| “Vidnesbyrdene viser hvilken magt og ansvar, vi har som jordemødre.” Lis Munk, formand |
Først var der Olga Ravns bog ‘Mit arbejde’ og en debatartikel i Politiken med en appel om at forbedre forhold for fødende kvinder. Så en Facebook-gruppe initieret af Forældre og Fødsel, hvor kvinder kunne dele vidnesbyrd om svigt i svangreomsorgen. Fulgt af en kampagne fra Mødrehjælpen om retten til en tryg fødsel og et opråb fra jordemødre om metoo og retten til at sige fra som fødende.
Den aktuelle debat om svigt af gravide, fødende og barslende kvinder er både vigtigt og nødvendig. Som repræsentant for jordemødrene synes jeg, det er utroligt stærkt, når både kvinder og brugerorganisationer påpeger de problemstillinger, som jordemødre har peget på længe. Vi genkender og bekræfter rigtigheden af de strukturelle udfordringer i organisering af svangreomsorgen, som de mange vidnesbyrd peger på.
Som forening kan vi bruge opmærksomheden i medierne og de mange stemmer i vores kontinuerlige dialog med politiske aktører og beslutningstagere. En del af den dialog foregår uden om medierne, men det gavner sagen, at opbakningen kommer fra mange fronter. Der er meget at gøre, både sammen og hver for sig.
Mange beretninger peger på struktur og prioriteringer i svangreomsorgen, som vi ved udfordrer arbejdsmiljøet på de regionale fødegange. På de indre linjer kan nogle jordemødre føle sig klemt eller uretfærdigt udstillet i vidnesbyrdene. For det er jo måske netop på grund af de stramme prioriteringer, at man som fagperson ikke har tid eller overskud til at møde kvinden og partneren, der hvor de er.
Der er også beretninger, hvor man som jordemoder kan tænke, at det burde vi kunne gøre bedre – også inden for de givne rammer. Omsorgstræthed findes også i vores fag. Det er muligt at blive hjemmeblind – eller langsomt acceptere en lavere og lavere standard for omsorgen. Det kalder også på selvransagelse og etiske debatter i branchen.
Vidnesbyrdene viser hvilken magt og ansvar, vi har som jordemødre. Gør vi ikke vores arbejde godt nok – eller har vi ikke forudsætninger for det – får det betydning for den gravide og partneren længe efter selve forløbet.
Som forening har vi derfor et ansvar for at pege på løsninger overfor beslutningstagere, særligt regionerne. Vi har længe kæmpet for, at der indføres en række rettigheder. For eksempel en ret til fødsels- og familieforberedelse og til at blive fulgt godt og trygt på vej efter en fødsel. Det har vi fremført mange gange over for politikere på Christiansborg. Og det vil vi fortsætte med.
Vi arbejder for at give en reel fødsels- og forældreforberedelse både individuelt og i mindre grupper. For tid til en kontinuerlig omsorg under fødslen, ikke bare i den sidste del af fødslen, men også i fødslens overgange. For tid og ro efter fødslen – både i timerne men også i dagene efter, herunder støtte til den første amning.
Alt sammen løsninger, der både giver kvinderne en værdig, tryg og god fødselsoplevelse – og gør, at vi som jordemødre kan stå op for vores faglighed.