Kongres 2020: Jordemoderforeningen: en fagforening, en professionsforening, en sundhedsaktør

Hvis politisk interessevaretagelse fylder for meget, så risikerer vi at glemme medlemmerne. Hvis de interne politiske processer fylder for meget, så lukker vi om os selv, sagde Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen, da hun introducerede Jordemoderforeningens nye politiske strategi på foreningens kongres den 9. november.

Forslaget til en ny politisk strategi kommer fra hovedbestyrelsen og skal afløse strateginotatet, som en kongres første gang i 2008 vedtog at følge.

– Hvorfor gentænke en strategi, som indeholder rigtig meget godt, og hvor vi ikke er nået i mål med det, som vi gerne vil? Er det bare fordi, der er kommet en ny formand? Ja, det er også, fordi der er kommet en ny formand. Men det er også fordi, der er meget tydelige medlemsstemmer, der stiller spørgsmål ved, om Jordemoderforeningen er en forening for kvinderne og familierne – mere end for jordemødrene. Og jeg må give de medlemmer ret, jeg synes ikke, at fagforeningssporet er særligt tydeligt i den gamle strategi, sagde Lis Munk.

Den nye strategi deler Jordemoderforeningen ind i tre roller: Som fagforening, der arbejder for bedre løn og vilkår, som professionsforening, der styrker faget og muligheden for at udøve det med kvalitet, og som en sundhedsaktør, der involverer sig på den sundhedspolitiske arena. Jordemoderforeningens strategi skal afspejle disse tre roller.

– Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal opnå noget inden for løn og vilkår, så er det ikke nok kun at være en stærk fagforening. Ved at styrke faget er vi også med til at sikre så gode arbejdsvilkår, at det er muligt at være en dygtig og rummelig jordemoder, også efter mange år på arbejdsmarkedet. Og vejen mod bedre vilkår kan gå over, at vi markerer os på den sundhedspolitiske arena, sagde Lis Munk.

Mange gode pauser

Jordemoderforeningens kongres var, som så meget andet i denne tid, virtuel. De delegerede sad enkeltvis eller i grupper derhjemme, mens hovedbestyrelsen med passende afstand var samlet i Kvæsthuset i København. Et eksternt firma var hyret til at stå for det tekniske og til at sikre, at alle kunne komme til orde, og at afstemninger gik rigtigt for sig. Der var som vanligt lagt op til, at tilhørere kunne deltage i kongressen, og her viste den virtuelle form at være en styrke. Hvor der ved andre kongresser har været ganske få tilhørere, var der mere end 200, der kiggede med undervejs. Selvfølgelig uden tale- og stemmeret, der er forbeholdt de delegerede.

Den virtuelle form gjorde, at der måtte holdes mange små pauser undervejs for at tage højde for forsinkelser på lyd og billede, når et emne skulle til debat eller afstemning.

Debatlysten var ikke markant påvirket af den virtuelle form sammenlignet med tidligere kongresser. Det var særligt strategiens afsnit om både grund- og videreuddannelse, der fik de delegerede til at stille sig op på den virtuelle talerstol.

Debat om uddannelse dominerede

Hvad skal der ske med uddannelsen af jordemødre? Skal den forlænges? Skal den i højere grad være en del af et universitetsforløb eller fortsat være en grunduddannelse – men med mulighed for efterfølgende specialisering inden for områder som barsel, ledelse fertilitet og sexologi?

Det var nogle af de bolde, der blev kastet op i luften, da det kom til kongressens diskussion af et punkt, som i den grad satte dagsorden: jordemødrenes grunduddannelse samt muligheder for at specialisere og videreuddanne sig. I Jordemoderforeningens strategi, som blev vedtaget på kongressen, bliver der lagt op til, at grunduddannelsen skal styrkes. For både den teoretiske del og den kliniske del er presset. Den teoretiske del er komprimeret på grund af et stort pensum, og den kliniske del har den udfordring, at der er mange studerende på hvert fødested.

Og der var kø til at komme på kongresskærmen, efter at Jordemoderforeningens formand Lis Munk havde fremlagt strategien.

