Leder: Det vigtige konsultationsarbejde

Jordemoderkonsultation, jordemoderkontrol, graviditetsundersøgelse, gå til jordemoder, min jordemoder. Kært barn har mange navne.

I 1945 blev det første gang lovbestemt, at kvinder i forbindelse med svangerskab havde ret til vederlagsfrit at få taget blodprøve for syfilis og ret til helbredsundersøgelse. I nævnte rækkefølge.

Siden er antallet af undersøgelser udvidet i takt med, at man så effekten af at screene de gravide i forhold til risikofødsler, men også fordi man så jordemoderen som en mulighed for at nå ud til den enkelte kvinde og dermed familie med oplysning og sundhedsfremme.

I tresserne og halvfjerdserne introduceredes fødselsforberedelse med fokus på afspænding og vejrtrækningsøvelser og psyko-profylaksen, der kombinerede information og afspændingsøvelser. Kvinderne blev bedre forberedt til fødslen.

I slutningen af halvfemserne introducerede Sundhedsstyrelsen gruppekonsultation, hvor fællesskabet og den energi og dynamik, der kan opstå, når flere kvinder er sammen, er i fokus.

Gennem halvfemserne og nullerne udviklede vi målrettede tilbud til unge, til tvillingegravide, til overvægtige, til særlig sårbare osv.

Mangel på jordemødre og udfordringer med at få budgettet til at hænge sammen har gjort, at tid er blevet en mangelvare og at den bundne opgave med et vist antal kontakter mellem jordemoder og gravid er blevet fortolket og løst efter princippet: Det muliges kunst.

Det forebyggende arbejde, som konsultationsarbejdet er en del af, står ofte for skud, når hænder eller penge ikke slår til. Og samtidig ved vi, at det er i det forebyggende arbejde, vi kan gøre en stor forskel med virkning på langt sigt.

Det er et paradoks, der lægger op til, at vi prøver at se på det forebyggende arbejde fra alle vinkler.

Kan vi i højere grad involvere kvinden og hendes partner, når vi tilrettelægger graviditetsundersøgelserne? Vi taler om at tage udgangspunkt i den enkeltes behov, men hvad ved vi egentligt om, hvad der er vigtigt for den enkelte kvinde og hendes partner? Hvordan når vi ind til, hvad lige akkurat Julie og Magnus har brug for?

Er det muligt at individualisere graviditetstilbuddet? Skal – og tør – vi lade det være op til kvinden at bestemme, hvornår hun vil komme til jordemoder, eller hvad hun har brug for fra en jordemoder?

Kvinderne kommer til os, fordi vi er eksperter på graviditet, fødsel og barsel og derfor skal vi sammen med kvinden og hendes partner planlægge, hvordan vi som eksperter bedst støtter og styrker til både fødsel, amning og til det at blive en ny familie. Vi skal være et team. Det kræver, at vi giver tid og plads til netop denne kvinde og denne families historie. Det tager tid, men det er en god investering.

Medlemsmødet den 4. november i Aarhus sætter fokus på netop det vigtige forebyggende jordemoderarbejde i konsultationen. Jeg håber, at der er rigtig mange, der har lyst til at deltage og få ny inspiration til et gammelt håndværk og til at bruge en dag med mange gode kollegaer fra hele landet.

Vi ses …


“Kan vi i højere grad involvere kvinden og hendes partner, når vi tilrettelægger graviditetsundersøgelserne? Vi taler om at tage udgangspunkt i den enkeltes behov, men hvad ved vi egentligt om, hvad der er vigtigt for den enkelte kvinde og hendes partner?” Lis Munk, formand