| “Vi vil ikke kun have tak og bevis for troværdighed. Vi vil have, at politikerne tager ansvar for en kompensation og korrektion i en historisk indplacering.” Lis Munk, formand |
Vores løn afspejler ikke vores ansvar som jordemødre eller den fleksibillitet, som vi skal udvise i forhold til at arbejde med skiftende arbejdstider, arbejde i weekender, på helligdage og med begrænset indflydelse på, hvornår vi holder ferie. Og vores arbejdsvilkår gør, at mange jordemødre må gå ned i tid.
Den helt forståelige vrede og frustration over løn og vilkår kom endnu en gang til udtryk, da en jordemoderstuderende kaldte til kamp på Facebook. Afsættet var det aktuelle fokus på sexisme, der ikke kun handler om seksuelle krænkelser. Sexisme handler også om anerkendelse af de funktioner, vi varetager og om den aflønning, vi får.
Der er både historiske og traditionsbårne forklaringer på, at omsorgsfagene, som oftest bestrides af kvinder, er lavere lønnet end de traditionelle mandefag med samme uddannelseslængde.
Disse forklaringer må vi og andre kvindedominerede organisationer kæmpe for at rette op på. Vi vil ikke kun have tak og bevis for troværdighed. Vi vil have, at politikerne tager ansvar for en kompensation og korrektion i en historisk indplacering.
Opslaget på Facebook blev delt mere end 900 gange og kommenteret flittigt i forskellige tråde. Tråde, der deles både internt i vores egne rækker, hvor vi hurtigt kan blive enige med hinanden om, at det ikke er godt nok. Og eksterne tråde, hvor der kommer andre øjne og dermed andre perspektiver på.
Vi skal fortsætte arbejdet på alle planer for en bedre løn til jordemødrer. Der skal ikke herske tvivl om vores krav om højere grundløn ved overenskomstforhandlingerne, og vi skal hele tiden fortælle og dokumentere vores værdi både over for politikere og overfor borgerne.
Kampen for løn og arbejdsvilkår går dog hånd i hånd. Bedre løn alene afhjælper ikke et trængt arbejdsmiljø, hvor en jordemoder for ofte må gå på kompromis med god jordemoderomsorg eller eget ve og vel.
Vi skal som forening arbejde på begge fronter: løn og vilkår.
Vi er startet med at dykke ned i natarbejdet. I var mange, der svarede på natarbejdsundersøgelsen. De ikke alt for opløftende resultater kan I læse om i temaet om nattevagter. Vi vil gå videre med undersøgelsens resultater til arbejdsgiverne i regionerne, som jeg forventer, anerkender de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af natarbejde generelt.
Min vision er, at vi ikke skal bruge overenskomstrammen til at forhandle et tillæg for at arbejde om natten. Der skal helt andre greb til, der gør, at fødestederne får mulighed for at planlægge natarbejde med mere hensyn til arbejdsmiljøet.
Hensynet til jordemødres og andre medarbejderes sundhed og mulighed for at blive på arbejdsmarkedet er et anliggende, der kalder på politisk handling.