– Jeg hæfter mig ved ordene om uddannelsen. Der er sidste år lavet en uddannelsesevaluering, som viste, at der er stor stoftrængsel. Så det er dejligt, at udvikling af uddannelsen nu er helt oppe på strategiplan, lød det fra lektor på jordemoderuddannelsen i Aalborg og bestyrelsesmedlem i Nordjyllandskredsen, Karin Jangaard.

Flere så behovet for forandring, men udtrykte også bekymring for, om en kandidatuddannelse eller specialistuddannelse vil få jordemødre til at sive væk fra klinikken.

Inspiration ude fra

I kongressens frokostpause talte Tidsskrift for Jordemødre med tillidsrepræsentant og jordemoder Liselotte Fredslund Andersen fra Herning, mens hun var på vej i bilen efter sandwich. Sammen med fem andre delegerede fra Holstebro og Herning var hun samlet i et konferencerum på Regionshospitalet Herning.

– Den teoretiske del er presset. Måske kunne en forlængelse af uddannelsen hjælpe på det. For jeg ville være ked af at give køb på den kliniske del. Den gør, at man er klædt godt på til at blive jordemoder, sagde Liselotte Fredslund Andersen, der samtidig forholdt sig til en anden udfordring: At nyuddannede i dag ofte skal tage sig af studerende i klinikken – bl.a. som følge af et øget studieoptag.

– Det kan være en udfordring flere steder i landet. Hos os forsøger vi at gå efter, at man har minimum to års erfaring, inden man skal være hovedvejleder for en studerende. Det vigtigt, at man først ved, hvilket ben man skal stå på.

Mod nord, igen, fik Tidsskrift for Jordemødre hul igennem til kongresdelegerede og underviser på jordemoderuddannelsen i Aalborg Lene Stumph, der fulgte kongressen hjemme fra sin stue:

– Der er brug for en forlængelse af uddannelsen. For de studerende får ikke mulighed for at fordybe sig nok, sagde Lene Stumph, der gerne så enten en femårig kandidatuddannelse eller en fireårig bacheloruddannelse – eller måske kunne man lade sig inspirere af Holland:

– Der har de en fireårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse med plads til fordybelse i det mere komplicerede stof. Hvis vi skal bedrive jordemodervirksomhed, er vi også nødt til at stå solidt i vores faglighed, så vi kan argumentere meget stærkt. Der skal være rum til at praktisere vores faglighed. Det er der ikke nu i tilstrækkeligt omfang, sagde hun.

Tilbage til kongresskærmen, hvor jordemødre fra nord, syd, midt, øst, og vest skiftedes til at tage ordet, er det blevet Frida Groths tur. Hun er studerende fra hovedstadskredsen, hvor studieoptaget på Københavns Professionshøjskole alene i 2018 blev øget med 30 procent.

– Uddannelsen er meget stoftung. Hvis vores undervisning om for eksempel blødning bliver aflyst, kan vi ikke få den erstattet. Jeg har selv fået aflyst undervisning om ernæring, som jeg ikke får igen. Samtidig optager vi flere, end der er plads til. Så vi glæder os til, at de problematikker bliver løst.

De videreuddannede skal fastholdes

Flere og flere jordemødre vælger at tage en kandidatuddannelse, og det er positivt og nødvendigt for at sikre og styrke jordemødres selvstændige kompetenceområde. Men hvordan sikrer vi, at kandidaterne bliver i faget? Mange kandidater oplever, at de har svært ved at bruge deres akademiske kompetencer i en klinisk sammenhæng. Det skyldes både, at der ikke er stillinger at søge, og at der mangler anerkendelse af de akademiske kompetencer i klinikken. Og så søger de kandidatuddannede jordemødre uden for faget.

Den erfaring har Maria Aarhus fra Slagelse Sygehus også.

– Vi skal huske at uddanne og kvalificere os, der arbejder med kerneområderne. Men vores master- og kandidatuddannede jordemødre havner ofte på andre områder – altså væk fra kerneområdet, sagde hun. Liselotte Fredslund, der er jordemoder på regionshospitalet i Herning, foreslog, at vi arbejder for specialistuddannelser målrettet den kliniske hverdag.

