Der ligger mange teoretiske værker bag begrebet ’empowerment’, men der er ikke noget enkelt dækkende dansk ord – styrkende, bemægtigende, myndiggørende? Empowerment dækker ifølge ordbog over det danske sprog:
”Evnen til at få kontrol over og tage ansvaret for sit eget liv og sin situation, fx i relation til arbejde, familie og politisk indflydelse”.
Vi kunne tilføje: i relation til at være gravid og blive mor og far.
For det er det, vi lægger størst vægt på i jordemoderarbejdet, det at kunne støtte en kvinde og en mand i at udnytte egne ressourcer og evner og træffe egne valg, når de går gennem den proces, det er at blive en familie. Allerbedst er det, når familien kommer videre med flere ressourcer evner og præferencer end de startede med.
De vilkår, som kvinder og mænd har med sig ind i graviditet, fødsel og barsel og familiedannelse, er meget forskellige, og vi har i mange sammenhænge berørt begrebet ulighed i sundhed. Hvis alle skal have lige gode resultater, skal nogle have langt stærkere støtte end andre. Tilbuddene skal differentieres, og tilpasses den enkelte. Empowerment er et godt tankesæt at have med sig i denne sondring. Hvordan sikrer vi som jordemødre det helt normale og spontant forløbende hos den ressourcestærke lille familie, både gennem gode kursustilbud i graviditeten, som et “empowering” tiltag til parret, så de selv kan tage vare på egen fødsel og barsel – med passende hjælp?
Og hvordan sikrer vi tilsvarende, at syge gravide eller gravide med komplikationer får tilbud, der sætter dem selv i førersædet i forhold til at holde øje med udviklinger i graviditeten, som er afgørende vigtige i forhold til beslutninger om indgreb på det rette tidspunkt, eller mulighederne for netop ikke at forstyrre og gribe ind?
De to spørgsmål har flere jordemødre, fødesteder og myndigheder arbejdet med at besvare i forskellige versioner over de seneste måneder. Mange af de jordemødre, som arbejder i privat regi, arbejder med en meget stærk grundholdning til, at kvinden/parret er den, der bedst ved, hvad der passer til hendes behov. Det er empowerment. Også fødesteder og sygehusejere er med på denne vogn, når de tilrettelægger tilbud, der sætter mænd og kvinder i stand til at træffe reelt informeret valg. Det sker i form af tilbud om særlige forberedelsestilbud, hvor der dannes netværk og styrkes til forældreskab efter en god fødsel, tilbud om jordemødre, som parret kender, så kommunikationen bliver så direkte og forståelig som overhovedet muligt, og en fuld opsamling efter fødslen, så parret er trygge i hjemmet og får meldt fødslen af. Det er også empowerment.
Og når Region Sjælland som den første region ikke alene tilbyder kvinderne kendt jordemoderordning på to fødesteder og i Hjemmefødselsordningen, men nu også arbejder for en model for offentlig afregning for fødsel på fødeklinik til de fødende, der vil noget andet end sygehuset, så er det også en måde, hvorpå regionen styrker kvinders valg.
I dette nummer af Tidsskrift for Jordemødre kan du læse historien om hjemmemonitorering, udgående fra Skejby. Det er et projekt, som vi kan se på fra to sider. Den ene side: Har den kvinde, der nu kan monitorere sin tilstand hjemmefra, og som taler i telefon med jordemoderen meget jævnligt, ikke meget bedre af fysisk kontakt? Hvor er jordemoderhænderne?
Og den anden side: Hvor er det skønt, at hun nu kan være mere i ro i sine egne omgivelser, ikke skal køre gennem det halve af Jylland for få minutters tjek i lab og amb – og så kan få den personlige kontakt med en jordemoder, af og til fysisk, men mest over skærm eller telefon!
Vi sparer helt sikkert midler og personaleressourcer gennem dette. Ressourcer, der er så rigelig brug for til andre opgaver i svangreomsorgen. Sengepladser er dyre, og midlerne er bedre anvendt til at styrke kvinden, sikre hende ro og derigennem mestring af situationen – og måske personlig vækst.
For mig at se er det sandsynligt, at også dette er en genvej til ”empowerment”.
