Og det overlevede. På trods af alt. På trods af stramt tøj om maven på mor gennem måneder, på trods af en fødsel helt efter naturen, uden hjælp af nogen slags fra nogen som helst.
Og nu ligger det der og kalder på varme, mad og omsorg.
Men det får det ikke, for den nyblevne mor er fuldstændig chokeret, ude af sig selv og kun i stand til at tænke én tanke: Ingen må opdage noget.
Så barnet bliver pakket ind i nogle klude, og bliver båret hen til et sted med læ og forhåbentlig fundet af forbipasserende, der kan hjælpe den lille. Moderen er selv for svag til at sikre sig det ordentligt. Hun går tilbage til det sted, hun holder til og rydder så godt hun kan sporene af fødslen til side. Ingen må opdage noget.
Det kunne være en historie fra 1714.
Men det kan desværre også være en historie fra nutiden, omend sjælden. En historie, der har vakt en politisk interesse for at oprette to babyluger, en i Aarhus og en i København, på grund af gennemsnitligt ét barn årligt fundet udsat – dødt eller levende – i Danmark siden 2004.
Siden 1714 har Danmark haft lovgivning om jordemoderuddannelse, jordemodervirksomhed og jordemødres faglige ansvar for fattig såvel som rig kvinde. Det var unikt for den tid, og det har været medskabende for den nordiske velfærdsmodel, at de nordiske lande satsede tidligt på kvinders og spædbørns overlevelse. Fødsel i dølgsmål skulle undgås. Mødredød skulle undgås.
Det lykkedes faktisk flot i forhold til andre landes indsats på samme tid.
Kvinder kom til at kunne føde anonymt og eventuelt efterfølgende aflevere barnet til den relative sikkerhed, som et vajsenhus udgjorde. Der har været hittebørn, men traditionen med at sikre jordemoderbistand til høj som lav har været med til at sikre, at kvinder overlevede, at ugifte kvinder også fik hjælp, og at børn hverken blev sat ud eller anbragt i en luge til hittebørn.
Som tiden gik, løsnedes det stramme moralgreb om den ugifte kvinde, og op gennem det tyvende århundrede fik vi bedre svangerskabsforebyggelse, vi fik vederlagsfri jordemoder- og lægeundersøgelser og sundhedspleje og vaccinationsprogrammer. Vi fik også meget sundere befolkning. Det hjalp alt sammen på det forhold, at utroligt få kvinder dør i forbindelse med fødsel, og langt de fleste børn kommer sunde og raske til verden. Vi er blandt verdens bedste på det felt – med gode tilbud til alle, som vi kan nå – eller som har lov at henvende sig.
Men der er altså et lillebitte antal af kvinder, som vi åbenbart ikke når. Muligvis kan vi blive bedre til at nå dem. Øge opmærksomheden på tegn på graviditet hos de allermest udsatte unge piger og kvinder. Opmærksomheden fra alle de mange forskellige fagfolk, der færdes i boligområder og i miljøer, hvor vi ved, at der er særligt udsatte kvinder.
For nu lige at vende tilbage til babylugen: Den er et løsningsforslag, der udspringer af god vilje. Men det er og bliver en løsning, der er en falliterklæring. Et brud på FN’s konvention om barnets ret til at kende sit ophav og et brud på kvinders ret til at modtage svangreomsorg.
Vi kan gøre det bedre i Danmark.
Et barn er født – og det og dets mor skal være velkomne til sikkerhed og en god start.