– Skal vi måske hellere se på at oprette specialistuddannelser i stedet for kun at fokusere på kandidatuddannelse, foreslog hun.

Uddannelseskræfter skal samles

I den nye strategi lægger hovedbestyrelsen sig ikke fast på én vej at gå for at kvalificere uddannelsesområdet. Lis Munk samlede uddannelsesdebatten op:

– Er en længere grunduddannelse det, vi skal satse på? Eller vil vi have en grunduddannelse med mulighed for at specialisere sig efterfølgende? Eller er det en kandidatuddannelse, vi skal gå efter? Vi skal have de kræfter i spil, som ved noget om det.

Og vi skal have de videreuddannede jordemødre tilbage i klinikken. Jeg ved, at det er udfordring for økonomien i klinikken, så vi vil tage spørgsmålet om ansættelse af kandidatuddannede jordemødre på fødeafdelingerne et step op. Vi skal i dialog med Danske Regioner om nødvendigheden af at ansætte videreuddannede jordemødre for at udvikle svangreomsorgen, sagde formanden.

Kontingentet fastholdes

I kongresperioden er medlemstallet steget, og det har sammen med indtægter på annoncer i tidsskriftet været med til at sikre foreningens regnskab og egenkapital. 2018 var et dårligt år for investeringer, og det betød sammen med udgifter til aktiviteter omkring OK18 et mindre underskud i foreningens regnskab trods flere nye medlemmer end beregnet. Det vendte til et overskud i 2019 og med en konsolidering af egenkapitalen.

Jordemoderforeningens budget for de næste to år bygger på et fortsat stigende medlemstal og dermed indtægter – dog en stigning, der vil være mindre end de to foregående år.

Alligevel lagde hovedbestyrelsen op til, at kontingentet fortsat skal holdes i ro. Kontingentet er dermed fastfrosset de næste to år, for ottende og niende år i træk.

– Det gør vi, fordi vi stadig synes, at kontingentet er for højt. Vi drømmer om en dag, at kunne sætte kontingentet ned, men hvis vi skulle sætte kontingentet ned i et omfang, der ville kunne mærkes i jeres lommer, ville det betyde nedskæringer, der kan mærkes på serviceniveauet. Det er en bunden opgave for os alle at sikre, at flere jordemødre vælger fællesskabet til, så vi er endnu flere til at bære udgifterne, og så vi kan udvikle endnu mere til gavn for jer, sagde Lis Munk.

Maj-Britt Holm, jordemoder på Rigshospitalet, spurgte, hvorfor lønudgifterne i sekretariatet i perioden er steget så meget over det budgetterede. Til det svarede Birgit Plough, formand for jordemødrene i Region Hovedstaden, at det voksende medlemstal samt en mere differentieret medlemsskare – blandt andet med flere ansættelsesområder – kræver flere ansatte for at kunne servicere medlemmerne.

Det er særligt de individuelle personsager, der fylder, såsom forhandlinger om løn og tillæg, sygefravær, afskedigelsessager og sager om trivsel og dårligt arbejdsmiljø. Alene fra 2019 til 2020 har Jordemoderforeningens sekretariat haft en vækst på 25 procent i personsager, og det svarer til, at foreningen yder personlig rådgivning og hjælp til næsten 20 procent af foreningens medlemmer i år.

– Den vigtigste valuta i Jordemoderforeningen er de mennesker, vi ansætter til at lave rådgivning, forhandlinger, medlemskommunikation, faglige arrangementer og lobbyarbejde for jordemødrene, supplerede Lis Munk.

Investering i strategien

Budgettet, der blev vedtaget på kongressen, sikrer, at der er økonomisk råderum til, at den politiske strategi kan føres ud i livet og blive til virkelige indsatser. Medlemsaktiviteter, eksterne kampagner og lønmidler til at indfri de besluttede indsatser kan blive prioriteret.

– Vi har allerede taget hul på strategien ved at ansætte en organisationskonsulent, der også skal kunne hjælpe med at styrke trivsel og arbejdsmiljø på arbejdspladsen i samarbejde med tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, sagde Lis Munk.

