At have et jordemodervæsen er en gigantisk forebyggelsesindsats. Det er den største enkeltfaktor i forbedringen af folkesundheden i 250 år* .
Jordemødre er uddannet til at sundhedsfremme og forebygge, ligesom til at behandle og pleje. Det ved vi selv, og det har politikere og sundhedsforvaltninger på alle planer vidst i mange år.Men i disse måneder, hvor der for alvor tages fat i besparelser i regionerne, kan vise, hvor ufattelig dårligt sundhedsfremme og forebyggelse over for gravide kan trives i et sygehusvæsen, der er under pres for at levere den bedste (og helt nødvendige) sygdomsbehandling.
Regeringen har simpelthen ikke øremærket penge til de forebyggende opgaver i regionerne. Ergo: Ressourcerne til at forebygge social ulighed i kvinders og nyfødtes sundhed mangler.
Tiden er kommet til at udforske nye muligheder. Kan vi forestille os en dobbelt funktion i både kommuner, der har den borgerrettede eller gruppeorienterede forebyggelse som opgave, og i regioner, der har den patientrettede eller individorienterede forebyggelse som opgave?
Jeg finder, at vi vil stå os ved at indlede et samarbejde med relevante instanser om at opdyrke også et kommunalt forankret, sundhedsfremmende, forebyggende jordemodervæsen.
Til dette formål vil Jordemoderforeningen indkalde input fra såvel de få jordemødre, der arbejder i kommuner, som jordemødre i klinikken/jordemoderledere i regionerne.Også en praksissektor for jordemødre kunne være et passende alternativ til den offentlige opgaveløsning inden for svangreomsorgen, med inspiration fra fagligt stærke, private initiativer initieret af jordemødre.
I nær fremtid har Jordemoderforeningens formandskab og sekretariat møde med en række privatpraktiserende jordemødre om mulighederne for at forbedre vilkårene for at udøve jordemodervirksomhed som privat jordemoder.Det handler dybest set om at få lov til at arbejde som… jordemoder.
* Anne Løkke i festtalen til Rigshospitalets 250 års jubilæum