“Aktivisme kan noget, som fagbevægelsen ikke nødvendigvis kan. Aktivisme kan komme til sin ret, når alle muligheder er afprøvet inden for det etablerede system. Den kan sætte fokus på områder, skabe opmærksomhed, anvende metoder, der går til og også over stregen.” Lis Munk, formand |
At være medlem af en fagforening i Danmark er ufarligt. Sådan er det ikke alle steder i verden. Jeg har tidligere arbejdet i en faglig organisation, hvor vi støttede professionsfaglige søsterorganisationer i andre lande i at udvikle organisationen gennem politisk indflydelse og samling om fælles mål hen imod at kunne være en fagforening. Det var dog ikke altid legalt det at organisere sig i en fagbevægelse. Så når jeg rejste ud til møder med organisationen, rejste jeg altid som jordemoder – ikke som repræsentant for en fagforening (det var helt enkelt mere sikkert), der skulle være med til at hjælpe en søsterfagforening til at blive bedre, større og stærkere.
At være medlem af en fagforening anses i nogle dele af verden fortsat som et oprør mod magten og det etablerede system. Det kan være direkte farligt at vedkende sig, at man er organiseret.
Hos os er det at være med i en fagforening blevet ufarligt og fagbevægelsen spiller en vigtig rolle i samfundet med et stort ansvar og er dermed også underlagt nogle spilleregler, der skal efterleves.
Men er fagbevægelsen blevet for etableret? Er vi blevet en partner med en (for) forudbestemt rolle i spillet mellem arbejdsgiver og arbejdstager? Med et tydeligt og forudbestemt manuskript der ikke afviges?
I det nummer af tidsskriftet du sidder med, ser vi på en anden form for bevægelse: aktivismen. Hvad er så aktivisme i forhold til en fagbevægelse? Er det en fordel, en ulempe, en med- eller modspiller?
Aktivisme kan noget, som fagbevægelsen ikke nødvendigvis kan. Aktivisme kan komme til sin ret, når alle muligheder er afprøvet inden for det etablerede system. Den kan sætte fokus på områder, skabe opmærksomhed, anvende metoder, der går til og også over stregen.
Aktivismen kan udfordre det etablerede. Hvorfor har man ikke gjort dit eller dat? Og aktivisme kan sættes dagsordner, som ikke har haft den fornødne opmærksomhed. Eller i hvert fald dagsordner, som aktivisterne ser som de allervigtigste.
I et demokratisk samfund vil der altid være aktivisme, det er sundt og udviklende. Jeg vil ønske, at vi i en lille faggruppe som vores altid arbejder for at have synergi i vores kræfter. At vi går efter, hvordan vi kan spille hinanden bedre – altså hvorledes vi sammen fra hvert vores perspektiv, position, verdensanskuelse og holdning kan spille den fælles bold længere frem og gerne i mål.
Fordelen ved en fagforening er, at den bygger på et tydeligt demokrati med en beskrevet repræsentation og beslutningsorden. Ulempen er, at demokrati også kan være tungt og langsommeligt.
Jeg arbejder for, at det både skal være muligt at engagere sig i fagligt arbejde – i fagforeningens etablerede organisation – samtidig med, at der er en åbenhed, der gør, at de, som ønsker at lægge kræfter i en aktivistisk organisation, stadig vil have tillid til fagforeningen og derfor søger et samarbejde.