Leder: Etik, tak

Kongres 2010 vedtog et forslag til nye etiske retningslinjer for jordemødre. Vi har haft den velkendte Etikkode siden 1998. Bag etikkoden lå et stort arbejde med at tilpasse og diskutere en videreførelse af ICM’s Ethical Code i den danske jordemoderverden, men selv om den i 1998 var god og anerkendt, så ændrer forholdene sig omkring os. Derfor trængte vores Etikkode, der fremover vil blive kaldt Etiske Retningslinjer, til et serviceeftersyn og en opdatering af referencer.

Vi indledte arbejdet med at efterspørge etiske dilemmaer, som jordemødre eller jordemoderstuderende havde oplevet. Vi fik imidlertid ingen henvendelser. Så gik vi i gang med at debattere, hvad vi selv havde stået over for, og vi holdt det op mod vores etiske kode. Hyppigt er det jordemoderstuderende, der arbejder med etiske spørgsmål, og her skorter det efter underviseres udsagn ikke på eksempler, hvor de studerende finder etikken svær eller udfordrende.

Vi står konstant overfor valg i professionelle sammenhænge. Vi træffer valg, nogle gange uden at dvæle ved valget, andre gange med en tydelig erindring om tidligere valg og følgerne deraf. Blev kvinden fyldestgørende informeret? Forstod hun sine valgmuligheder? Valgte vi for hende uden at informere, og hvis vi gjorde, var det så nødvendigt?

Disse valg kan være vanskelige, og derfor er etiske retningslinjer nødvendige som fyrtårn, til at støtte jordemoderen eller den jordemoderstuderende i forhold til at vælge de gode løsninger.

Men etikken er også udfordret af forhold, der ligger uden for det daglige råderum for flertallet af jordemødre og jordemoderstuderende. For lave normeringer og for ringe økonomi til at sørge for den bedste forberedelse og omsorg til familien, er det etisk forsvarligt?

Hvordan skal vi styrke kvinden og hendes partner til at komme godt igennem forløbet frem til forældreskabet, hvis vi ikke kan være hos hende, ikke kan forberede parret godt nok til tidlig udskrivelse med deres nyfødte?

Hvordan kan vi stille os til rådighed med de bedste argumenter for det spontane forløb, hvis vi ikke med vores praksis kan understøtte det?

For tiden foregår en debat om at sætte gravide i gang efter uge 41 + 0. Meget tyder på, at en sådan debat blandt andet tager sit udgangspunkt i mangelfuld profylakse: Hvis ikke systemerne tilbyder sikkerhed for tæt følgeskab, så bliver man måske nødt til at bryde ind i potentielt spontant forløbende fødsler?

Er det en etisk forsvarlig beslutning at sætte en kvinde uden komplikationer eller særlige risici i gang, fordi det danske sundhedsvæsen er så meget under pres?Jeg mener det ikke.

Jeg mener, at vi er etisk forpligtet til at søge at give kvinder og mænd de bedste chancer for det gode forløb med baggrund i den bedste faglighed, og vi jordemødre og jordemoderstuderende har potentialet til at tage diskussionerne op lokalt, såvel med de kvinder og mænd, der ønsker støtte til de bedste resultater, som med vores samarbejdspartnere.

Velkommen ombord i den nye version af Etiske Retningslinjer. Som besluttet på kongressen bliver den selvfølgelig stillet til rådighed på hjemmesiden, ligesom kongressen besluttede sig til at formulere en kortudgave, levende og enkel at have med sig i hverdagen.



Vi står konstant overfor valg i professionelle sammenhænge. Vi træffer valg, nogle gange uden at dvæle ved valget, andre gange med en tydelig erindring om tidligere valg og følgerne deraf. Blev kvinden fyldestgørende informeret? Forstod hun sine valgmuligheder? Valgte vi for hende uden at informere, og hvis vi gjorde, var det så nødvendigt?
Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen