Så skete det – med dette års finanslov kom der igen fokus på behovet for en saltvandsindsprøjtning til fødeafdelingernes økonomi – med særligt blik for travlheden på fødeafdelingerne.
Det var et lavere beløb end det, som den tidligere regering havde stillet til rådighed – 50 millioner kroner årligt over for 75 millioner kroner årligt. Men der er stadig tale om en øremærkning af midler, hvilket vi ser som en tryghed i tider med udmeldte rammebesparelser over hele linjen.
Vi skal følge de udmeldte midler nøje; for efter den flotte kampagne, som medlemmerne har støttet med indlæg og deltagelse i manifestationer på mange niveauer, så kan der ikke herske tvivl om, hvilken rolle man end indtager i sygehusvæsenet, at midlerne skal og må gå til flere hænder.
Umiddelbart handler det om flere hænder til de fødende, og det skal gerne give en effekt ud efter i systemet, så også de travle afdelinger, der passer kvinder og børn før og efter fødslen, kan mærke det på tiden til opgaverne.
Midlerne er ikke "vores". Midlerne er tænkt til at sikre kvaliteten af svangreomsorgen, og i den forstand skal de anvendes til at sikre en ordentlig jordemoderindsats til kvinder/familier.
Det kommer antagelig til at være hver enkelt region, der skal gøre rede for fordelingen af midlerne. Formandskabet opfordrer alle regionalt ansatte jordemødre til at samarbejde om at belyse behovene på de forskellige større og mindre fødesteder. Midlerne skal udmøntes, hvor der er forringet kvalitet og presset arbejdsmiljø.
Til alle jer, der har lagt energi og personligt mod ind i arbejdet med at belyse den pressede situation, skal lyde et stort: TAK, og godt gået! Uden de personlige beretninger, flittige indlæg på facebook og i medierne, uden jordemødre til demoer rundt om i landet, uden breve til og samtaler med politikere, så havde vi ikke sammen nået det resultat, som kom med en finanslov i november. Tak til afdelingsledelser for opbakning og solidaritet med patienterne, tak til de mange borgere, gravide, vordende fædre, bedsteforældre, der har bakket op om en tryg og sikker start på livet.
At have adgang til rammer for den tryggest mulige start i livet, bør være en menneskeret. At det også gør vores sundhedsvæsen en tjeneste gennem at sænke udgifterne – det er en sidegevinst. Det bør i den sammenhæng holdes in mente, at vi taler om tidsrammer, der er længere end valgperioder. Det er det lange sigt, en menneskealder, kvinders langsigtede sundhedsperspektiv, børns livsforløb, vi taler om.
Med tanke på en vis uledsaget førstegangsfødsel i et ikke dertil indrettet rum, for ca. totusind år siden, er der anledning til at glæde sig over, at vi kan gøre det bedre i dag. Og det bør være en ret for alle kvinder over hele jorden.
Godt Nyt År!
"Til alle jer, der har lagt energi og personligt mod ind i arbejdet med at belyse den pressede situation, skal lyde et stort: TAK, og godt gået!"
Lillian Bondo, formand