Brug jordemødrene bedre og bredere. Sådan lød Lillian Bondos appel til Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, da det den 2. september omsider var lykkedes jordemoderformanden at få et møde i stand med ministeren på hans kontor.Lillian Bondo indledte netop sin mundtlige beretning på Jordemoderkongressen 2002 med at forklare hvilke overordnede pointer, Jordemoderforeningen havde ønsket at anskueliggøre for den øverst ansvarlige for det danske sundhedsvæsen. For eksempel, at faggruppen er dybt bekymret over at den centralisering, der er i gang inden for de lægefaglige specialer, skal gå ud over fødselshjælpens kvalitet. Ikke mindst fordi debatten om hvilken form for svangreomsorg og fødselshjælp, det danske samfund bør tilbyde, stort set er fraværende. Og ikke mindst fordi amterne i disse år nedlægger fødesteder ud fra akutte sparebehov.
– Jeg tror faktisk, at det kom bag på Lars Løkke at der i 10 ud af 14 amter aktuelt er planer om at lukke fødesteder. Om han var enig med os i vores bekymring, er svært at sige. Men det var vores indtryk, at han forstod budskabet. Han noterede da i alt fald ned på de rigtige tidspunkter, konstaterede Lillian Bondo med et blik ud over de 74 delegerede og 13 tilhørere, der mandag den 18. november var mødt op i Suecia-salonen på Hotel Radisson i Århus.
Hun lovede, at Jordemoderforeningen vil gøre hvad den kan, for at få rejst diskussionen om hvordan svangreomsorgen skal udvikle sig i de kommende år. Det vil bl.a. ske ved at forsøge at etablere en bred fødselslobby, der kan påvirke politikerne til at tænke sig bedre om inden de ofrer velfungerende, mindre fødesteder på de funktionsbærende enheders altre.
– Derfor har vi fra hovedbestyrelsens side også foreslået kongressen, at dette emne bliver en prioriteret opgave for den kommende periode, sagde Lillian Bondo med henvisning til det visionspapir – "Svangreomsorg – Jordemoderforeningens bud på de nye udfordringer" – som de delegerede senere på dagen havde til diskussion.
Formanden beklagede slutteligt, at det nok ikke var den "mest vildt muntre beretning", hun kunne præsentere de delegerede for. Men opfordrede deltagerne til at droppe den sædvanlige høflige kongresstil, og i stedet få sagt deres mening frit fra leveren.
Livlig debat
Talelysten var da også betragtelig i forhold til tidligere kongresser, lød skudsmålet fra en observatør på sidelinien; ti delegerede var på talerstolen med indlæg og bemærkninger inden beretningen enstemmigt kunne vedtages. Undervejs havde Lene Blak, Hobro Jordemodercenter bl.a. efterlyst en større synlighed og gennemslagskraft fra foreningens side i de mange verserende sygehuslukninger. Her kunne Helle Duun Bjerregaard, Århus Amt og ansat på det – i netop de dage – lukningstruede Samsø Sygehus, dog melde hus forbi.
– Der har faktisk været masser af lobbyarbejde fra foreningens side i vores amt, hvor politikerne har fået ren besked om begreberne i fødselshjælpen. Vi er løbende blevet ringet op af Jordemoderforeningen. Og vi har selv ringet til dem, forklarede hun.
Fra Vejle Amt blev det rapporteret, at en såkaldt Initiativgruppe har fået samtlige amtets jordemødre til at danne et vikarbureau, der i fremtiden vil tage sig af alt overarbejde på fødeafdelingerne. Når amtsrådspolitikerne ikke vil sikre anstændige normeringer, vil jordemødrene heller ikke længere presses til at tage overarbejde uden fornuftig kompensation.
