Når du læser dette, har strukturkommissionen afleveret deres nytårspakke til Danmark.
Så ved vi lidt mere om, hvordan man på bjerget tænker sig, at Danmark skal styres i det lokale og det regionale led, og den politiske debat om blandt andet sundhedsvæsenets samlede opgaveløsning er i fuld gang.
Under en paneldebat om sundhedscentre mellem Praktiserende Lægers Organisation, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, de store politiske partier og Sundhedskartellet blev det flere gange fremhævet, at forebyggelsesarbejdet ligger i kommunalt regi, og det ser ingen af parterne grund til at ændre på.
Så er det bare lige, at vi fra Jordemoderforeningen må pege på det problem, der ligger i vores arbejde og dets placering. Forebyggelsesarbejdet på området med de vordende familier ligger nemlig kun i kommunerne, når det gælder sundhedsplejen, der er kommunalt forankret, og de praktiserende læger, der har overenskomst med Sygesikringen (amters og kommuners "fællesbarn"). Jordemødrenes indsats ligger i amtet, idet de både arbejder inden for sundhedsfremme og forebyggelse og inden for egentlig behandling i sygehusvæsenet.
De fleste amter har endog skærpet denne vanskelige placering ved at lægge jordemodervæsenet ind i sygehusstrukturen, under funktionsbærende enheder. Her bor forebyggelsesarbejdet om ikke direkte dårligt, så i hvert fald meget udsat.
Sundhedsøkonom Kjeld Møller Petersen udtalte i foråret 2003, at han så problemer i at forebyggelse – uden særlig beskyttelse – var anbragt side om side med sygdomsbekæmpelse. Vi så på samme tid, som dette blev udtalt, at sygehuse med ondt i økonomien argumenterede med, at der er øget behov for penge til nye dyre behandlingsformer. Derfor må de samme store sygehuse vælge at skære på velfungerende og resultatorienteret forebyggelsesarbejde.
Et misbrugsteam halveres, så man vanskeligt kan tale om et team længere. Gravide screenes af egen læge som normale, hvorefter de først ser en jordemoder sent i graviditeten, således at man knapt kan tale om et jordemodertilbud længere, blot sporadisk risikoopsporing.
Og hvordan vil det på længere sigt gå med de "normale" og "ressourcestærke"? Hvordan ved vi med sikkerhed, at disse i forhold til en graviditet og fødsel/barsel opfatter sig således? Er det på baggrund af egen læges opgivelser? Er det efter socialgruppe? Husstandsindtægt? Antal indlæggelser? Antal børn?
Vi risikerer at tabe generationer på gulvet, hvis vi uden anden grund end at en presset sygehusledelse vil omprioritere, ændrer på et omfattende forebyggelsesarbejde, der har vist sin styrke siden anden verdenskrig.
Psykolog Karen Ellerbæk har til Viborg Amt udarbejdet en kvalitativ undersøgelse af fødsels- og familieforberedelsen. Hendes hovedkonklusion er, at der er bedre udkomme for familierne, når der har været kontinuitet og tid til fødselsforberedelsen fra begge sider.
Dette er ikke spor overraskende for os, men godt at få sat på papiret efter anvendelse af anerkendt metode. Det burde mane til eftertanke i de amter og sygehusledelser, hvor økonomer, overlæger og chefsygeplejersker værner om jordemodervæsenet, som musvågen våger over musene.
Lillian Bondo, landsformand