Som et led i foreningens strategiske satsning af forbedring af jordemødres arbejdsmiljø har foreningen afsat midler til at afvikle en stor TRIO-konference i 2021. Der er desuden afsat midler til ad hoc-udvalg med bred repræsentation til at følge op på strategien.

Både strategi og budget blev vedtaget med stort flertal.

Om at være medlem

Få vagter eller iværksætter Et forslag fra hovedbestyrelsen om at jordemødre, der er ansat med færre end otte timer om ugen, kan søge om nedsat kontingent i foreningen. Begrundelsen er, at man ønsker at fastholde jordemødre, der kun i meget lille omfang har en jordemoderrelateret indtægt, som medlemmer i foreningen.Stine Roswall, der er jordemoder med egen praksis, stillede et ændringsforslag, der skulle sikre, at jordemødre, der vil starte egen praksis op, i en begrænset periode kunne få nedsat kontingent. Stines forslag var, at man skal kunne søge om nedsat kontingent i en periode, hvis man har en personlig indtægt, der ligger under niveauet for højeste dagpengesats. - Jeg taler ikke om nedsat kontingent i det uendelige, men i en opstartsperiode. Tanja Lyth, medlem af hovedbestyrelsen, sagde, at man fastholder det oprindelige forslag. Begrundelsen var, at forslaget om kontingentnedsættelse ved indtægt under højeste dagpengesats kan blive dyrt, idet forholdsmæssigt flere jordemødre - også fra andre medlemsgrupper end de selvstændige - ville få mulighed for nedsat kontingent. Stine Roswalls forslag opnåede ikke flertal, men fik så mange stemmer, at det blev tydeligt, at der er behov for at se nærmere på, hvordan foreningen kan støtte op om vores iværksættere. Hovedbestyrelsens forslag om at give mulighed for at søge kontingentnedsættelse, hvis man er ansat i færre end otte timer ugentligt, blev vedtaget. På barsel Kongressen vedtog efter forslag fra hovedbestyrelsen, at der er mulighed for at søge om nedsat kontingent ud over den periode, hvor man modtager barseldagpenge, hvis man forlænger sin barsel uden løn. Der er altså nu mulighed for at søge om nedsat kontingent i den periode, man er på barseldagpenge - plus endnu en periode, hvor man ikke har indtægt. Organiseret i anden forening Kongressen besluttede efter forslag fra hovedbestyrelsen, at jordemødre, der er organiseret i en anden overenskomstbærende fagforening, kan søge om nedsat kontingent. Begrundelsen for forslaget var, at vi gerne vil fastholde medlemmer, der må skifte til anden fagforening, fordi de skal være omfattet af dennes overenskomst. Når man skylder penge Hovedbestyrelsens forslag om at jordemødre, der søger om genoptagelse i foreningen, men skylder for kontingent i det tidligere medlemskab, i særlige tilfælde skal kunne eftergives gælden, blev ikke vedtaget. Forslaget fik en noget blandet modtagelse af de delegerede. Christine Ellehauge fra Region Nordjylland syntes ikke om forslaget. - Hvilket signal vil det sende til andre medlemmer, der betaler sit kontingent, spurgte hun. - Det vil være ud fra en konkret vurdering, at vi kan eftergive gæld. I praksis er det meget få jordemødre, der skylder foreningen penge. Vi har talt meget i hovedbestyrelsen om, at fællesskab forpligter, og det er en klar melding fra os, sagde Bodil Korsgaard, medlem af hovedbestyrelsen.

”Vi vil gerne gå foran”

