Et ikke ualmindeligt anvendt ordsprog fra den kinesiske skat af livsvisdom, og rigtig træls at høre på, når man ikke har kræfter eller overblik til at bygge hverken det ene eller det andet.
Vi vil selvfølgelig alle helst være blandt dem, der visionært, fremadskuende, innovativt osv. bygger vindmøller, en kæmpesucces inden for dansk foretagsomhed.
Men vi kan samtidig opleve, at vi sidder og bygger læhegn, for det er de eneste byggematerialer, der lige er for hånden. Har man ikke masser af glasfiber, men kun lidt kviste og planker, ja så bliver læhegnet det, der dukker først op.
Sådan opleves det mange steder blandt sundhedsvæsenets personale, herunder jordemødre, i denne tid.
Vi mangler simpelthen at kunne se de forhold, der er nødvendige i en forandringsproces, klart for os:
Forandringen skal være nødvendig, der skal være et fælles idegrundlag, der skal være den nødvendige kapacitet og forandringen skal vise sig i et resultat.
Hvis ikke vi har disse forudsætninger for at indgå i ”vindmølleindustrien” på jordemødres virksomhedsområde, så bliver der ikke meget værdiskabelse ud af den forandringsproces.
God ledelse er omdrejningsaksen i disse processer. Der skal tænkes strategisk og planlægges med et klart mål for øje, og ingen leder, skønt nok så visionær, kan klare opgaven alene: Jordemødre skal inddrages i forandringsprocessen. Find viden og erfaring i jordemodergruppen, der handler om overgange. Brug disse erfaringer aktivt og kreativt.
Giv tid til processen, men ikke i den forstand, at først ligger alt ubesluttet hen, og så skal det pludselig ræses igennem. Der er både muligheder og trusler i de kommende fusioner/omstruktureringer, og vi kommer til at acceptere vanskeligheder undervejs, selv hvor det umiddelbart så selvfølgeligt og enkelt ud. Det kræver ledelse og rum til ledelse.
Og så, inden du tror, at jeg har glemt byggematerialerne til de kommende vindmøller: Der skal og må være politisk bevågenhed over for opgaven. Det er vanskeligt at se for sig, at jordemødres opgaveløsning bliver bedre i en nødvendighed, der formes af på den ene side behovet for god kvalitet i behandlingen af alvorlige sygdomme og på den anden side ressourceknaphed.
Kvindernes vilkår og jordemoderopgaven risikerer at drukne i akutberedskaber og cancerplaner. Der må også tænkes i sundhedsfremme og forebyggelse, hvis vi skal have, ikke blot et sygdomsvæsen i midtersektionen af verdensranglisten, men et sundhedsvæsen i verdensklasse.