”Nu trækker jeg to gange”. Udsagnet lyder højt og klart på fødestuen, hvor det er besluttet, at fødslen skal afsluttes med en sugekop. Lægen, der netop skal til at trække første gang, gør det på den måde klart for alle på stuen, hvad planen er for denne forløsning. To veer og to træk – hvis barnet ikke herefter er født, så skal der lægges en ny plan.
Patientsikkerhed kan handle om meget konkrete ting som i dette eksempel, hvor lægen involverer alle tilstedeværende på fødestuen i, hvor længe, han mener, at det er forsvarligt at forsøge en forløsning med sugekop. – Man risikerer at miste tidsfornemmelsen, når man står på fødestuen. Den kommer nok lige om lidt, i næste træk. På den måde kan næste træk blive til mange – for mange – træk, sagde Beth Lilja til Landskonferencens deltagere, der var samlet for blandt andet at høre om patientsikkerhed og utilsigtede hændelser.
– Når alle på fødestuen, inklusive moderen og faderen, hører, hvor mange gange lægen vil forsøge at trække og hvis man samtidig tæller højt ved hvert træk, så kan man ikke bilde sig selv ind, at første træk ikke rigtig var et træk og så videre, forklarede Beth Lilja, der er chef for Region Hovedstadens Enhed for Patientsikkerhed.
Presseperiodens længde er et andet eksempel på en situation, der risikerer gå elastik i. Det er de færreste jordemødre, der ikke har stået i den situation, at de er i tvivl om, hvornår kvinden begyndte at presse. Og så er det svært nøjagtigt at fastsætte hvornår afdelingens retningslinje for presseperiodens maksimale længde, er overskredet.
Patientforsikringen har netop i samarbejde med blandt andre Danske Regioner, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, DSOG og Jordemoderforeningen søsat projekt ‘Sikre fødsler’, der har som mål at halvere antallet af børn med fødselsskader i form af iltmangel over to år. Projektet har tre fokusområder: De organisatoriske og ledelsesmæssig rammer, standardiseret behandling samt kommunikation og teamarbejde.
– Der skal være grænser for accepteret sikker praksis, sagde Beth Lilja og introducerede ‘pakkeløsningen’ i form af koppakken, S-droppakken osv.
Koppakken kunne blandt andet sætte rammer for informeret samtykke, dokumentation i journal og en maksimal længde fra første træk til barnets fødsel.
– Hvad siger I til en S-droppakke, hvad vil den skulle indeholde, spurgte Beth Lilja og havde selv et forslag til hvilke punkter, jordemoderen skulle krydse af i forbindelse med vestimulation: Fosterskøn og -stilling, indvendig undersøgelse, CTG, dystoci og eventuel hyperstimulation.
Projekt ‘Sikre fødsler’ vil i løbet af sommeren blive præsenteret på alle niveauer på fødeafdelingerne og i løbet af efteråret forventes et e-learningsprogram i tolkning af CTG at ligge klar. Jordemoder Kit Dynnes Hansen er Jordemoderforeningen repræsentant i projektets faglige følgegruppe.