Debatten om en strategi for bedre løn fyldte ikke på Jordemoderforeningens virtuelle kongres og det undrede Anja Dyhr, der er tillidsrepræsentant for jordemødrene på Slagelse Sygehus og delegeret på kongressen. - Jeg havde forestillet mig, at en debat om lønstrategi havde fyldt noget, men det kom den jo ikke til. Uddannelsesspørgsmålene er interessante, men jeg havde ikke regnet med, at det skulle komme til at fylde så stor en del af debatten, siger Anja, der sad sammen med de andre delegerede fra sin arbejdsplads og fulgte kongressen. Anja er særlig glad for, at både ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er i spil i den politiske strategi for bedre forhold for jordemødre. - Vi har et velfungerende TRIO-samarbejde (samarbejde mellem ledelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant, red.) på Slagelse og jeg tror, at vi kan gå foran og vise et godt eksempel for samarbejde, siger Anja. Om der er noget, der mangler i strategien? - Jeg er kommet med mine kommentarer til strategien i det forberedende arbejde, vi har haft i kredsbestyrelsen, og jeg synes, at oplægget rammer plet, siger hun. Anja og de andre delegerede er godt tilfredse med den virtuelle kongres. - Jeg ville da hellere have været til en fysisk kongres, men det er fint at vi sidder sammen her og kan sludre undervejs i pauserne, siger Anja.

”Vi sidder alene, men er sammen på teams”

Mutationer i mink forpurrede de nordjyske delegeredes planer om at mødes og følge kongressen sammen. - Vi skulle have siddet hos mig, men vi kan ikke krydse kommunegrænserne, så nu sidder vi hver for sig, fortæller Pernille Kollerup, der er tillidsrepræsentant ved Aalborg Universitetshospital. Men selvom de nordjyske jordemødre sidder alene og følger kongressen, så er de i kontakt med hinanden. - Vi er sammen på Teams og i tæt kontakt med hinanden hele dagen. Jeg synes, at det har fungeret over al forventning, der har ikke været de store problemer med teknikken, siger hun. De nordjyske jordemødre startede en debat på kongressen om muligheden for gældsfritagelse, som hovedbestyrelsen havde stillet forslag om. - Vi har talt om forslaget om gældsfritagelse på kredsbestyrelsesmøder før kongressen og så valgte vi at spørge efter eksempler på fritagelse i debatten på kongressen fortæller Pernille. Hun synes, det er positivt, at Lis Munk har fokus på pension. - Jeg kunne godt tænke mig, at vi også talte videre om gode seniorordninger, foreslår Pernille, der generelt er tilfreds med den nye politiske strategi. - Strategien er overskuelig og jeg synes, at der er mere klarhed over, hvad man går efter, end før, siger Pernille.

Underviser på jordemoderuddannelsen i Aalborg, Lene Stumph

Hvordan er det at være til virtuel kongres? - Jeg sidder herhjemme i min stue. Os fra Nordjylland-kredsen sidder hver for sig på grund af de skærpede restriktioner i flere nordjyske kommuner - som følge af den minkmuterede Covid-virus. Men vi har en sideløbende snak på Teams, her i pausen. Selvom det er hårdt at sidde en hel dag foran en skærm, så fungerer det bedre, end man lige skulle tro. Men udfordringerne er, at det nonverbale mangler. Man kan ikke læse stemninger og situationer - og man kan ikke lige prikke til sidemanden og sige “rejs dig nu op sig det, du lige sagde til mig.” Det er mere distanceret og knap så fælleskabsagtigt. Hvad har du bidt mærke i ved kongresdebatten? - Debatten om uddannelse. Jeg mener, der er brug for en forlængelse. Det, der uddannes i nu, er grundlæggende jordemoderfaglig kundskab. Uddannelsen er meget komprimeret, og de studerende får ikke mulighed for at fordybe sig nok.

Tillidsrepræsentant og jordemoder Liselotte Fredslund Andersen fra Regionshospitalet Herning

Hvordan er det at være til virtuel kongres? - Jeg er lige på vej i bilen efter sandwich. Vi sidder fem sammen her på Regionshospitalet Herning, og nu skal vi have lidt at spise. Det er hyggeligt at være sammen. Det sociale aspekt betyder meget. Ellers kan en virtuel kongres godt blive lidt lang. Er der noget særligt ved debatten, som du har hæftet dig ved? - Jeg synes, at de tre spor om løn og arbejdsvilkår, styrkelsen af vores fag og kommunikationen med vores omverden, som Lis præsenterede, spiller godt sammen. Lis’ præsentation var skarp og fin. Jeg lagde mærke til, at fokus på fagforeningsporet og arbejdsmiljøet nu tydeliggøres. Det tror jeg er i overensstemmelse med medlemmernes ønske. Jeg tror samtidig, at Lis har ret i, at man i kommunikationen skal have fokus på at skabe gode rammer for kvinderne og familierne, og derigennem tilgodeser man også jordemødrene.

