Titler
Dina Illeris fra Jordemoderforeningens hovedbestyrelse fremlagde et forslag om, at foreningens formand, næstformand, kredsformænd og ditto næstformænd selv skal kunne vælge, om de vil tituleres formand, forkvinde eller forperson med blandt andet disse ord:
»Det er ikke et ønske om at udslette et køn. Men vi finder det gammeldags, at alle i ledende poster har en mandligt kønnet titel. Med vores forslag vil alle kunne vælge selv. Alle de nuværende valgte ønsker at kalde sig forkvinder – også kredsforkvinderne.«
Men hvad er der i vejen med ‘formand’, spurgte en delegeret med det argument, at det er et godt og kendt udtryk.
En anden delegeret stod for den diametralt modsatte holdning:
»Jeg synes, at det er helt vildt, at vi skal diskutere det her – det er 2022. Lige nu bliver kvinder dræbt visse steder for at spille fodbold og danse i gaderne. Kvinder kan også sidde i ledende poster, og det skal vi sgu vise,« sagde hun.
Med stort flertal blev det herefter besluttet, at foreningens politisk valgte ledere fremover selv skal kunne vælge, om de vil tituleres -mand, -kvinde eller -person.
Arbejdstid
Hovedstadskredsen stillede forslag om, at Jordemoderforeningen skal arbejde for, at arbejdstid om dagen ikke kan sammenlignes med aftenog natarbejde.
»I Danmark betragtes arbejdstid i et 1:1 forhold, altså nat tæller som dag,« sagde Sus Hartung, formand i Hovedstadskredsen.
På flere arbejdspladser har man forhandlet sig til normreduktionsaftaler, der giver nedsat arbejdstid og dermed tid til restitution.
»Men det betaler vi selv, og vi mener, at det skal være arbejdsgiverbetalt,« argumenterede hun.
Hovedbestyrelsen bakkede op om forslaget, og Lis Munk begrundede:
»Ulempearbejde skal italesættes og værdisættes. Forslaget er en god markering af et vigtigt område, som vi allerede er opmærksomme på og arbejder med,« sagde hun. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Studerende
»Det er stærkt, at de studerende har samlet sig, og det giver dem en stemme i forhold til omverden. Bliver de optaget som en kreds i Jordemoderforeningen vil de få en stærk stemme her også. Så jeg håber, at I vil bakke op om at optage Jordemoderstuderendes Landssammenslutning som en selvstændig kreds i Jordemoderforeningen, « sagde Mette Rotesan på vegne af Hovedbestyrelsen til kongressens deltagere.
Herefter præsenterede Nordjyllandskredsen et ændringsforslag: De ønskede, at når de studerendes landssammenslutning indtræder som en selvstændig kreds i Jordemoderforeningen, skal de studerende derudover altid tilbydes en plads i kredsbestyrelserne. Det skal ikke blot være en mulighed, som det var skitseret i det indledende forslag.
»Ingen fremtid uden studerende, « svarede hovedbestyrelsen, som var helt enige i ændringsforslaget.
Herefter blev ændringsforslaget (og dermed også det indledende forslag) enstemmigt stemt igennem. Og sådan blev de studerendes stemme budt varmt velkommen på Jordemoderforeningens kongres.
Struktur
Hovedstadskredsen stillede forslag om, at Jordemoderforeningen næstformand skal frikøbes på fuld tid.
»Det er nødvendigt at styrke den politiske interessevaretagelse og at styrke vores position i samfundet,« argumenterede Sus Hartung, formand i Hovedstadskredsen.
Hovedbestyrelsen bakkede ikke op om forslaget, men lagde derimod i et ændringsforslag op til, at der nedsættes et strukturudvalg.
»Vi (hovedbestyrelsen bortset fra Sus Hartung, red.) mener, at der skal et grundigt analysearbejde til, før vi ændrer på organisationen,« sagde Bodil Korsgaard fra hovedbestyrelsen.
Herefter fulgte en livlig debat, som endte med at hovedbestyrelsen valgte at trække sit forslag om nedsættelse af et strukturudvalg. De arbejder dog stadig videre med planen om at kigge på, om den politiske struktur passer til foreningens nuværende medlemssammensætning.
Forslagsstillerne havde ønsket skriftlig afstemning. Da den blev talt op, viste den, at 26 havde stemt for, at næstforkvinden frikøbes på fuld tid, mens 79 havde stemt imod og en havde stemt blankt.