Vi glæder os i disse år over ny forskning, som genereres på vores område. Vi støtter som forening, via kontingentet, mange gode projekter, som hver for sig føjer nye brikker til vores viden om kvinders og familiers sundhed, om sikkerhed i forbindelse med risikoforløb, om vores egen praksis.
Det er afgørende vigtigt, at vi bliver ved med det – måske endog prioriterer det endnu højere hen over de kommende år.
Vores grundlag for at gøre det er godt, for de mange nye jordemødre, som er kommet til over det seneste halvandet årti, er udstyret med forudsætningerne for kritisk tilgang til viden. En stor del af dem er parat til at gå videre ind i forskningsprojekter. Nogle direkte, andre via kandidatuddannelser.
Det giver os et bedre springbræt for som profession at være med i udvikling af vores eget fag. Men det giver os også en forudsætning for tværfaglig indsats og for fælles kritisk blik på de resultater, som fremkommer ved forskning på tværs eller i andre professioners regi.
Nogle af de senere års mest diskuterede ændrede tiltag i omsorgen for vordende mødre – og fædre – har været ændret igangsættelsespraksis. Der er utvivlsomt fordele ved at stille skarpt på øget risiko ved overbåren graviditet. Der er formentlig også fordele ved at undlade at ændre det spontane forløb for sunde kvinder, der er over termin. Så en fortsat diskussion er nødvendig. Og diskussionen bør følges af forskning, der på et solidt metodisk grundlag kan være med til at underbygge, om vi skal fortsætte en bredt anlagt aktiv igangsættelsespolitik, eller om vi tjener kvinder og børns sundhed bedre ved at individualisere igangsættelsestilbud – som eksempel.
Der er så mange spørgsmål, der presser sig på. Det ville blandt andet være godt fortsat at få forsket i metoder til overvågning af fosterets ressourcer, så vi kan give den bedste individuelle rådgivning til kvinder, der går over termin. Vi har også brug for mere viden om, hvordan vi bedst sætter fødsler i gang, når det er indiceret.
Og når så resultaterne foreligger, ja, så vil der altid være brug for kritisk debat om resultaterne. Vi bedømmer ud fra den sandhed, den verden, vi selv oplever, og vi har brug for de mange synspunkter, for at kunne føje brikkerne sammen til noget, der minder om en helhed.