En klog strategi

- I gjorde det super godt og webinaret fungerede faktisk endnu bedre, end jeg indimellem ser i IT organisationer. Det virkede meget professionelt, siger Anne-Sophie Engelbrecht om afviklingen af Jordemoderforeningens virtuelle kongres. Anne-Sophie er tillidsrepræsentant for de jordemødre, der er ansat i Region Hovedstadens center for IT med Sundhedsplatformen som arbejdsområde, og har dermed stor erfaring fra webinarer og virtuelle møder. Hun sad hjemme og fulgte kongressen som delegeret. - Jeg stemmer helt klart for den nye politisk strategi. Jeg synes, den er helhedsorienteret, og at den holder balancen mellem de tre overordnede fokusområder: En fagforening, en professionsforening og en sundhedspolitisk aktør, siger hun. - Med den nye strategi forpligter Jordemoderforeningen sig til at arbejde målrettet og ligeligt fordelt mellem alle de nødvendige områder, som de fleste jordemødre kan få gavn af i sidste ende. En overskuelig og synlig strategi som denne kan hjælpe os medlemmer til at få bedre forståelse for, hvordan Jordemoderforeningen fordeler sine kræfter ligeligt mellem områderne og ikke skævt. Det er meget klogt i mine øjne, siger Anne-Sophie, der mener, at det skal være tydeligt, at Jordemoderforeningen er en fagforening for jordemødre, men også nødvendigvis må tage sig af de to andre områder. Det kan måske også hjælpe til at værge nye medlemmer fremover, bl.a. fordi det synliggøres, at vi bevæger os væk fra en hidtil desværre lidt udbredt opfattelse af, at Jordemoderforeningen mere har fungeret som en ’interesseorganisation for fødende’, det vil sige med overvægt mod profession- og sundhedspolitik, siger Anne-Sophie.

Honorering af politikere

Honorar til alle Jordemoderforeningens hovedbestyrelse sammensættes af formand, næstformand, formændene for kredsene samt af to medlemmer valgt ved urafstemning. De to sidstnævnte medlemmer har ikke hidtil fået honorar for at sidde i hovedbestyrelsen, og det kan give en uligevægt, når nogen bliver betalt og andre skal bruge fritid på det politiske arbejde. Et forslag om, at de to urafstemningsvalgte medlemmer modtager mødegodtgørelse blev vedtaget. Det samme blev vedtaget for de bestyrelsesmedlemmer i kredsforeningerne, der er valgt på generalforsamlingerne. Når en formand og næstformand ikke genvælges En formand og en næstformand for Jordemoderforeningen får en fratrædelsesgodtgørelse, når de fratræder efter en funktionsperiode på minimum to år. Hovedbestyrelsen stilede forslag om, at en jordemoder, der bliver valgt uden for et ordinært valg, og hvor der er mindre end to år til de næste ordinære valg, skal have en tilsvarende fratrædelsesgodtgørelse, hvis hun ikke genvælges ved det ordinære valg. Begrundelsen for forslaget er, at det ikke er en rimelig sikring af formand/næstformand, der stiller sig til rådighed for valg. - Der skal være transparens i vedtægterne om fratrædelsesgodtgørelse for politikere. Hvorfor kan en formand ikke gå ud og blive jordemoder, hvis hun ikke vinder et valg, spurgte Elif Kjæmpe fra Hvidovre Hospital. Mette Rotesan, nyvalgt næstformand, sagde, at det også handler om at sikre, at nogen vil stille op til posterne. - Jeg vil lige præcisere, at ændringen gælder formand og næstformand, der har siddet kortere tid end to år før næste ordinære valg, som de så stiller op til og ikke vinder. De har hidtil ikke været sikret nogen form for fratrædelsesgodtgørelse. Og det, mener vi, kan gøre, at det er svært at finde kandidater, der vil stille op mellem de ordinære valg, sagde hun. Forslaget blev vedtaget.