel udgør en kontrolgruppe, derikke vil få undervisning. På den måde vil det efterfølgende blive muligt at måle, om undervisningen har gjort en forskel i forhold til sygefraværet. På seminaret vil Luise Mølenberg Begtrup klæde lederne på med grundlæggende viden om graviditet og arbejdsbelastninger samt de risici, der kan være for gravide på de enkelte arbejdspladser. Derudover vil de få information om, hvem de skal kontakte, hvis noget skal undersøges nærmere.

Den øvrige del af undervisningen står Lasse Rolf Poulsen, tidligere afdelingssygeplejerske på akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital for. Han udviklede her et koncept, der nedbragte sygefraværet hos de gravide væsentligt. Lasse Rolf Poulsen introducerer på seminaret konceptet og fortæller om sine erfaringer med, hvordan man som leder helt konkret kan gribe det an, hvis en gravidpolitik skal være andet og mere end flotte ord.

På seminaret får lederne bl.a. et udkast til et tillykke-brev, der signalerer over for de gravide, at man som leder glæder sig på deres vegne. I konceptet ligger også, at man i tillykke-brevet inviterer til en samtale og sender en gravid-APV med, så kvinden kan forberede sig inden samtalen. Derudover lægges der op til, man i løbet af graviditeten planlægger flere samtaler, hvor det løbende bliver drøftet, om der for at hjælpe den gravide er brug for arbejdsændringer.

– I de nedskrevne gravidpolitikker er der ofte nogle fine hensigter, men tit er de meget overordnet beskrevet. Vi vil gerne puste liv i dem og gøre dem mere praktisk anvendelige, så det bliver lettere for lederne at skabe tryghed og tilfredshed hos de gravide, siger Luise Mølenberg Begtrup.

Resultater i 2020
Projektet rulles ud løbende. Ledere i interventionsgruppen i Gentofte Kommune var som de første på seminar, og senere følger ledere fra de øvrige arbejdspladser efter. Et år efter at lederne har været på seminar, trækkes der data på sygefraværet blandt de gravide, og disse data sammenlignes med udviklingen de steder, hvor lederne er med i kontrolgruppen og ikke har fået undervisning.

Udover dataudtræk på sygefraværet indgår også elektroniske spørgeskemaer til både ledere og gravide i forskningsprojektet.

– Spørgeskemaerne bruger vi til at se på, om lederne i interventionsgruppen har gjort det, de er blevet undervist i, og om interventionen betyder, at de gravide får et bedre arbejdsmiljø og en bedre trivsel, fortæller Luise Mølenberg Begtrup.

Forskningsprojektet afsluttes i vinteren 2019, og resultaterne vil blive offentliggjort i 2020. Som led i projektet vil der også blive udarbejdet en cost-benefit analyse med beregninger af, om indsatsen økonomisk kan betale sig for arbejdspladserne. 

’Aktiv gravidpolitik på arbejdet - mere trivsel og mindre fravær’
De deltagende arbejdspladser er Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Nordsjællands Universitetshospital, Juliane Marie Centret på Rigshospitalet, Holbæk Sygehus, Sjællands Universitetshospital (Køge og Roskilde Sygehuse) samt Gentofte og Gladsaxe Kommuner (daginstitutionsområdet).

  • Forskningsprojektet er forankret på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med læge og post.doc Luise Mølenberg Begtrup som projektleder.
  • Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden med 3,4 mio. kr.
  • Projektet er en cluster-randomiseret interventionsundersøgelse, hvilket betyder, at der randomiseres på afdelingsniveau, så alle afsnitsledere indenfor den samme afdeling enten får eller ikke får undervisning.
  • Der randomiseres indenfor hver organisation, men effekten måles på alle i interventionsgruppen overfor alle i kontrolgruppen. Der gennemføres subanalyser for daginstitutioner/ hospitaler og regioner mv.
  • Forekomsten af graviditetsbetinget sygefravær er ikke kendt på starttidspunktet for undersøgelsen.