Det har ikke kostet blod, men sved og et par tårer er blevet fældet siden Veronica Barfred Petersen og Hanne Brøgger besluttede sig for, at de ville arbejde i London. De to jordemødre blev færdiguddannet fra uddannelsen i København for henholdsvis et år siden og i januar i år, og de har begge fået arbejde på Kingston Hospital i det sydvestlige London. Hanne startede i jobbet 15. februar, mens Veronica venter på, at de sidste formaliteter går i orden. Hun håber, at kunne hun tage flyveren til London i slutningen af marts.
Men hvad får to nyuddannede jordemødre til at søge til England og til at arbejde i en ukendt organisation og på et fremmed sprog? Lysten til en personlig og en faglig udfordring er fællesnævneren for de to jordemødres svar. For Veronica, der netop er blevet færdig og endnu ikke har haft arbejde i Danmark som uddannet jordemoder, handler det også om at komme væk fra den hårde konkurrence, der er blandt de nyuddannede om job.
– Der var en temmelig presset stemning i klassen i de sidste måneder. Vi vidste, at vi skulle ud og kæmpe om de få jobs, der er, og det gav mig skubbet til at prøve at søge til London. Jeg vil hen et sted, hvor de gerne vil have mig, og hvor jeg ikke risikerer, at skulle kæmpe mod mine elevkammerater for at få jobbet, siger Veronica med klar adresse til den aktuelle jobsituation for jordemødre i Danmark. Ud af de 80 jordemødre, der blev færdige i januar i år, var halvdelen uden job, da de fik eksamensbeviset.
For Hanne handler det blandt andet om at sikre sig et job, og hun har efter et år med vikariater på fødeafdelinger i Danmark lyst til og mulighed for at rejse ud og få ny inspiration.
– Jeg er et sted i mit liv, hvor det kunne være spændende at arbejde i udlandet og hvor jeg har mulighed for det. Samtidig er det ikke nemt at få arbejde i Danmark, så derfor valgte jeg at søge job i London, fortæller Hanne. Hun og Veronica ser også frem til at træffe jordemødre med med forskelligt erfaringsgrundlag og med internationale kontakter, som de kan trække på senere.
– Jeg ser også det her som en mulig vej videre ud i verden, siger Hanne.
Den besværlige vej
Men hvis man tror, at man bare lige tager til London og begynder at arbejde som jordemoder, så kan man godt tro om igen. Arbejdskraftens fri bevægelighed i det europæiske samarbejde er ikke mere fri, end at det har taget de to jordemødre uger og måneder at få formaliteterne til at falde på plads. Det har kostet penge og mange, mange timers arbejde at finde ud af reglerne for godkendelse af autorisation over landegrænserne og at få godkendt autorisationen sammen med en række andre papirer og dokumenter. En af de hurdler, de to er stødt på, er det danske sprog i en række dokumenter. For eksempel kan man ikke få en engelsk version af autorisationsbeviset efter, at Sundhedsstyrelsen er gået over til digital og papirløs autorisation. I den ny digitale form får man heller ikke umiddelbart et officielt udseende stykke papir på sin autorisation, og det er et problem, når sundhedsmyndighederne i England kræver både papir og stempel (se sideartikel). Til gengæld udleverede både Hannes og Veronicas kirkekontorer hurtigt en attesteret kopi af deres fødsels- og dåbsattest på engelsk. Også hos politiet gik det glat med at få en brugbar kopi af straffeattesten.
En anden hurdle, man skal være opmærksom på, er de udgifter, der følger med attestation af diverse papirer. At få en notarius publicus til at attestere en kopi af originalen kan koste fra 100-175 kr. Derudover kommer eventuelle udgifter til en statsautoriseret oversætter. Dette er påkrævet i de tilfælde, hvor man ikke kan få en engelsk version af de danske originaler, eksempelvis tidligere ansættelseskontrakter.
