En gang skrev Hjerteforeningen: Gå en tur med hunden, også selv om du ikke har en.
Det kunne jeg tænke mig at omskrive til: Tag dig tid til en kop kaffe, også selv om du ikke drikker kaffe.
Vi kender alle glæden ved en snak i kaffestuen, uanset hvor vi så sidder lige nu, om vi taler med gravide og mødre og passer fødende eller forsker, leder, underviser, organiserer. Samtalen i kaffestuen har en funktion, der balancerer mellem gensidig involvering i privatlivet, kollegial udveksling af erfaringer, vild munterhed og trøst i modgang. Og mange gode ideer fødes her.
Når jeg har deltaget i et medlemsmøde, har jeg set hen til pauserne med en lidt skamfuld længsel: Nu er jeg kommet af gårde for at lære nyt, og så sidder jeg her og glæder mig lumsk til jeg skal høre om Gittes projekt og Annes hjemmefødsler og Lenes karriere. Og om børn og mænd, forstås. Og så er klokken endelig så mange, at jeg kan kaste mig ud til kaffekoppen, og HEJ, hvordan går det.
Denne gang er det sådan, at du, jeg, alle, vi selv bestemmer medlemsmødets dagsorden: Vi skal tale om det, vi har lyst til, og vi kan gøre det så kort, eller så længe vi finder det interessant. Uden at ville forfladige det vi skal tale om, nemlig, hvor vi er på vej hen som jordemødre, så kan man vel sige at dette medlemsmøde kan blive én lang kvalificeret kaffepause. Når eller hvis, det aktuelle emne synes udtømt, så går vi til en anden samtale.
Der er plads nok til det, for vi har en hel sportshal at gå rundt i. Vi har nemlig valgt at henlægge medlemsmødet til en højskole, så prisen kunne komme ned – og naturskønheden op.
Lillian Bondo, landsformand
