Leder: Kære kollega

Jeg føler det lidt som en termin, der nærmer sig – bliver det godt – bliver det svært – kan jeg klare at undvære det? Disse og mange andre spørgsmål melder sig her i nedtællingen til at stoppe som formand for Jordemoderforeningen.

Jeg skriver for eksempel med disse ord min næstsidste leder i en lang række af ledertekster siden 2001; tekster, der har været med til at samle op på foreningens aktiviteter og dele informationer og strømpile med læserne. Og læserne er jo såvel jer kolleger og medlemmer, men også de mange andre, der følger med i vores forenings holdninger og aktiviteter.

Undertiden har jeg været for langt ude med snuden – og fået nogle klø for det. Velfortjent. Man lærer så længe, man vover sig ud over kanten … For det meste har jeg fået stærke, muntre, venlige, spørgelystne tilbagemeldinger fra jer og fra andre, når det jeg skrev, blev opfattet som udfordrende eller inspirerende læsning.

Det hyppigste emne har været kampen for det gode jordemoderarbejde. Fornuften i at sætte ind på, at jordemødre kan se sig selv i gode jordemoderliv – se sig anerkendt, langtidsholdbare.

Sundhedspolitikken, der har så stor affinitet til det førstnævnte emne, har også fyldt meget.

Og det er jo ikke slut endnu. Vi har ikke nået de mål, vi har sat os for det gode jordemoderarbejde med god anerkendelse og holdbarhed. Vi har ikke nået at få påvirket til en sundhedspolitik, der løfter varetagelsen af kvinders og spædbørns liv til det niveau, som vi ved, at vi er uddannet til – sammen med andre. Så kampen fortsætter – også med den formand, som I – mens jeg skriver dette – er ved at vælge.

Jeg ønsker alt det bedste til den kommende afløser, og ser frem til at bakke op med de informationer, som vedkommende måtte ønske sig fra mig.

Og nu vi er ved valg – så skal jeg selvfølgelig også sende nogle ord med på vejen om det folketingsvalg, som netop er overstået. Vi står i den særlige situation, at der endnu ikke er dannet en regering. Når du sidder med dette tidsskrift i hånden, kender du sikkert regeringen – men endnu er der debat, overvejelser, sabelraslen. Pressen tæt lejret om forhandlingslokalerne.

Det er også vildt spændende. Hvor langt vil en ny regering inklusive støttepartier gå for at ændre på de problemer, som vi til daglig ser på arbejdspladser og i folkesundhed – og som de hver på deres vis lovede at gøre noget ved?

Personale og patienter og pårørende dannede for nylig kæde om Aarhus Universitetshospital, der står over for drastiske spareforslag, lige som mange andre store arbejdspladser, der ligger i slagskyggen af supersygehusbyggerier. Som mange aktører påpeger: “Der er kun ét sted tilbage at spare, når medicinpriser og behandlingskrav stiger, og det er på personalet. Det er en ond spiral”.

Se, lige netop her er der grund til igen at minde om, at det er dyrere at gøre det dårligt. I stedet for at spare, skal man investere – invester i tilfredst og dygtigt personale og god omsorg – og man vil kunne spare på behandlinger. Senest har WHO anbefalet en stærkere jordemoderindsats som midlet til at styrke den gode fødsel og den gode start i livet for forældre og spæde, med udgangspunkt i forskningsresultater fra The Lancet …

Selv om det ikke længere er god tone at heppe meget på den fødende, så har vi stadig evnerne – Måske skal I bruge lidt jordemodertilskyndelse derinde på Borgen?

Kom nu, I kan godt, I kan mere end I tror, bare et lille stykke endnu, vi skimter noget i dybden, det ser godt ud … SÅ FLOT!

Tillykke med valget! 

Lederen er skrevet, før resultatet af formandsvalget var kendt (red.)