Ud over godkendelse af autorisationen kræver jobbet i England, at man stiller med to referencer for eksempel fra tidligere arbejdsgivere eller fra lederen af den jordemoderuddannelse, man er uddannet fra. Det kræver desuden en engelsk bankkonto — uden konto ingen løn. De to jordemødre regner med at tegne en dansk rejseforsikring, der dækker dem, hvis de får brug for at rejse hjem i forbindelse med sygdom, men det er et af de spørgsmål, der stadig mangler at blive undersøgt. Når de er kommet til London skal de søge optagelse i en sygeforsikring.
Rådet fra de to jordemødre lyder: Vær i god tid. Lav en liste over alt det, du skal nå og vær parat til at gøre tingene flere gange. Der er rigtig meget papirarbejde og man skal være standhaftig for at stå det igennem, lyder det fra de to. Et godt råd er også at dukke op personligt eller ringe eller skype med sine spørgsmål, frem for at sende e-mails.
At søge job
Medacs Healthcare er navnet på et rekrutteringsfirma, der henter udenlandsk arbejdskraft til det engelske sundhedsvæsen. Der er fortsat mangel på sundhedspersonale og dermed basis for at opfordre sundhedspersoner som Hanne og Veronica til at tage til England. På deres vej mod en endelig aftale om job har Medacs Healthcare været en stor hjælp for de to jordemødre. En konsulent fra firmaet introducerede de to jobsøgende jordemødre for fødesteder, der søger arbejdskraft og vedkommende medvirker også ved det første telefoninterview med en potentiel arbejdsgiver.
Som noget af det første efter en ansøgning skulle de danske jordemødre gennem et telefoninterview, hvor parterne føler hinanden på tænderne. Interviewet er ret uformelt, men sker på baggrund af et meget detaljeret CV, som jordemødrene var blevet bedt om at sende frem.
– Jeg tror, at mine engelskundskaber blev vurderet ved telefoninterviewet fortæller Veronica, der siden blev indbudt til en samtale på hospitalet. Den næste face-to-face samtale var derimod af mere formel karakter. Ansøgerne bliver hørt i deres obstetriske viden.
– Det hele foregik i en god atmosfære, men med en klar dagsorden: De ville tjekke mit faglige niveau, fortæller Veronica, der, udover at blive hørt i sin obstetriske viden også skulle bestå en drug calculation test, hvor hendes matematiske forståelse blev testet.
Umiddelbart efter samtalen fik Veronica besked om, at hun var velkommen som ansat, men der lå stadig en række udfordringer forude.
– Det første jeg gjorde, var at få taget de obligatoriske blodprøver og så gik jeg op på NMC (Nursing and Midwifery Council, red.), der står for godkendelse af autorisationen. Det kan anbefales, at man hurtigt aflægger dem et besøg, hvis man overvejer job i England, råder Veronica.
Introduktionen
En af de ting, der tiltaler den nyuddannede Veronica, er, at man på de engelske fødesteder er opmærksomme på, at det er en stor omvæltning at gå fra at være studerende til nyuddannet jordemoder, specielt nar man starter op i et andet land. Det virker ifølge de to jordemødre som om, at man tager sig godt af sine grønne jordemødre.
– I England har man fokus på, at man som nyuddannet skal have en indkøringsperiode. Man får en god og grundig introduktion på stedet på en måned, og så har man en supervisorjordemoder som et led i hospitalets akkreditering, fortæller Veronica.
Hanne og Veronica har henholdsvis fremlejet og sagt deres lejligheder op for at rejse til London. Begge har fået faste ansættelser i London, men foreløbig er deres plan at blive i et år, dette er også, hvad hospitalet helst ser man som minimum bliver. Og med så mange administrative udfordringer, som de to jordemødre indtil videre har haft i forberedelsesprocessen, ville det også være ærgerligt at vende hjem før. For helt nemt er det ikke, erkender de.
– Man skal ville det, men undervejs føler man sig så velkommen, at man ikke kan andet end at glæde sig. Det er en udfordring, at alt er nyt, så det er rigtig godt at have en dansk kollega at sparre med, siger Hanne.