Leder: Information, information og information

Den 1. september kom de nye retningslinjer for risikovurdering og fosterdiagnostik. Vejen hertil har været lang og møjsommelig, og diverse arbejdsgrupper har arbejdet hårdt og længe.

Først har der i flere år været arbejdet med udkast til nye retningslinjer for risikovurdering og fosterdiagnostik. Efter en grundig høringsfase og folketingsdebat, hvoraf det blandt andet fremgik, at formålet med fosterdiagnostik ikke er at hindre fødsel af fostre med alvorlige sygdomme eller handicap, men at bistå den gravide med at træffe sine egne valg, er arbejdet gået videre i et gennemførelsesudvalg. Sluttelig og under nærmest uantageligt tidspres, klokken så at sige 11.59, er der blevet udarbejdet en informationspjece til vordende forældre om risikovurdering og fosterdiagnostik.

Jordemødre og Jordemoderforeningen har været inddraget i arbejdet på forskelligt niveau gennem det meste af forløbet. Vores tilbagemelding på udkastet til nye retningslinjer i foråret 2003 har været dækket i Tidsskrift for Jordemødre og på hjemmesiden, men kortfattet kan det understreges, at Jordemoderforeningen har hilst det velkomment, at det bærende princip i tilbuddet til vordende forældre er og bliver information og informeret valg.

Dette kommer til at kræve en dedikeret indsats på alle involverede niveauer. Fra den praktiserende læge, der skal foretage den første sondering af den gravides ønsker, til den instans, der i værste fald skal give en tung besked til familien, gælder det, at information skal gøre fyldest på netop det niveau, som efterspørges af kvinden. At læse hendes signaler korrekt kræver indføling og kendskab til begrebet ‘det informerede valg’, herunder også til den del af processen, hvor information eventuelt fravælges.

Der bliver ingen nemme eller rutineprægede svar at ‘hakke af’. Hver kvinde/familie er sin egen, og alligevel skal det individuelle tilbud følge nøje udstukne retningslinjer for vejledning. Kun ved at respektere dette og sætte ind med uddannelse og opgradering af alle professionelle i processen, vil det være anstændigt at skifte spor fra det gamle med direkte screening til det nye system primært baseret på information.

Med solid information til dem, der efterspørger det, kan vi være os selv bekendt. Og da intet kommer af ingenting, undtagen lommeuld, som Storm P. sagde, så må der følge midler med både til informationsdelen, og til evaluering af dette ‘paradigmeskift’. Det kommer, på ægte dansk vis, til at blive tacklet forskelligt over hele landet, hvilket giver mulighed for at undersøge hvilken model for ‘informeret valg’, som giver bedst resultat, set med familiernes såvel som med professionelles øjne.

God arbejdslyst.

Lillian Bondo, landsformand