Jeg ved, hvor jordemoderen er, når hun er nyuddannet. Hun er over det hele. Det fremgår med al ønskelig tydelighed af de spændende bacheloropgaver, der afleveres og præsenteres, netop mens jeg skriver dette.
Men hvor er hun, når der er gået nogle år? Er det et sørgeligt faktum, at en del jordemødre efter nogle år ikke orker at yde den omsorg, som den gravide og fødende har ret til og krav på, på grund af skrabede budgetter eller jordemodermangel? Og kan det være en medvirkende årsag til, at nogle – og det er stadig kun promiller vi taler om – vælger at betale sig til kontinuerlig omsorg i graviditet og fødsel i form af en såkaldt fødselscoach?
Når jeg spørger, er det ikke for at slå nogle jordemødre i hovedet med, hvad andre jordemødre formår at spænde over. Det er en konstatering af, at svangreomsorgen er blevet systematisk udsultet gennem flere år og af, at mulighederne for at levere jordemødrenes kerneprodukter, forebyggelse og sundhedsfremme, nogle steder er endog overordentligt vanskelige.
Hvis vi skal markere vores fag som andet og mere end fødselshjælper, obstetrisk assistent eller hvad man nu måtte ønske at omdøbe os til, så er det ikke kun i festtalerne, det skal fremhæves, hvad vi kan og bør varetage. Så skal den enkelte jordemoder gøre det til sin personlige hjertesag at udforske mulighederne i sit eget arbejdsfelt og udnytte sin uddannelse til fulde.
Hvornår har du sidst mærket efter, om det du siger og gør i konsultationen, til fødselsforberedelse, under fødslen eller på et barselbesøg, er baseret på den bedste tilgængelige viden? Eller er du i en situation, hvor du ikke har fulgt med, som du ellers er forpligtet til i henhold til cirkulære om jordemødre – og er det dig selv eller arbejdsgiveren, der skal skydes på i den anledning? Eller får du ikke lov at udføre andet end spagfærdig risikoopsporing og fødegangsarbejde? Hvis vi skal udvikle vores opgaveløsning, for eksempel i profylaktisk arbejde baseret på nyeste viden eller i kendt jordemoder ordninger, så må alle de jordemødre, der af forskellige årsager ikke selv kan indgå, bakke op om nye projekter for andre.
Den dér med, at ”det går ud over os andre, at nogle skal…”, den går ikke. Det, der går ud over os og det potentielt stærke fag, som vi arbejder i, er at opgive ævred og acceptere begrænsninger i vores ydelser. Gør vi det, så åbner vi selv for at selvbestaltede ”eksperter” tilbyder – mod betaling – en ydelse, som potentielt forringer den i forvejen udsatte kontakt mellem jordemoder og det fødende par.
Du kan bekæmpe denne udvikling ved at være til stede i dit fag: vær åben for nyt og kræv at få lov at yde den kvalitet i jordemoderundersøgelser, fødselsforberedelse og den intensive støtte under fødsel til hvert enkelt par, som de har krav på. Arbejdsgivere og politikere har ikke set vejen. Jordemoderforeningen forsøger at vise dem den. Og du skal være med til at pege på den!