Plads til ændringer
Visionspapiret om fremtidens svangreomsorg, der tidligere har været offentliggjort i en foreløbig version her i bladet (TFJ 7/02), blev efter frokost endnu engang gransket med kritiske øjne og røde kuglepenne. Der var flere forslag til skærpelser og tilføjelser i formuleringerne i det otte sider lange dokument, men korrektionerne foregik i en gemytlig og konstruktiv stemning. Selv da Inge Gintberg fra Vestsjællands Amt påpegede en ganske markant svipser, nemlig at de fødendes ret til kendt jordemoder ikke specifikt var nævnt i DADJ’s målsætninger under afsnittet "Fødselshjælpens centralisering". Umiddelbart efter var Lillian Bondo på talestolen for at beklage, at arbejdsgruppen bag visionspapiret tilsyneladende havde begravet sig så dybt i de mange andre faglige detaljer, at et så velkendt og indlysende princip ikke var blevet pindet tilstrækkeligt ud i teksten. Et forslag til en tillægsformulering blev derefter enstemmigt vedtaget.Sara Nørgaard fra Århus Amt udtrykte i den forbindelse frustration over at obstetrikerne – efter hendes opfattelse – i stigende grad går ind for at kvinder skal tilbydes kejsersnit, hvis de selv måtte ønske det. Dels er den procedure langt dyrere end en vaginal forløsning, dels hiver et stigende antal kejsersnit ressourcerne i den forkerte retning. Og så er der ikke længere tale om et frit valg:
– Jeg er så enormt træt af, at jeg ikke kan få lov til at give de kvinder, der helst vil føde vaginalt, den optimale omsorg, sagde hun blandt andet.
Inge Guilbert, der netop har skrevet en MPH-afhandling om økonomien/fordelene ved at føde med kendt jordemoder, tilbød herefter at stille sig til rådighed med hensyn til en sammenlignende økonomisk undersøgelse på de data, der allerede foreligger nationalt og internationalt mellem den vaginale fødsel og kejsersnit.
Fra Nordjyllands Amt blev det lige påpeget, at man skam også kan føde godt på andet end små fødesteder. Her arbejder man på Ålborg Sygehus med begrebet "kendt jordemodergruppe" så den fødende trods alt kun skal forholde sig til et begrænset antal personer i sin graviditet og fødsel.
En repræsentant fra hovedbestyrelsens arbejdsmiljøudvalg Annette Dalsgaard Vilain bemærkede desuden, at jordemødrenes fysiske arbejdsmiljø heller ikke var nævnt i visionspapirets afsnit om arbejdsmiljø. Også her blev der formuleret en tilføjelse, som blev vedtaget.
Oppe mod usaglige argumenter
Og selvom dirigenten med et blik på uret så en anelse skeptisk ud, valgte de delegerede også at give taleret til en af tilhørerne. Den nyuddannede Katja Schrøder fra H:S, der var til kongres for første gang, fik således lov til at gå på talerstolen med en overordnet kritik af visionspapiret.- Det er alt sammen meget rigtigt og godt. Men der mangler ligesom broen mellem visionerne og målene. Den kan jeg ikke få øje på. Der er ikke ret mange konkrete bud på hvordan vi når herfra papiret og til vores mål. Jeg efterlyser derfor et hvordan, hvordan, hvordan, lød hendes hjertesuk.
Lillian Bondo mente nu nok, at vejene til målene er angivet i papiret og nævnede, at foreningen efter kongressen blandt andet vil henvende sig til Folketingets sundhedsordførere og til amternes sundhedsudvalg og fremlægge foreningens bud på fremtidens fødselshjælp. Et andet middel til at nå målet, sagde Lillian Bondo er at bruge foreningens forskningsmidler målrettet til at undersøge nye veje.
Pænt ud på eftermiddagen kunne forsamlingen endelig vedtage den redigerede og gennemdiskuterede version af "Jordemoderforeningens bud på de nye udfordringer."
Kongres 18. november 2002Jordemoderkongressen 2002 var præget af de omvæltninger, der sker i sundhedssektoren. De delegerede vedtog et jordemoderfagligt alternativ til tidens ensidige centraliserings-tendenser i sygehusvæsenet samt en strategi for håndteringen af Ny Løn. Og så blev det besluttet, at en bred medlemsundersøgelse skal sætte fokus på foreningens fremtidige struktur og aktiviteter.